Fjordmarathon 2011

Cecilia Arendals billede

Det blev så alle gode gange 3 at det nordjyske indbød til motionsløb den 4.september også med marathondistance. 6 dage før løbet var der tilmeldt 170 marathonløbere og endnu ikke 2000 deltagere i alt. Så det må betegnes som et lille marathonløb og et motionsløb af en pæn størrelse. Ruten er DAF opmålt.

Løbet ligger på en dato hvor det ikke konkurrerer med andre større maratonløb som Odense og Berlin, så der er potentiale til at løbet kan vokse. Ruten kan bestemt også rumme flere løbere af den langsomme kategori. Vejret kan give problemer med rutens underlag. Mere om det senere...

Det er rigtig dejligt med et søndagsløb. For så er det ok at tage bilen, hvis man kommer langvejs fra. Første togafgang kan nemlig ikke benyttes hvis man vil løbe maraton.

Løbsledelsen havde i både informationsmaterialet og på hjemmesiden lagt op til offentlig, gratis lokaltransport og undladt at anvise bestemte parkingsmuligheder, men dog med et glimt i øjet påpeget at parkeringsvagterne også var på arbejde søndag.

Før løbet 

Det koster 500 kr. for hel (617 kr efter den 15.august) og ½ maraton 300 (417)og 160 (217) for 1/4 og 1/8 –del distancerne, de løbes med engangschip og medaljer til alle, der gennemfører 1 og ½ marathon.

Det er muligt optil 4 dage før at ændre detaljer i startnummeret.

4 dage før løbet bipper en sms ind med afhentningsoplysninger. Fin service. I disse gps-tider ville en adresse med husnummer og postnummer være en nem ekstra service, langfarende kunne have glæde af.

Der er meget klart listet op, hvad der kan forventes af løberne http://www.fjordmarathon.com/information.aspx og hvad løberne kunne forvente af ”forplejning” eller mangel på samme.

Det var forholdsvis nemt at finde parkering, nummerafhentning og startområde. Der var rigtig fint med antallet af toiletter både ved marathonstart men også senere til de øvrige distancer (iflg en observant på 10 km). Det er rigtig godt med de forskudte starter. Og endnu bedre at start og mål er i samme område for alle distancer.

Der var værdiopbevaring tæt på startområdet, så den del var perfekt. Omklædningsfaciliteter fandt jeg hverken før eller efter løbet.

Omklædningsfaciliternes tilgængelighed trækker desværre ned sammen med den lidt høje pris for løbet.

 

2
Under løbet 

Hjemmesiden lagde op til at ruten ikke skulle have kedelige gentagelser, måske et hint til andre byløb med 2 x ½ maraton. Det stiller store krav til hjælpere til at vise vej. OG DE VAR DER. Stor ros til de mange officials der viste vej, klappede, heppede, var opmærksomme og havde drikke, frugt, senere saltstænger og cola klar også til de sidste. Der var ikke en fornemmelse af lukketid sidst på ruten og heller ikke i målområdet. Med ca 200 løbere var der langt mellem de sidste.

Fællesopvarmning et lille stykke fra start, hvilket måske ikke er noget man vil gå efter, vi var mange der ikke gjorde.
Præcis start med mange tilskuere og fint speaket i gang, dog uden den tale vi havde set frem til med forventning. Jeg hørte den positive mand med mikrofonen blev ved det meste af tiden, det er dejligt at blive speaket i mål, uanset hvor træt, man er.

Km skilte hele vejen og bånd afmærkede de steder der ikke var officials. Det var for marathon distancen. (Jeg hørte, at der var et enkelt sted hvor ½ maraton og 10 km ruten delte sig, hvor officials stod og dirigerede med råb hvad vej de skulle løbe, men om det gav problemer ved jeg ikke.)

Ruten var bestemt heller ikke kedelig. Den grænsede til det krævende hvad omstillingsparathed angik. Det eneste underlag vi ikke prøvede, var vand og mudder, men der kunne ved regnvejr have været flere meget udfordrende steder hvad nævnte underlag angik. Asfalt, rigtigt mange strækninger med betonsten af varierende stand, grus, græs, trapper, flere broer også af træ, tunneller, brosten, små bakker og lidt mere krævende bakker, men da også nogle der gik ned af. Variationen i underlaget, de rigtigt mange sving, kan for nogle ødelægge løberytmen og for andre netop være den udfordring der gav motivationen og dermed en god løbeoplevelse.

Skyline Aalborg og bykernen, broerne med fjorden, naturen tæt på Aalborg og Nr Sundby, de mange stier hører til den gode oplevelse, heldigvis vekslende for der var bestemt også rigtig kedelige ensomme strækninger.

Der var fartholdere på cykler til de fleste sluttider. De havde ikke alle styr på km-tiderne. Det var især i starten der var problemer med at finde hastigheden så jeg havde en oplevelse sammen med andre af at de kørte lige vel stærkt nok. Det er fint med fartholdere når de har styr på tiden. Jeg havde indtryk af at de fik det til sidst, i hvert fald den jeg ”mødte” de sidste 5 km.
Jeg oplevede også flere steder, at de spurgte de løbere der så trætte ud om de havde brug for hjælp.

Lidt mere styr på fartholdernes kmtider på de første 5 km ville være en fordel. 3 sko gives for både herlighedsværdi og de mange hjælpere.



 

3
Efter løbet 

Der var meget fint plads i målområdet. Og en fin afskærmning og plads til heppere langs målgang.
Masser af vand, frugt, müslibar og massage til alle.

Der var ikke skiltet i området omkring start og mål, så man kunne finde vej til omklædning og bad. De officials jeg stødte på viste ikke hvor det var.

Så en tørvask i bilen var løsningen for mange kunne jeg se.

Placeringen af mål lagde op til at blive på cafeerne i målområdet, mens man venter på hinanden. Præmieoverrækkelse 4.30 efter start. Præmier til de tre hurtigste i alle distancer, og til begge køn.

Diplom udskrives fra hjemmesiden og er klar i skrivende stund, der skal dog ledes lidt på hjemmesiden.

Igen trækker badefaciliteternes tilgængelighed og skiltning til samme ned.

3
Løbets helhed 

Jeg er bekendt med kritik af de tidligere afholdte Fjordmarathon. Så jeg vil sige:

Godt kommet igen Aalborg!!

I har skabt et maratonløb I kan være bekendt. Det kræver rigtigt mange hjælpere ude på ruten, når løbet er 42,195 km der ikke gentages og hjælperne var der. Som jeg altså oplevede det.

Det er et lille løb og en del af os løber meget alene, for især debutanter kan det være krævende. Også rutens meget varierede underlag kan betyde en fejldisponering af kræfterne.

Men det har plads til at vokse og kunne blive et rigtigt godt bud på et jysk storbyløb. Rammerne  havde de gennemtænkt, men det skal også være i orden til den pris. Prisen er måske den største hindring for at tiltrække løbere fra Fyn og Sjælland, næst efter at løbet ikke kan nås med tog på en søndag.

DAF-opmålingen trækker op sammen med den store hjælperskare til at bringe løberne vel i mål...så et lille 3 skos løb

 

3

#1

Dennis Odgaards billede

Den eneste grund til at jeg ikke deltog igen i år, var simpelthen prisen! 500 (!!) kr. er bare alt ALT ALT (!) for meget! Helt vildt ærgeligt, for løbet er squ godt!! wink

#2

Cecilia Arendals billede

Jeg kan kun give dig ret.

Det er dyrt.

Hvis du løber flere løb om året er prisen også en faktor. Og jeg er overbevist om at ruten kan rumme mange flere løbere. Det er samme antal hjælpere der skal bruges ude på ruten, om der løber 150 eller 500 igennem depoterne. Og det ville være sjovere for alle.

#3

fatboys billede

Er enig i din bedømmelse. Det var en flot og krævende rute og det hele klappede i år mht. afmærkning af ruten, depoter m.m.

Jeg vil tilføje, at jeg var noget skuffet over den såkaldte sportsmesse, de havde reklameret for. Tog ind for at hente mit startnummer og se sportsmessen om fredagen, og der var ikke så meget som en eneste stand selvom de annoncerede med, at sportsmessen åbnede der. Om søndagen var der en enkelt stand med diverse løbetøj.

#4

Cecilia Arendals billede

Hej Fatboy

Ja jeg glemte da helt det med sportsmessenfrown. Jeg så godt den ene stand, men tænkte at det var fordi det var søndag og at der havde været flere stande de andre dage. Og så var det faktisk lige modsat.

Det ville dog ikke have ændret på min vurdering;-)

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14187:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019