Eventløbet 2011 i Horsens

Poul Bjerrums billede

Det er søndag d. 9. oktober 2011, og jeg skal bedømme halvmaraton ruten til Eventløbet 2011 i Horsens.

Det er første gang løbet afholdes, det er den i Horsens, "verdensberømte" Jørn Simmenæs fra eventfirmaet Upfront, der er ophavsmand og afvikler af løbet – d.v.s. et rent kommercielt løb.

Min forventning er helt i top, da høje løbsgebyrer, hjemmesiden og tilsendte info-mails, har givet mig et udtryk af, at der er tale om noget specielt.

I ugerne/dagene op til løbet, har løberne modtaget flere mails med nyttige oplysninger – fx modtog jeg en opfordring om, at registrere alle mine træningsminutter i en personlig træningsdagbog - en fin måde at motivere vi ”dovne hunde” på smiley

I én af de tilsendte info mails, stod at der ville være flere hundrede serviceguider, om det passer med antallet ved jeg ikke, men der var rigtig mange – og efter jeg havde parkeret, blev jeg mødt af en ung mand, som bød velkommen til Eventløbet – fin gestus yes

Før løbet 

Tilmelding sker via link på hjemmesiden www.eventlobet.dk eller direkte på www.Sportstiming.dk

Der kan løbes børnemaraton på 1,2 km, 5 km, 10 km samt halvmaraton eller maraton.

Op til løbet, er der arrangeret fællestræning og ca. 1 uge inden løbet, fik vi tilsendt en mail med tilbud om deltagelse i et informationsmøde, omkring kost, væske, energi og om selve Eventløbet.

I området omkring CASA Arena ser man de mange serviceguider, som hjælper med at lede folk det rigtige sted hen. Vi fik udleveret et kort over området samt oplysninger om omklædning, bagageudlevering, samt mange andre praktiske ting.

Der var levende musik, hvilket var med til at skabe en god stemning i området.

Der deltog ca. 4.000 løbere, fordelt på de 5 ruter.

Det er efter min mening, for høje priser på løbene, fx kr. 75,00 for et børnemaraton (1,2 km) og kr. 425,00 for maraton + kr. 11,25 i tilmeldingsgebyr - incl. i prisen var dog en OK løbe T-shirt og diverse rabatkuponer eller tilbud om gratis fitnes i én måned.

Derefter kunne man eftertilmelde sig lørdag d. 8. oktober samt på selve løbsdagen - naturligvis mod gebyr.

Parkeringsforholdene var fine, jeg kom tidligt, men det var min klare fornemmelse, at der var rigeligt med parkeringsmuligheder til alle.

Startnummeret kunne hentes om lørdagen, hvilket de lokale løbere især opfordres til, men der var mange hjælpere klar og udleveringen forløb fint – i øvrigt var der lutter glade smil hos hjælperne laugh

Der var fine toilet- og omklædningsforhold på CASA Arena – naturligvis opstod der i perioder kø, men det er noget der sker alle steder.

Inden start af halvmaraton, var der fælles opvarmningen.

De mange infomails, hjælpere og den levende musik trækker op.

4
Under løbet 

De enkelte ruter blev skudt i gang forskudt, og en del af ruten var ens for alle, hvilket betød vi blev en blandet flok der løb sammen.

Der var skiltet/afmærket godt og igen var der mange serviceguider i grønne trøjer, som sikrede vi kunne løbe uden problemer på ruten.

På store dele af ruten, stod tilskuere, og heppede, ikke kun på egne familiemedlemmer og kollegaer, men også på vi andre, som havde brug for en hånd op ad bakkerne – også her stor tak til serviceguiderne, som heppede og kom med opmuntrende tilråb yes

Det skal lige indskydes, at der på maraton ruten var fartholdere - klædt i den skønne lyserøde farve så de var nemme at genkende wink

Der var mange depoter, hvor der var lidt forskelligt fra gang til gang, depoterne indeholdte vand, energidrik, gels, frugt og et enkelt sted, stod en sød lille smilende pige, og uddelte Salt-piller.

Der var på ruten, opstillet toiletter flere steder (korrektion af tidligere melding !) hvilket var rigtigt fint, taget i betragtning af, det kun var en 10 km rundstrækning.

Eventløbet er et byløb, og det meste af ruten foregår derfor også på asfalt/fortov – en lille strækning i centrum var på brosten.

Ruten er bakket, men efter de største stigninger, gik det heldigvis ofte også nedad igen, men dette ændrede dog ikke på, at jeg denne dag løb én af mine hurtigste tider i nyere tid.

Herlighedsværdien sættes relativ lavt, der er ikke nogen speciel flot natur eller andet, som kan trække op i denne katagori  - korrekt, vi så lidt vand, men mere var der heller ikke. Et plus er dog, at der flere steder var levende musik.

3
Efter løbet 

Målområdet ligger på CASA Arena, og dette gav i nogle tilfælde et "lidt" for tæt opløb. Man løber rundt om banen og der er kun en smal sandsti.

Heldigvis var det ikke varmt i dag…for efter at have krydset målstregen, måtte man først hen for enden og op på tribunen, ned på den anden side, før man kunne få væske – dette er absolut ikke godt nok og noget der trækker ned i min vurdering, men mon ikke dette rettes til næste år ! enlightened

Efter målstregen var krydset, stod serviceguiderne klar med medalje til maratonløberne……NEJ, desværre var dette ikke tilfældet, medaljer måtte flere spørge sig frem til - medaljerne fandt de samme sted som præmieoverrækkelsen skete, og hvor der i øvrigt blev serveret kaffe, lækre muffins, frugt, vand mv.

På CASA Arena, var der før og efter løbet, udstillinger med bl.a. massage, mulighed for at købe løbetøj og –sko samt energiprodukter.

Præmieoverrækkelsen for de enkelte ruter foregik ad flere gange, og der var præmie til de 3 hurtigste m/k

Der var en god stemning i målområdet, ikke mindst p.g.a. den levende musik.

Diplomer kan samme dag, hentes på hjemmesiden http://www.sportstiming.dk/Results/IndividualResults.aspx?Id=106

Der var efter sigende lodtrækningspræmier, jeg så dog ikke nogen lister eller info om dette surprise

Opløbsstrækningen og den manglende mulighed for straks at få vædske i mål, trækker ned i en ellers god oplevelse.

 

 

2
Løbets helhed 

Eventløbet har helt sikkert sin berettigelse, flot at de første gang kan tiltrække ca. 4.000 løbere.

Prisen på løbet må efter min mening, ikke være højere, det er som tidligere nævnt, efter min bedste overbevisning lige i overkanten – men kan de næste år tiltrække samme flotte antal, eller flere til denne pris, ja så er der bare sat ny standard for, hvad vi vil betale for et børnemaraton m.m.. Et lille plaster på såret er dog, at kr. 10,00 af tilmeldingsgebyret går til børn og unge projekter.

Der var en strøm af nyttige informationer op til løbet, og hjemmesiden fortæller alt, jeg kan næsten ikke forestille mig, der kan være noget nogen, som mangler info om ret meget.

Alt i alt havde jeg en god oplevelse, så tak til Eventløbet og alle jer løbere og tilskuere der deltog eller "bare" heppede yes

Jeg vælger at give løbet 3 løbesko, det mener jeg er en rimelig karakter og så er der plads til forbedringer næste år !

3

#1

Thomas Kristensens billede

Er enig et godt stykke hen ad vejen, men jeg havde ikke mulighed for at være der før 1 time og 3 kvarter før starten af halvmarathon og for mig var det meget kaotisk at finde rundt og ikke mindst få hjælp da der var rigtig mange mennesker. Oplevede også at dem man spurgte kun lige vidste noget om det lille område de stod i og ikke kunne anvise den nemmeste vej til omklædning eller hvor jeg skulle aflevere min bagage.

#2

Peter Klariss billede

Også enig langt hen af vejen. Af et førstegangs-arrangement er det bestemt godkendt. Så de svipsere der er påpeget, specielt efter mål, bliver sikkert rettet til næste år, for jeg er da helt sikker på at det gentages næste år wink

#3

Dennis Odgaards billede

Hvis det skulle være perfekt efter min mening, skulle der:

 

Ikke bruges på penge på en "dårlig" t-shirt til alle. = blive billigere at løbe!
Gives medaljer og væske MM (!!) LIGE efter målgang (evt. flytte det væk fra stadionet, så fedt var det altså heller ikke).

Det er squ få ting, for det var et super arrangement!

Jeg vil personligt give 4 ud af 5 "sko": Hjælperne trækker helt vildt op i min bog! - Der var mange og de var gode!
 

#4

Annies billede

Jeg løb halvmaraton og jeg synes det var et fremragende løb.

God og varieret rute og virkelig gode hjælpere - de skal simpelthen have toppoint og en ekstra klapsalve herfra for entusiasme og energi på næsten hele ruten!

Jeg så i øvrigt toiletter både ved fængslet og nede på det lange lige stræk ved havnen og væskedepoterne - dem var der i øvrigt næsten for mange af, med et for næsten hver 2 kilometer. Men hjælperne var supersøde og effektive ved dem allesammen.

Vi kom en lille time før løbsstart og parkerede fem minutters gang fra Casa Arena.
Der var lidt tvivl om hvordan vi skulle komme ind til parkeringsområderne (vi er ikke lokalkendte), men det gik fint, og fremme ved stadion'et var der hverken kø eller trængsel ved omklædning og toiletter og rigtigt gode forhold.

Ved målstregen var det en lidt flad fornemmelse at der ikke var vand eller nogen fornemmelse for publikum i den tomme (?) arena, men at man skulle gå op og ned af trapper for at komme ud til imponerende trængsel. Men igen var der hjælpere på pletten til at fortælle hvor man skulle gå hen med sin chip og hvor man kunne få sig noget at drikke. Og muffins! Genialt!

Og jeg kommer også tilbage næste år.

#5

Poul Bjerrums billede
Hej ! Tak for jeres indslag ! Annie: Du har helt ret m.h.t. toiletter, jeg har derfor lavet en korrektion :-) Dennis: Jeg gav faktisk også 4 sko af 5 sko, især p.g.a. de fantastiske hjælpere, under punktet 'Før løbet' - for vi er helt enige :-) Jeg kunne godt have flyttet denne karakter til næste afsnit, men samlet set, fastholder jeg en flot karakter på 3 sko, 4 sko tangerer nemlig det perfekte, hvilket jeg mener ville være lige lovligt flot, alt taget i betragtning.

#6

Pia G.s billede

Er enig i det meste. Dog var jeg utlfreds med, at der ikke var flere bananer, rosiner eller gel efter 32 km., det er jo her, man har brug for det. Det resulterede desværre i, at jeg havde et utroligt dårligt løb til sidst, min mave var helt tom, og der var næsten ingen energi til at fortsætte. Det skal lige siges, at jeg ikke var den sidste, der kom i mål, (blev nr. 12 af kvinderne), så der må absolut være mange efter mig, som også manglede forsyninger... 

#7

Frank Reimers billede

Et godt løb men som 10 km løber er det ikke tilfredsstillende at ruten var 700 - 800 meter for lang, havde sat spurten ind og uha det kostede :-)

Men kan se de har rettet distancen på 10 km yes

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12775:

Josefines billede
Korte distancer

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen