Egeskov Slotsløb 2012

Claus Ø. Christensens billede

Med over 1000 forhåndstilmeldte løbere - var der lagt op til en stor dag på Egeskov Slot - og det blev det - stor OG våd.

Hjemmesiden www.egeskovslotsloebet.dk var nem og overskuelig - og havde link til onlinetilmelding hos www.sportstiming.dk - hvor startlisten også kunne ses.

Der blev tilbudt 3, 5, 10 og 21,1 km. Priser kan altid diskuteres - men 50, 75, 100 og 125 kr var helt fair. Startnummeret gav gratis indgang til Egeskov Slot efter løbet.
Til gengæld er jeg lidt ærgerlig over gebyret på 12 kr ved onlinetilmelding - 12 kr er altså meget oven i et startgebyr på 50 kr.

Jeg hørte speakeren i startområdet nævne - at der var over 1200 deltagere til løbet.

Før løbet 

Et par dage før løbet fik jeg en info-mail - med oplysninger om parkering, ruter og depoter - og med en opfordring til at checke eget startnummer inden afhentning.

Der var masser af parkeringspladser - altså rigtig rigtig mange. Og bussen holdt lige ved indgangen til startområdet - hvis man havde brug for offentlig transport.

Afhentning af nummer gik helt problemløst - og de søde officials var forberedt - hvis man ikke havde læst mail eller glemt sit nummer.

Der var opsat ekstra toiletter.

Der var overvåget bagageopbevaring.

Musik og god speaking i startområdet.

Og man lukkede kun løbere på distancen ind i "startboksen " i Alléen.

 

4
Under løbet 

3 og 5 km ruterne blev startet med en kanon - sjov detalje.

Der blev løbet på skiftende underlag - skovveje, asfalt, græsstier og markveje. Flere steder var skov/markvejene forbedret for ganske nyligt.

Tydelig ruteafmærkning - med levende poster alle steder hvor der kunne være tvivl - og med Hjemmeværnet på plads på alle "farlige" steder.

Gode depoter med vand og energidrik - med smilende hjælpere helt fremme i skoene for at servicere løberne.

Super rute - kuperet og udfordrende - og på en solskinsdag sikkert også smuk - solen så vi bare ikke i dag.

Måske var det vejret - men der var ingen tilskuere på ruten - og kun ganske få i mål.

3
Efter løbet 

Masser af tilbud om væske i mål - vand, energidrik, smoothie, æbler og energibarer.

Da jeg kom tilbage til bilen - lå der en SMS fra Sportstiming med min sluttid - fin service - noget jeg kan lide.

Jeg løb den DAF-opmålte halvmarathon - og mit GPS ur sagde 21,09 km i mål - så den holder.

Da jeg kom i mål - var der ingen tegn på nedbrydning - og der var væske/mad nok til alle.

Alle resultalter lå på www.sportstiming.dk sidst på eftermiddagen - med diplomer.

 

 

3
Løbets helhed 

Egeskov Slotsløbet kan anbefales - det hele fungerer optimalt - og man holder hvad man lover.

Et telt til omklædning efter løbet ville gøre forskel - det er ikke helt let at klæde om ved bilen i regn og vådt græs - og ikke rart at skulle tage bussen i vådt løbetøj.

Jeg giver 3 sko - med pil op. Løbet ER til mere end 3 sko - men der mangler altså lidt for at få 4.

 

3

#1

Anonyms billede

Hej Claus

Synes absolut at løbet skal have 4½ sko.

Der var bare styr over det, alle blev behandlet lige godt.

Der var nok af alt.

Gebyret på de 12 kr. er penge som Sportstiming tager til sig selv.

Så her er jeg absolut ikke enig med dig.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12524:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen