startet løbetræning for ca. 2 mdr siden, gået for hurtigt frem ?

faros billede

hej

Startede for ca. 2 mdr siden med at løbe, jeg er 43 år, 179 høj og vejer 77 kg (80 da jeg startede), jeg har dyrket vægttræning i mange år men ikke løbetrænet i over 20 år.
Jeg prøvede den allerførste dag bare for sjov skyld om jeg kunne løbe 5 km på løbebånd, ok jeg måtte presse mig selv, men det lykkedes, tiden lød på 35 min, jeg fik derfor foretaget en test af min løbestil og fik købt et par løbesko der tog højde for min pronation.

2 dage efter fuld af optimisme ville jeg løbe til bageren, en tur på knap 3 km, men til min store overraskelse kunne jeg ikke løbe mere end 300-400 meter uden at holde pause, så jeg tænkte der er godt nok stor forskel på løbebånd og løb ude i den frie natur :-00

Jeg tegnede derefter en rute på 6 km som jeg i de næste 2 mdr løb 3 gange ugentligt, de første 2 uger måtte jeg stoppe og gå mindst 10 gange, men allerede de næste 2 uger var jeg nede på at stoppe ca. 5 gange, efter ca. 6 uger tvang jeg så mig selv til at løbe turen i et stræk og regnede derefter med at 6 km i et stræk var mit niveau ::Smile, men næ nej, allerede på den efterfølgende tur måtte jeg gå 2-3 gange :Sad

Det slog mig dog ikke ud og jeg har nu efter ca. 2 mdr flere gange løbet 6 km i et stræk med en tid på ca 30 min.

Jeg fandt frem til denne side ved en tilfældighed og har nu læst mig frem til jeg muligvis har forceret mit løb :eek:, men den måde jeg løber på passer egentligt fint til mit temperament, benene og kroppen har det fint, det eneste lille minus er min vejrtrækning, jeg føler ikke altid jeg kan få luft nok, skyldes det at jeg løber i et for højt tempo i forhold til min kondition ?

#1

FrankBThs billede
Hej Faro At løbe 6 km i et stræk efter kun 2 måneders træning er flot ... og så endda i en god tid. Dine problemer med vejrtrækningen skyldes helt klart at du løber for hurtig. Det lyder næsten som om du presser dig selv til det yderste hver gang. Hvis jeg var dig ville jeg bibeholde de 3 ugentlige træningsture men sætte farten ned på nogle af dem. F.eks. en 6 km i det tempo du løber nu, hvilket stort set er en tempotur. En 6 km på 36 minutter og en tur hvor du også løber 6 min/km og stiille og rolig øger distancen. Hvis du træner dig op til at løbe en 10 km stille og rolig ... så kommer du også til at løbe din 6 km i et højere tempo uden at bive forpustet. Der er nu heller ikke noget i vejen for at have træningsture hvor vejrtrækningen er den begrænsende faktor ... men ikke på hver tur. Frank B. Th.

#2

faros billede
Hej Frank Mange tak for dit svar :) Jeg er egentligt også ret godt tilfreds med mit fremskridt, og du har fuldstændigt ret, jeg presser mig selv til tæt på det yderste hver gang. Jeg må nok også indrømme at jeg er rimelig stædig af natur. Det er også blevet til et par impulsive intervaltræninger, det er sket et par gange at jeg havde en dag hvor jeg kunne mærke at der virkelig skulle kæmpes for det, de par gange har jeg så skiftet den normalle løbetur ud med intervaltræning, hvor jeg "næsten" spurter så langt som overhovedet muligt, hvorefter jeg går indtil pulsen er rimeligt i ro, og gentager spurt-gang indtil ruten er overstået, d.v.s 6 km, egentlig en ganske god måde at få noget godt ud af en eller skidt dag føler jeg. jeg vil helt klart følge dit råd og prøve at øge distancen. :)

#3

Hanss billede
Hej faro Dit indledende spørgsmål, om du er gået for hurtigt frem, kan kort besvares med et Ja. MEN da du pga. din styrketræning formentlig har stærke led, sener og muskler vil du ikke skulle starte som andre nybegyndere. Din styrketræning forhindrer dog ikke andre løberelaterede overbelastningsskader, så hvis jeg var dig ville jeg skrue lidt ned for den hurtige forcering. Intervaltræning efter kort tid er lidt vildt efter min mening :-P Jeg vil ligesom Frank anbefale et lavere tempo og så gå frem efter tommelfingerreglen om 10% distanceøgning om ugen (den regel gælder i princippet alle løbere uanset niveau). Så bare et lille råd om at passe lidt på :::-) Men flot gået :;-)

#4

faros billede
Hej Hans mange tak for dit svar :) Jeg har ingen smerter eller problemer overhovedet, og mente derfor at det gik sgu da egentligt meget godt ::-), indtil jeg stødte på denne side og opdagede at anbefalingerne siger noget helt andet. Jeg vil lytte til dit råd og skippe interval træningen et par måneder :::-) Det sidste jeg har lyst til er at skulle døje med en dum skade :-P

#5

faros billede
Hej Frank Jeg fulgte dit råd og satte tempoet lidt ned da jeg imorges skulle ud på min sædvanlige 6 km rute, jeg prøvede at holde 6 min/km, jeg havde dog ikke noget ur på mig, så det var lidt svært at holde 6 min/km, og jeg endte med en tid på knap 33 min, hvor målet var 36 min, mit gæt er at jeg holdt en fart på 6 min/km de første 2 km, 5½ min/km de næste 2 km og 5 min/km de sidste 2 km. Så jeg overholdt ikke helt dit råd, men jeg satte farten ned og det gav pote, jeg havde ikke nogen vejtræknings problemer, det hele gik op i en højere enhed, benene løb nærmest af sig selv, det var min til dato mest behagelige løbetur, jeg begynder at forstå hvorfor i løbere er så bidt af at løbe. ::-) Så jeg takker mange gange for dit råd :)

#6

faros billede
Deltog i DHL stafetten på den sidste dag fredag, løb i tiden 24.32 Jeg har kun løbet i ca. 3 måneder så jeg kan vel ikke være andet end tilfreds, selvom jeg godt kunne have givet den gas de sidste 500m, men der var så mange løbere at det var mere end svært at komme frem. Næste år vil jeg forsøge at løbe som den første på holdet, jeg mener at DHL er tæt på hvis ikke over smertegrænsen for hvor mange der kan deltage. Det er 5.000 hold, d.v.s 25.000 løbere der skal afsted indenfor et par timer :-00, det er for mange efter min mening.

#7

faros billede
..........

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15647:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

 

Sign Up