Aabenraa Bjergmarathon 18.juni 2011

Cecilia Arendals billede

Der var lagt op til et godt løb, lidt byger og ikke for varmt og lovning på at der var styr på tingene. Faktisk var der stop for at kunne få lov at hjælpe til som frivillig. Det er dejligt at det stadigt er muligt at skaffe frivillige til at bakke op omkring et arrangement, som ikke har den store ”medie”-bevågenhed. Hvilket motionsløb generelt må siges at mangle, i forhold til hvor mange der en lørdag møder op i feks i Åbenrå.

Over 2500 løbere samlet på ”Store Torv” med sluser til de 4 sløjfer der skulle løbes ud i via torvet….det gik imponerende let lige i det område.

Før løbet 

Aabenraa Bjergmarathon har sin egen hjemmeside http://www.bjergmarathon.dk/ Hjemmesiden er meget informativ og overskuelig. Der er 7 mulige distancer så der er en god mulighed for at hele familien kan deltage og i alle aldre.

Tilmelding sker via hjemmesiden og http://www.sportstiming.dk/og det fungerer upåklageligt. Priserne ligger mellem 50 og 250 kr. med trøje til de lange distancer og medalje til alle. Der er administrationsgebyr på 11,25 kr.

Det var nemt at afhente startnummer, da afhentningsstedet først var fundet. Trods brug af adresser og gps kunne lidt skiltning godt bruges. Aabenraa er meget ensrettet og med mange blinde gader. På hjemmesiden kunne godt stå at afhentningsstedet ligger lige klods op af startområde, men det gør det så. Lokale løbere kunne hente deres startnummer allerede fredag. Generelt var der en god service overalt og rigtig mange hjælpere, da vi først var på stedet.

Toiletter, parkering var ok. Da der var delt start havde vi som marathonløbere god plads. God speaking i startområde med en hyggelig genkendelig stemme (Hans Georg Møller/Gorm) fra TV, for  os +50 ere.

4
Under løbet 

Ruterne starter alle fra torvet. Der blev løbet med chip, der måler brutto og nettotid, samt bakkespurt. Marathondistancen startede kl. 10.00 og det sidste børneløb startede kl. 14.30.

Ruterne er tilsammen en permanent afmærket marathonrute, og de er kuperede (bortset fra 4,3 km og børneløbene). Løbet er bygget op med 4 sløjfer til marathondistancen, hvoraf de 2 af sløjferne bruges til halvmarathon og 1 sløjfe bruges til 10 km. Det fungere rigtig godt. Løberne fra halvmaraton- og marathondistancen løber dermed igennem byen flere gange. Hver gang mødes løberne med klapsalver og en kommentar fra Gorm. Da det stod ned i tætte regnbyger var det festligt med mange paraplyer og regntøj. Men tilskuere var der stadig efter 5 timer

Ruterne er afmærkede med km skilte, melpile og alligevel var der var få steder opstod tvivl: På 3. sløjfe ud og også ved tilbageløbet samme sted ved vandområdet, hvor der ikke var skiltet og ingen til at vise vej. For de hurtige løbere har der været løbere der kendte ruten og de løb i grupper, men for det lidt senere og mere spredte felt var vi flere, der var i tvivl og flere der løb forkert.

Der var mange depoter med energidrik, vand og frugt, salt og agurk samt svampe i vand. Netop i dag kunne de med fordel have været tørre til at tage vandet fra himlen. Man mødes af glade smil og masser af klap og opmuntring på hele ruten. Og især de sidste meter er hjælperne meget opmuntrende og trods langsom tid og byger, stadigt i højt humør.

De små skønhedsfejl omkring skiltning trækker desværre en sko.

3
Efter løbet 

Der er rimelig god plads i målområdet. Til gengæld er der tæt trængsel overalt på Storetorv. Løbet har ramt sit deltagermaksimum, hvis ikke man ønsker irriterede løbere og tilskuere. Energidrik, vand, boller og frugt serveres umiddelbart efter målstregen, uden at det giver nævneværdige problemer med kødannelser. Man bliver straks efter målområdet mødt af friske hjælpere med venlig opmuntring og hjælp til at aflevere chippen (sidder med strips).

Der blev nævnt at der var lodtrækningspræmier, og præmier til vinderne i alle løb og begge køn.
Der udleveres medaljer til alle og diplomer udskrives i et telt på Storetorv. Her opstod kødannelser, men det foregik alligevel rimelig hurtigt. Resultaterne kan ses på http://www.sportstiming.dk/ Omklædning og bad kunne foretages i Aabenraa Hallerne. Her kunne man også benytte svømmehallen gratis, hvis man viste sit startnummer. Lige da jeg kom i mål åbnede himlens sluser sig igen. Så det var om at finde bil og tørt tøj.

218 gennemførte maraton

675 gennemførte ½-marathon

97 gennemførte ½ maraton stafet (altså 194 personer)

711 gennemførte 10 km altså faktisk overbooket

57 gennemførte 9,2 km stavgang

713 gennemførte 4,3 km børneløb

98 gennemførte 1500 m børneløb

4
Løbets helhed 

Aabenraa Bjergmarathon er et flot natur - og bymotionsløb, som generelt fungere rigtig godt på trods af de små fejl der var i vejvisningen. Atmosfæren var hyggelig og og trods vejret, var der er en god stemning overalt på Storetorv. Der var ikke mange skønhedsfejl, og dem der var er nemme at rette, hvorfor jeg gerne vil anbefale løbet også som debutløb på de lange distancer - også til marathonløbere der har brug for tid til at komme rundt. Der er nemlig masser frivillige, tilskuere og ikke en fornemmelse af lukketid i målområdet på grund af den opdelte start.

Her er muligheder for hele familien. Hvis de voksne vil løbe de lange distancer og er hurtige, kan de nå at løbe med deres børn til børneløbet. Jeg snakkede med flere familier hvor mor faktisk var langdistanceløberen og far og søn løb 10, eller hvor mor og søn løb maraton.

4

#1

Lisa, Vesterbros billede

Jeg løb selv ½-marathon ved Aabenraa Bjergmarathon og er meget enig i betragtningerne. Det er hyggeligt, servicen er helt i top og så er ruten altså skøn. Jeg kunne dog godt have ønsket mig noget bagageopbevaring til os, der ikke har en bil stående om hjørnet. Måske var det der, men jeg fandt det ikke :-)

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14203:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019