Fruens Bøge Nytårsmarathon 31.12.2011

Cecilia Arendals billede

Den bedste måde at indlede årets sidste dag på som løber må være at være sammen med andre løbere. At kunne dele løbeglæden nogle timer inden 2011 skydes af og et nyt år med nye udfordringer for løbearrangører, løbere og hjemmesider om løb begynder.
I de allerbedste rammer (mere om det) for et løb mødtes ca 40 løbere til ½ og 1 marathon nytårsaftens dag kl. 9 til årets sidste løbetur.

Før løbet 

En enkel hjemmeside http://www.runkevin.dk/38830015 hvor der under tilmelding findes mailadresse eller mobilnummer for tilmelding, opdateringer sker løbende. Og hurtigt svar betyder at hvis der er plads kan der tilmeldes også på dagen. Der er løb på ruten flere gange i årets løb, så rutens ”indslag” af underholdning kan nydes i mange forklædninger fra naturens klædeskab (via www.motionslob.dk kan kommende løb på ruten Fruens Bøge Marathon findes).

Det koster 75 kr. for hel og 50 kr ½ maraton.

Afhentning af startnummer foregår ved startområdet. Der er ikke mulighed for ”indendørs” omklædning og bad men nem parkering. Toilet er ved søens kiosk. Jeg fandt ikke ud af om der var åbent. Men der er tankstation lige i nærheden, der kunne benyttes inden løbet. Undervejs måtte det blive i naturen.

3
Under løbet 

Løbsarrangøren Kevin Vilhelmsen og hans hustru, Tina, bød velkommen. Kort før start gennemgik Kevin kort regler og rute. Vi blev opstillet og fotograferet ret prof lige inden start og det lader til at være en tradition. Alle billeder fra ruten bliver lagt som link til fotografens hjemmeside. Og denne smukke dag har sikkert givet flotte baggrunde for os løbere.

Løbet består af en 4,2 km rute der gennemløbes 5 eller 10 antal gange, samt en lille prolog på 200 m med forløber.

Der er tidtagning på stopur i målområdet, men ellers må vi selv tælle omgange.

Rutens underlag bestod af skovstier med blade, grus og lidt fortov evt asfalt. Det er en let kuperet rute med sving. Der er fint skiltet hele vejen og ruten har genkendelige punkter.

Der er et flot og meget velforsynet depot. Tina (og idag Kevin) er en veloplagt depotbestyrer med masser af smil. På ruten møder vi mange af Odenses borgere der også nyder området til løb, cykling og hundeluftning - heldigvis i snor. God plads er der overalt.

Det er specielt for ruten at den går tværs igennem Odense Zoo med stærke dyrelugte og stemningsbilleder, der efter bladfald er meget nemt at få indkig til. Det smukke engområde, skovstier, søen, åen og Langelinies huse med rimfrostpudret overflade giver sammen med blå himmel og solskin smukke billeder på nethinden.

 

3
Efter løbet 

I mål modtages vi med champagne og kransekage og smil ikke mindst. Varme drikke og masser af væske, slik, chips og frugt, også til de sidste.
Det er en kold dag, så ½ maratonløberene snakker lidt og ønsker godt nytår, men må tage hjem for at få det våde tøj af.

Der er diplomudskrivning fra ovennævnte hjemmeside under linket "afholdte løb". Kevin sagde, det ville blive om et par dage.

Bad, toilet, chip, medalje, diplom med det samme ville give 1 sko mere

3
Løbets helhed 

Løbet giver en god løbeoplevelse som afslutning på et løbeår. Det er et trygt løb fordi ruten er helt bilfri, den er godt afmærket og genkendelig efter et par gennemløb. Depotet passeres 2 gange på hvert gennemløb, så det er nemt at være forsynet hele tiden. Stierne virkede ikke glatte trods frostgrader, ikke engang fortovet virkede glat, men det kan tilskrives den langsomme hastighed jeg løb med, men ingen af de hurtige så ud til at være faldet.

Det er virkelig et løb der bør prøves, fordi der er en god stemning, ruten er nem og unik i stemningsindtryk. Det er billigt og det ligger midt i Danmark.

De mange billeder der bliver taget undervejs vil der blive linket til via hjemmesiden http://www.runkevin.dk/38830015

Det er svært at give sko til disse små (sociale) løb, da de vurderes på samme vilkår som løb med kømpebudgetter og ansatte til at administere de dyre løbsgebyrer. Så 3 sko her er topkarakter i denne sammenhæng.
Forbedringer, men også fordyrelser har jeg nævnt undervejs.

3

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12893:

Carstens billede
Ny i forbindelse med deltagelse i arrangerede løb. Løber mellem 5 og 10 km Løber gerne sammen med...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen