Copenhagen Marathon 23.05.2010

Ole Cramers billede

Jeg var så heldig at få lov til at teste og anmelde denne event! da jeg aldrig har løbet CPH før, var det med en hvis spænding at jeg stillede til start!

Da jeg gerne vil teste denne event et godt stykke fremme i feltet blev der ikke så meget tid til at tage billeder, men Tor har jo i vanlig stil taget en del og dem er jeg altid glad for at nyde såh jeg linker lige her: http://www.motionslob.dk/blog/4447/copenhagen-marathon-2010

Før løbet 

På den fyldestgørende site www.copenhagenmarathon.dk finder man svar på alle relevante spørgsmål, man måtte havde omkring løbet!
Jeg mødte op på dagen kl. 0745 efter at havde parkeret ved Fisketorvet ca. 1km. fra start området, for at få udleveret løbsnr. og chip men der var ingen T-shirt da disse ikke var nået frem endnu, men jeg kunne komme tilbage efter løbeturen!
For øvrigt var der masser af plads og ingen kø på dette tidspunkt af dagen.
Kø blev der dog masser af ved toiletterne senere observerede jeg, der var åbenbart alt for få, for der var virkelig masser af kø. Omklædning foregik i store telte, der var sat op i en sidegade og igen masser af plads da det jo var tidligt på dagen.

Der blev givet information på et lydanlæg der sagtens kunne høres samt 2 stk. storskærme med reklamespots og live fra området. Havde man spørgsmål var der officials med veste hvor der stod ASK ME – et godt tiltag!
Startområdet var delt op med orange fartholder balloner så kunne man kunne placere sig rigtigt inden starten. Jeg fandt min 3 timers ballon, såh i næste sektion ``under løbet`` er det min oplevelse af eventen fremme i feltet!

3
Under løbet 

Jeg undrede mig lidt over at mesterskabsdeltagerne alle stod mellem eliten og 3 timers gruppen da jeg ved at der både var 4 og 5 timers deltager ibland disse, det viste sig da også at det blev en del kaotisk start, da jeg og en del andre skulle løbe zigzag og stop and go imellem disse deltager som virkelig blev presset bagfra.

Depoterne var ok da jeg kun drikker 4-5 kopper vand under et maratonløb, jeg tog dog lige en kvart banan ved km. 15 da min mave drillede lidt! Men jeg tror nok at det ville være mere effektivt hvis der var depoter i begge sider af vejen.
Ruten var rigtigt god med store km. skilte som jeg ikke kunne overse – super, og den blev endnu bedre af at anden omgang var lavet lidt om så man løb et par nye steder end første bla. igennem Fælledparken. Så må jeg heller ikke glemme publikum – dette var suverænt, de var absolut i hopla HELE vejen rundt og de gjorde deres til at eventen blev endnu større på den bilfri rute som var meget publikumsvenlig.

4
Efter løbet 

I depotet ved målområdet var der vand, sportsdrik, bananer, appelsiner, og muslibar længere fremme var der sørme varm kakao og grovboller. Chippen skulle afleveres samme sted hvor der var officials til at tage imod. Der var fint plads til at hente mit skiftetøj som var lagt i nr. orden i en lukket teltgård kun for deltagere med nr. på brystet, såh tilbage til badeteltet hvor der var masser af rigtigt varmt vand og masser af gode brusere, men knap så meget plads til omklædning, jeg kunne forestille mig at her ville der blive en del kø! For øvrigt var der stadig ikke nogen T-shirt, men jeg blev skrevet op så de kunne sende den til mig, jeg vil også vendte spændt på om diplomet også vil blive sendt ud, det er jo blevet så moderne at man bare selv kan udskrive sit diplom fra internettet fint nok – men jeg har ikke nogen printer og selv til dags dato er der også en del der ikke er på nettet!

3
Løbets helhed 

En event som vil gro sig større i de kommende år selvom det har sine flaskehalse i starten på ruten. Jeg er vældig glad for at havde fået lov til at deltage ved denne event, og jeg har da også storbys marathon erfaring, men for mig er der for mange mennesker, jeg syntes hyggen og det sociale falder en del, men sådan er det med de store marathon!

3

#1

Ole Cramers billede

Haii
jeg er snart på nippet til at trække en løbesko fra ved ``efter løbet`` da det efterhånden er noget rod med resultatlisterne!
Mvh. Ole

#2

Anonyms billede

Hej Ole.

Var du træt efter løbet - siden du var så længe om at komme med din anmeldelse?
For mig at se har resultatlisterne virket OK - selvom det først er fra idag, at man har kunnet udskrive diplom.
Jeg forstår ikke, at du kun giver 3 sko???? jeg synes løbet har udviklet sig fint - især efter at man har flyttet start og målområdet. Og servicen var der bestemt heller ikke noget i vejen med.
venlig hilsen
løberen

#3

Ole Cramers billede

Haii Løberen!
Jeg kommentere ikke anonyme indlæg
Nej jeg var ikke træt!
Mvh. Ole

#4

Ole Cramers billede

Haii
Hmm er det rigtigt at jeg skal igennem 13.000 deltager for at finde mit navn og diplom ved CPH marathon ?
Mvh. Ole

#5

Cecilia Arendals billede

tryk ctrl + f og skriv dit navn i søgefeltet.
men men det har da haltet ...jeg er helt enig i at det er en dejlig rute bare den havde været bilfri....biler i tomgang i ½ timer betyder en masse kulilte og vi gamle rygere mærker det med det samme .
Jeg er helt enig i skoene
Det er en ommer....bilerne og keglerne væk næste år så kan der godt være 10.000 på ruten
Jeg var jo i feltet med mange løbere og så flere danse med keglerne

#6

Ole Cramers billede

Haii Cecillia
tryk ctrl + f ????
Fatter ikke en meter!
Kan egentligt også være lige meget da jeg ikke har nogen printer Wink
Håber bare at den bliver tilsendt sammen med T-shirt
Ole

#7

Cecilia Arendals billede

Hej Ole

Ja det er surt show men også lidt morsomt...altså jeg forestiller mig hvordan de sidder og kæmper og sveder for at få det til at virke...de folk der nu skal få det til det.
For diplomerne sendes vist ikke ud til løberne. Men det kunne man overveje at spørge Politikken om, som et lille plaster på såret for de sene resultatlister og fejl i tider og placering, ikke berettiger til et papirdiplom.
NB
Ctrl + f er en søgefuktion når du står på siden med alle navnene. Så fremkommer et lille skrive felt og du kan skrive dit navn og vupti er du fremme ved dig selv....ikke så mange cramer der løb.

#8

Ole Cramers billede

Haii
Jubii jeg har fundet mig Wink
Hva skal jeg så? jeg har jo ikke nogen printer!
Hmm sendte den til min Dorthe´s arbejde såh kan hun jo skrive den ud til mig - næh det kunne hun jo så ikke for der hvor der skulle havde været et billede på diplomet var der bare et rødt kryds!!!
OPGIVER!!!!!!!!!!!!!
Håber på at de sender det sammen med T-shirten.
Mvh. Ole

#9

Ole Cramers billede

Haii
Hmm nu her en måned efter har jeg endnu ikke modtaget en T-shirt!
Mvh. Ole

#10

Ole Cramers billede

Haii
Stadig ikke nogen T-shirt !

#11

Anonyms billede

Haii
Efter tredie opkald og fire dage senere fik jeg så denne T-shirt altså over en måned efter start!

#12

Spartaners billede

Ole fik sin t-shirt i begyndelsen af juli, ligesom de ca. 100 andre, der desværre måtte vente på en efterbestilling. Dvs. at 12900 fik den til tiden Smile Så det er vel rimeligt nok, at Ole ikke trak en sko fra i den i forvejen hårde bedømmelse. Det er lidt svært med sådan nogle bedømmelser, synes jeg: Strandmarathon (med 186 deltagere) får samme bedømmelse som et løb med 13.000 deltagere - selvom det er som at sammenligne pærer og bananer: Ole manglede en t-shirt i Kbh, det resulterede i 3 sko - og i Vestjylland stod km-skiltene forkert, ruten var for lang og man skulle løbe sik-sak mellem de langsomme ½M-deltagere... også 3 sko. Mystisk pointgivning, skulle jeg mene. Var det noget med et alternativt (og mere nuanceret) system? I skal jo både anmelde pærer og bananer...

#13

Martin Bork, Admins billede

Hej Spartaner
Ole kan selvfølgelig bedst selv svare på sammenligningen mellem Beach Marathon og Cph. MT. Jeg vil dog lige gøre dig opmærksom på en misforståelse: Ole har på intet tidspunkt givet udtryk for, at den manglende T-shirt er årsagen til, at løbet blev bedømt til 3 sko. At han overvejede at trække en sko fra, havde noget med resultatlisterne at gøre. Iøvrigt foregår bedømmelsen ud fra bestemte kriterier, som du kan læse her:
http://www.motionslob.dk/sites/default/files/attachments/Anmeldelseskrit... (et link findes også til højre øverst på denne side).

#14

Spartaners billede

Hej Martin

Tak for linket - og jeg vil stadig sige, at I sammenligner pærer og bananer: kommer Moster Anna uventet forbi med en kage til et lille løb i provinsen, så bliver man overrasket og giver en høj karakter. Men skal man stå i kø i 15 minutter - og havde forventet 10 - til et løb med 10.000 deltagere, så trækker det ned...

Hvis man læser jeres begrundelser for hhv tre eller fem sko, må man sige, at 3 sko til Cph M er en lav karakter! Hvad er det, der mangler i forhold til den givne begrundelse - andet end Oles skuffede forventninger. Nej, det var ikke perfekt - hvilket løb er det? Spørg Berlin om omregistrering, plads ved væskedepoterne, problemer med at løbe frit, udveje efter målgang, at skulle traske flere km for at komme til fra forplejning, til bagage og videre til transport...
Jeg synes det er en hård dom!

#15

Ole Cramers billede

Haii
Jeg vil da godt lige tilføje at vi er flere testløber på forskellige niveau, at en har anmeldt en mindre event til f.eks. 3 sko og en anden til et større event men med samme resultat kan MÅSKE skyldes at oplevelserne er forskellige hvor man evt. befinder sig i feltet!

Jeg vil da gerne her slå fast, at det er testløberens EGEN oplevelse af en given event der udgøre hvor mange sko!

T-shirt tja må se om der er plads i bunken!
Men det gav da respons og ofte tager det ene ord det andet

#16

Martin Bork, Admins billede

Hej igen Spartaner
Tak for debatten. Jeg medgiver, at det ikke er enkelt at give ensartede karakterer, men at det skulle være som at sammenligne pærer og bananer, synes jeg ikke er rigtigt. Helt grundlæggende er der jo tale om, at et antal løbere løber x antal kilometer. Det kan arrangørerne forberede og gennemføre mere eller mindre godt. Det er det forhold, som anmeldelserne handler om. Og ja, et lille løb med 100 løbere kan da sagtens være bedre end et stort med 15.000 løbere. Det må være løbernes oplevelse af løbet, som er afgørende for løbets kvalitet. Hvis moster Anna og alle andre deltagere får et stykke kage til et lille løb, er det måske netop dét, som gør det bedre end det store løb, som ikke formår at give løberen en uventet god oplevelse (alt andet lige). Store løb er ikke gode blot fordi, de er store! Og de skal ikke bedømmes lempeligere fordi, de er sværere at organisere og gennemføre end små.

Der må selvfølgelig være nogle "objektive" kriterier for karaktergivningen: Hvis løbet er DAF-opmålt og har chiptid giver det f.eks. højere karakter end hvis ikke osv.

Endelig kan jeg sige, at bedømmelseskriterierne kommer til offentlig debat sidst på året, så de fra næste år igen afspejler dét flertallet lægger vægt på ved et godt løb.

#17

Spartaners billede

Hej Martin

Nej du har ret: store løb er ikke gode blot fordi de er store. Men ligesom man ikke trækker ned, fordi der kun er 50 deltagere til det lokale løb, trækker man heller ikke ned fordi der er mere end 10.000 til et storbymarathon. Og man accepterer også, at man ikke lige kan skide i en hæk som hjemme i Jylland inden start, men må vente i en lang kø ved de opstillede toiletter - det er et vilkår, ligesom der vil være kø ved væskedepoter, nummerudlevering mv. Til gengæld får man tilskueropbakning, mediedækning, flokmentalitetsoplevelse, hype og gåsehud på opløbet. Så de to poler burde ophæve hinanden.

Du skriver om uventede oplevelser. Læs Oles anmeldelse, og se hvor mange gange han er overrasket positivt over det han oplever: hjemmeside, tilskuere, forplejning, målområde-funktionalitet, baggageafhentning, ofiicials med ASK ME-veste, bilfri rute, tydelig skiltning (og korrekt afsat)... Det er mystisk, at alle disse +oplevelser ikke har betydning i forhold til de mangler, der opleves.

Naturligvis skal en arrangør organisere sig ud af oplagte problemer og flaskehalse og undgå bommerter. Men jeg savner en helhedsanalyse, der ikke er knyttet til strengt personlige oplevelser. Hvordan kan en t-shirt overhovedet komme til at fylde noget i en almen anmeldelse, når der kun er ca 100 der har oplevet samme problem? 12.000 fik den tshirt de skulle og 100 - herunder Ole - gjorde ikke, men de er alle eftersendt, så snart der var trykt nye.

Ole trækker også ned for hans manglende mulighed for at printe et diplom ud... der er jo mange, der ikke er på internettet siger han. Year right: "I alt har 89 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år adgang til internet i deres hjem." (Danmarks Statistik 2010) Det vil sige et helt personligt argument der bliver gjort alment, selvom det ikke har rimelig relevans. Målområdet får tre af fem sko på den bekostning! I øvrigt er Ole ikke blevet lovet et diplom - det er udelukkende en mulighed, man selv kan bestemme, om man vil gøre brug af. Det står på den i øvrigt roste hjemmeside. Det er helt hen i vejret at skrive, at det skulle sendes ud.

Så det er ikke bare jeres frugtkurv med pærer og bananer, der er for blandet i min optik, det er også argumenterne for, hvorfor noget er godt eller skidt. Fint nok med subjektivitet - men det bør have almen relevans. Det kommer jo heller ikke anmledelsen ved, om Ole fik en vabel eller ej - og det er slet ikke arrangørens skyld, lige som det ikke er arrangørens skyld, at Ole ikke har en printer.

#18

Martin Bork, Admins billede

Hej igen
Oles +oplevelser har da netop haft betydning for karakteren. Ifølge anmeldelseskriterierne er det netop disse, som trækker et løb op fra 2 til 3 sko. Han konstarerer med glæde, at kriterierne er opfyldt. Der skal mere til end en hjemmeside, skiltning osv. for at trække et løb helt op i den øvre ende af karakterskalaen. Jeg er da sikker på, at løbet har fået 3 sko med pil op, men når skalaen kun er på fem sko, hvilket vi har valgt at fastholde for at kunne sammenligne anmeldelserne fra år til år, så er der ikke plads til de helt små nuancer.

Kø ved væskedepoter og ved toiletter er ikke et vilkår ved store løb, som man bare må acceptere i mangel af en hæk, man kan skide bag. Arrangørerne kan vælge at leje flere toiletter, så der er nok. Det er ikke en god oplevelse, hvis man f.eks. kommer for sent til start, fordi man ikke kunne nå på toilettet til tiden.
Jeg oplevede Cph. MT fra sidelinien og opholdt mig ved flere af de store væskedepoter. Jeg oplevede at hjælperne ikke kunne følge med, og at der opstod urimelig lang kø. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke opstiller væskedepoter på hver side af vejen. Det ville afhjælpe meget af det pres, der opstår. Det burde være fast praksis til ethvert løb.

Jeg giver dig helt ret i, at subjektive oplevelser skal have almen relevans. Jeg oplever ikke, at Oles subjektive oplevelser uden almen interesse har haft indflydelse på karaktergivningen.

TestTeamet arbejder hele tiden på at skrive bedre og bedre anmeldelser. Erfaringen skabes ved at skrive anmeldelser og ved at debatere anmeldelserne som her. Vi vil bestemt bruge denne debat, når vi evaluerer og lægger planer forud for næste sæson.

#19

Spartaners billede

Som sagt synes jeg ikke, at jeres nuværede karaktersystem giver meget mening. Så jeg synes, at det er velgørende, at I overvejer at lægge systemet om. Jeg vil i den forbindese bringe følgende forslag: Hvis nu man delte løb op i kategorier - fx korte løb og lange løb og derefter en yderligere opdeling i små løb og store løb, så kunne man bruge de samme karakterpoint. Ligesom det, at bo i en by jo heller ikke det samme uanset størrelse: NY, Kbh og Sønder Omme er alle sammen byer - men kan vel ret beset ikke bedømmes på samme skala: hvis Sønder Ommme skal have tre byskilte, hvor mange skal NY så have?
Og så er det vist en smagssag (og ikke min smag) om subjektive kriterier skal fylde så meget, som de gør her.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14113:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019