Trailløb

FrankBThs billede

Jeg overvejer på sigt at lave trailløb herhjemme. Det kunne f.eks. være et løb hvor man løber på fjernvandrevejen E1 hvori hærvejen og molsruten indgår. Dette kunne også være drivvejen eller grænsestien på tværs af jylland eller hvad med en Fyn rundt. Mulighederne er mange.

Turenens varighed kunne være alt fra en forlænget weekend til en god uges tid.

Spørgsmålet er så, hvad daglig distance der skal vælges, for at få en fornuftig tilslutning til turen.

Hvad synes du ?

Frank B. Th.

#1

Bedouinas billede
Hej Frank Personligt ville jeg foretrække en distance på 30-40 km, men du kan jo prøve at lave en afstemning over emnet ;) Det er en rimelig distance som henvender sig til et større antal, så det ikke kun er supermotionisterne, der er i stand til at gennemføre. Men det er vel også et spørgsmål om, hvor langt der er imellem de enkelte byer m.h.t. overnatning og forplejning. Bedouina

#2

Bedouinas billede
Undskyld, jeg havde ikke set, at afstemningen allerede var der. Bedouina

#3

Halvorsens billede
Jeg forstår heller ikke hvorfor vi ikke har flere af den slags her i Danmark. Jeg har løbet Helvede i Nord (løber også i år), men det er vist også stort set det eneste rigtige trailløb jeg har deltaget i på mere en 5-7 km. En anden rigtig god tur jeg har løbet er Bække til Blåvand (er beskrevet på denne side [url]http://www.visitdenmark.com/danmark/da-dk/menu/turist/inspiration/aktivferie/vandring/vandreruter-i-danmark-ny.htm[/url] under 50-6000 km sektionen), den er godt nok noget lang for mange, men man kunne evt. lave den med to startpunkter - fx Bække og Varde. Hvis du går videre med dette, og har brug for noget praktisk hjælp, må du endeligt sige til.

#4

FrankBThs billede
Ja, det er underlig at der ikke findes flere af den slags løb herhjemme. Der findes jo et hav af gode afmærkede vandrestier herhjemme. Her på jyllandssiden har vi vist kun Pramdragerløbet. Det er et løb over 75 km, som de har haft delt op over 2 dage. I år forsøger de så med at tage hele distancen på en enkelt dag pga. for ringe tilslutning til det oprindelige koncept. Jeg tror nu heller ikke at der er p.t. er trailløbere nok herhjemme til at afvikle sådan et løb hvert år. Synes f.eks. at det er meget fornuftig at Als Rundt kun finder sted hvert tredje år. Min ide er nok nærmere at løbene skal være engangs begivenheder. Det er slet ikke et spørgsmål om jeg går videre. Det gør jeg. Spørgsmålet er bare hvilke ruter og distancer det bliver. Desto mere jeg surfer på nettet ... desto flere spændende ruter dukker der op. Skal nok sige til når planerne bliver mere aktuelle. Lige nu er jeg i idefasen. Frank B. Th.

#5

Bedouinas billede
Hej Frank. Har du selv tænkt dig at løbe med - eller er du "bare" arrangør ? Bedouina

#6

BrianNNs billede
Trailrunning er fedt. Benytter det også selv jævnligt til træning (mest fordi det er mere krævende og dermed rigtig god træning, udsigten er desuden fantastisk). Og det er vist rigtigt at der ikke er nok konkurrencer, noget jeg personligt ellers ville sætte pris på. Så det lyder som et interessant initiativ. Har også deltaget i afstemningen.

#7

FrankBThs billede
Jeg har da helt klart selv tænkt mig at deltage i løbene. Konceptet for løbene bliver at man følges ad i grupper. Det er ikke meningen at man skal gennemføre turene så hurtig som mulig og der bliver heller ingen medaljer el. lignende. Jeg regner med at der bliver udstedt en eller anden form for diplom til deltagerne, da der er mange der sætter pris på at have et bevis på deres deltagelse. Regner med at der bliver en følgebil der flytter vores bagage, som vi kan få fat i på de depoter der vil være undervejs på ruten. Jeg kan rigtig godt lide det koncept som Als Rundt er bygget op efter ... så det bliver noget i samme stil. Frank B. Th.

#8

FrankBThs billede
Det er rart at se at der er efterspørgsel efter trailløb. Ud fra de få tilkendegivelser kan jeg se at det ikke nødvendigvis behøver at være ultradistancer hver dag. Tror jeg vil gå efter omkring 40-60 km etaper. Hvis man gerne vil nøjes med endnu kortere distancer, så er der jo i forvejen rig mulighed i at deltage i vandreture. Har forresten timleldt mig et turleder kursus i Dansk Vandrelaug :rolleyes: Mit første projekt bliver nok en tur til det sydfynske øhav. Her er der lavet et stort stykke arbejde med at anlægge og kortlægge et stinet på over 200 km. Læs mere på deres hjemmeside [URL="http://www.sydfynskeoehav.dk"]www.sydfynskeoehav.dk[/URL] Hvis alle stisystemer havde en sådan en hjemmeside var det utrolig nemt at arrangere ture. Frank B. Th.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14328:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk