Bogenseløbet 2010

Søren H. Mikkelsens billede

I frisk vind, og skiftevis solskin og regnvejr, gennemførte jeg lørdag den 12. juni Bogenseløbet 2010. Arrangørerne kalder det Danmarks smukkeste motionsløb, og det er ikke helt forkert. Undervejs på turen kommer man forbi flotte marker i fuldt flor og der løbes også langs kysten med udsigt til bølgerne. Turen krydres endvidere med en fin gammel mølle og en tur igennem de små gader i Bogense by. Alt i alt en rigtig god og flot tur. 1026 deltagere (ny rekord) var tilmeldt og 934 gennemførte løbet.

Før løbet 

Bogenseløbet har sin egen hjemmeside www.bogenselobet.dk Hjemmesiden er meget informativ og overskuelig. Ved tilmelding bliver man guidet videre til www.events4u.dk
Der er 2 ruter på hhv. 5 og 10 km (DAF opmålte). Priserne er meget rimelige i forhold til løbets kvaliteter. Ved forhåndstilmelding var prisen 80 kr. for voksne (over 15 år) og 50 kr. for børn. Eftertilmelding var muligt, men kostede 40 kr. ekstra.
Der var fine parkeringspladser anvist på løbets hjemmeside, men jeg savnede skiltning til startstedet fra parkeringspladserne. Flere løbere, som ikke var lokale, gik lidt forvirret rundt i gaderne, inden de fandt startstedet.
Startnummeret, samt chip, skulle hentes på pladsen inden start. I den forbindelse var der lidt kødannelse, men ikke uoverskueligt. Generelt var der en rigtig fin service på pladsen, f.eks. var det muligt at få sine værdigenstande opbevaret under løbet. På pladsen var der også en række stande med sportstøj m.v. Det var også muligt at købe lidt godt til maven. Alt i alt var der en rigtig hyggelig stemning i startområdet.
Omklædning kunne ske på en lokal skole, kun få hundrede meter fra start- og målområdet.
Umiddelbart før start, var der en fin opvarmningsseance.

4
Under løbet 

10 km startede kl. 11.00 og 5 km startede 5 minutter senere. I starten løb man i byen på fine gader med god plads, hvorefter man hurtig kom ud på landet i smuk natur. Hovedparten af løbet foregik på asfaltvej, men der var også en smule markvej, som skulle forceres. Ruten var meget flad og hurtig. Dog sørgede den friske vind for, at man ikke kom for hurtig i mål. Der var god plads på hele turen og 2 fine depoter. Der var kilometerskilte og på den afsluttende kilometer, var der også angivet 500 meter – en god service.
Den sidste kilometer foregik igen i byen, hvilket fungerede rigtig fint. Det giver en god stemning, når der er publikum langs ruten.

4
Efter løbet 

Der var god plads i målområdet. Kun 25 meter fra målstregen fik man tilbudt et æble og en flaske vand, inden man skulle aflevere sin chip. Dejlig, at det sker i denne rækkefølge. Jeg har oplevet flere løb, hvor man skal aflevere chippen, inden man kan få vand. Generelt synes jeg, at man skal have mulighed for at få vand, inden man skal snørre sin chip ud af skoene. Efter chippen var afleveret, fik man udleveret en gavepose med et fint indhold (rosiner, the, slik, reklameartikler m.v.). Dejlig, at man først får denne pose efter løbet, så man ikke skal finde plads til den under løbet.
Der var lodtrækningspræmier, som blev udtrukket på startnumrene. Disse kunne hentes i et telt efter løbet. Endvidere var der præmier til vinderne (1, 2 og 3 på begge ruter), samt pokal til største hold. Vinderne blev hædret på pladsen, hvorefter der var levende musik (MOKKA) som afslutning på en hyggelig dag.
Resultatlisten kan findes på hjemmesiden http://www.events4u.dk hvor man også kan printe sit diplom. Det var ikke muligt at få sit diplom på pladsen.

4
Løbets helhed 

Bogenseløbet 2010 var en dejlig oplevelse. Jeg kan godt forstå at flere og flere tilmelder sig til dette hyggelige motionsløb, som foregår i skønne omgivelser. Løbet er godt arrangeret og der er næsten ingen skønhedsfejl. Bogenseløbet har en lang tradition bag sig, og hvis arrangørerne (Bogense Gymnastikforening) kan bibeholde den høje kvalitet, tror jeg at deltagerantallet vil slå rekord igen i 2011. Jeg kan varmt anbefale løbet.

4

#1

Winni Faross billede

Meget flot rute og med tilpas udfordringer. Godt og overskueligt arrangeret. Bedre vejr ønskeligt;-) Jeg er med næste år Smile

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15646:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

 

Sign Up