Damhus Cannonball Marathon

Claus Ø. Christensens billede

 

Københavnerne har fået mulighed for at opleve cannonball-løbekulturen - med tilbud om 50 km/marathon/halvmarathon lige uden for dørtærsklen - rundt om Damhussøen.

Flot og meget overskuelig hjemmeside www.cannonballmarathons.dk - med info om løb og tilmelding - der er mulig både på mail og på SMS. På hjemmesiden er også opgivet priser - 100 kr for 50 km - 75 kr for marathon - og 50 for halvmarathon. Med i prisen for 50 km og marathon er en flot medalje.

Kort tid efter tilmelding er man sat på startlisten.

I forbindelse med flytning af startsted blev der givet info både på hjemmesiden og på Facebook.

Race direktor René Hjort Olsen gjorde mig ved tilmelding opmærksom på en anden deltager fra Sydfyn med henblik på samkørsel - super service.

Før løbet 

 

Succeskriteriet for dagens debut var 10-12 deltagere - med ca 90 tilmeldte blev det til fulde indfriet.

Vi kom tidligt - og havde ingen problemer med at finde startstedet - og ingen problemer med parkeringen.

Lynhurtig indskrivning.

Omklædning i det fri.

Desværre var de lovede toiletter aflåste - uanset hvis fejl det var - er det en alvorlig fejl - den koster en sko.

Få minutter før start blev der givet en grundig orientering om ruten - og om reglerne for løbet.

 

2
Under løbet 

 

Alle distancer blev startet kl 9 - det gav lidt mylder på stierne - men det gik problemløst.

Underlaget skiftede mellem faste grusstier, asfalt og fortov - på en HELT flad - men også meget åben rute.

Ingen skiltning - men det var klart unødvendigt - der var ingen risiko for at komme væk fra ruten.

Marathonløberne skulle ud på en mindre sløjfe - og her havde man sat en levende vejviser for en sikkerheds skyld - der meget højt og meget klart dirigerede løberne.

Depot for hver ca 5 km - med bananer, vingummi, saftevand, kakao, cola og vand - bestyret af erfarne løbere.

Jeg oplevede ingen problemer med hundeluftere og løbere, der bare var på lørdagstur - alle havde god respekt for hinanden - også selv om der var pres på stierne op af dagen.

 


 

 

3
Efter løbet 

 

Medalje om halsen straks ved målgang - afkrævning af løbetid - og en masse at drikke inden gik det hjemad. Jeg ville gerne have snakket lidt - men temperaturen på dagen indbød ikke til after-party.

Der var masser af væske og spiseligt til langsommere løbere - og intet tidspres. (Min kæphest - at sidste deltager i mål er lige så vigtig og velkommen som den første)

3
Løbets helhed 

 

En ny udbyder af cannonball marathons er på banen - på en super rute. I dag var det koldt og en smule blæsende - men jeg glæder mig til et forårsløb med lidt højere temperaturer.

Ruten er til fart - her er mulighed for at løbe stærkt - især hvis man kan finde sammen i små grupper med samme ambitioner.

Depotet spillede og bestyrerne var på tæerne for at give en god oplevelse.

Jeg havde en super dag ved Damhussøen - og jeg kan anbefale alle at prøve en af distancerne. Næste løb er 22. januar - hvor jeg er helt sikker på at der er kommet styr på toiletsituationen.

Derfor giver jeg max-karakterer for cannonball arrangementer - 3 løbesko.

 

3

#1

Dennis Odgaards billede

imponerende debut, godt klaret! smiley

#2

Henrik Svenssons billede
Som ny løber deltog jeg i halv distancen og nød det til fulde !, Super arrangement, hvor alt spillede og der var sørget for alt selv vejret ;-))

#3

Leos billede

Tak til arrangøren for et rigtig godt løb, Der var styr på det undervejs. God rute og fin forplejning i depotet. En stor tak til John i depotet, der hele tiden var klar med en opmuntrende bemærkning. Jeg ser frem til de kommende løb ved Damhussøen.

#4

Dvms billede

Det var en super god debut, og en fornøjelse at være med til. Helt sikkert noget jeg kan anbefale.

 

Jeg kommer helt sikkert den 22 januar kl. 9.

 

Gør du???????????????????????????????

#5

Karina Wulffs billede

Jeg deltog i ½ maraton i det første løb. Jeg kom egentlig ned for at løbe en lille tur rundt sø og eng. Da jeg så alle de mange løbere og vejret var jo  fantastisk blev jeg super inspireret!

Fik spurgt til ruten og besluttede mig at løbe med. Tak til initiativ tageren af dette løb - for det ER motiverende at løbe mod et fælles mål, og det ER motiverende at gå ind og tjekke de andres tider og sammenligne med sin egen - herigennem beslutte sig for at forbedre sin tid!

Forplejningen var helt i top.

Dog kunne jeg ønske mig en mere varieret rute - eksempelvis ned til utterslev mose. Selvom ruten ikke skulle blive udvidet deltager jeg gerne igen!

 

Bedste Hilsner

Karina 

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12898:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen