Søren H. Mikkelsen

Søren H. Mikkelsens billede

Profil

Navn
Søren H. Mikkelsen
Om dig selv / løbebiografi
Efter en ungdom med fodbold, badminton og flere andre sportsgrene, startede jeg med at løbe i efteråret 1995. Målet var København Marathon i foråret 1996, hvilket også blev gennemført, men set i bakspejlet, var forberedelserne ikke optimale. Herefter gik der et par år inden jeg rigtig startede med at løbe efter en plan igen. Jeg løb typisk mellem 5 og 10 km et par gange om ugen, men jeg savnede selskab på turene. Derfor kontaktede jeg Hedensted Avis, om de ville lave en artikel, hvor vi inviterede til et løbefællesskab i Hedensted kommune. Journalisten, Tage, var straks med på ideen (han er også løber), og efter en fin artikel om min ide, mødtes 21 løbere og 1 hund foran avisen en råkold januarmorgen i 1999. I dag er sammenslutningen blevet til HLLH (Hedensted Løsning Løbehold), som fungere som en klub, uden at være det på papiret. Se www.HLLH.dk. Det er sjovt med tilfældigheder. Den rette ide på det rigtige tidspunkt, suppleret med en venlig journalist, er årsag til at ca. 75 løbere mødes flere gange om ugen til en fælles løbetur. Dannelsen af HLLH var også medvirkende til, at jeg i 2009 blev kåret som årets idrætsmand i Hedensted Kommune. En titel jeg er meget stolt over. Sideløbende med opstarten af HLLH blev mit løb mere seriøs. Jeg meldte mig også ind i Atletica i Horsens (www.atletica.dk), for at få licens til at løbe mesterskaber for veteraner. Jeg bliver aldrig den hurtigste, men jeg vil gerne være seriøs om mit løb. Det er en god motivation for mig. Det har da også resulteret i en del danske mesterskaber for veteraner. Fra 2000 til 2006 gik meget af min løbetræning efter at løbe marathon. Det kulminerede i min største løbeoplevelse, som var The Great Wall Marathon i Kina. En fantastisk oplevelse i godt selskab med 4 løbevenner. Desværre fik jeg samtidig en diskusprolaps (måske pga. for mange km på landevej), hvorfor jeg siden kun har løbet 5, 10 og 21,1 km. Det er faktisk også OK, da jeg har forholdsvis bedre tider på disse distancer end på marathon. Jeg nåede at løbe 11 marathon, inden diskusprolapsen lukkede for det eventyr. I dag arbejder jeg som Idrætskoordinator i DGI. En af mine arbejdsopgaver er at få flere til at løbe. Det er herligt at forene interesse og arbejde. I fritiden underviser jeg løbeinstruktører over hele landet. Det er blevet så stor en bibeskæftigelse, at jeg har oprettet firmaet Seriøs og Specifik Træning. Jeg nyder at komme ud til andre med samme interesse som jeg. Privat bor jeg i Løsning med min kone Kirsten og vores 4 børn. Kirsten og flere af børnene er motionsløbere, hvilket jeg selvfølgelig er glad for. Vi følges ofte sammen til nogle af de mange motionsløb, der arrangeres over hele landet. Mit mål for 2010 er at bibeholde mine tider på 5 km og 10 km samt måske få en titel igen. Samtidig håber jeg, at min diskusprolaps måske får det bedre. Jeg vil ikke opereres, og laver derfor en del mave- og rygøvelser, som jeg tror hjælper. Det bliver i hvert fald ikke værre. Søren H. Mikkelsen

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12589:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen