Spartathlon 2010 #1

brjs billede

2500 år efter Pheidippides løb fra Athen til Sparti skulle jeg prøve at gøre ham kunsten efter.

Jeg/vi havde valgt at holde vores hovedferie i Grækenland...i forbindelse med løbet.
Det havde både fordele og ulemper.
Fordel ...jeg kunne vende mig til varmen og træne lidt i de rigtige omgivelser.
Ulempe man kommer let til at lege turist og fjerner fokus på løbet.

Bil-turen startede d. 12 sep. med færge til Rugen, vider gennem tyskland, Tjekiet, Slovakiet, Ungarn, Serbien, Makedonien.
Af sikkerheds årsager kørte vi kun når det var lyst (de har en fri fortolkning af færdselsregler i de tidligere østlande)

På 3 dagen havde vi kørt 2500 km og var nået til den Græske del af Makedonien.
Her blev vi et par dage på en dejlig campingplads ved middelhavet.

Et par 10 km løb.. i 33 grader... gav hurtigt en fornemmelse af hvad der ventede mig... og det var bare på en flad strækning!!.
Zeus's bjerg Olympus skulle også indtages.. fra 1100 m - 2100 m rask gang... fra 2100 - 2800 m.. rask gang og småløb.
Kunne næsten ikke gå 4 dage efter pga ømme lårmuskler...Spartathlon har en 1000 m stigning... vel og mærke efter 150 hårde km.
Her blev et par ting sat i perspektiv...jeg begyndte at forstå, hvorfor Spartathlon regnes for et af verdens hårdeste ultraløb.

Næste stop var ved Korinth, hvor ruten fra Korinth til Kapareli skulle studeres lidt nærmere.
En rigtig lille og hyggelig campingplads ved Korinther havet, blev vores base de næste dage.

Nu var det efterhånden blevet Onsdag den 22. september og vi skulle til Athen.
Vi tog bussen ind til Hotel London, som var samlingspunkt for deltager i Spartathlon.

Registreringen af løbere og supporter tog lang tid... så der var en ganske pæn kø....men hvad vi skulle ikke nå andet den dag.
Lidt sjovt at holde ferie i 10 dage, for så at dumpe ind på et hotel i Athen og møde de andre danskere.
Aftensmad …. hyggesnak med løbere fra hele verden og så i seng.

Torsdag... aflevering af dropbags... en tur ind til Acropolis... lidt sightseeing.
Kl 1700 en sidste briefing på hotellet om div regler for løbere og supporter. Man bliver f.eks. disket for at løbe med øretelefoner....eller supportet uden for supportområderne... ret skrappe regler... men ens for alle.
Et 117 gangs chek af udstyr og så forsøg på lidt søvn.

Fredag.. jeg behøver ikke at vente på at vækkeuret ringer kl 4:30...for jeg er allerede oppe og påklædt.
Ned og få morgenmad... og så ellers ud til bussen der holder udenfor.
En ½ times kørsel... og så er jeg DER.. For foden af et oplyst Acropolis … morgnen der er ved at gry. Det er sku stort det her ...en gammel drøm er ved at gå i opfyldelse.
Den sidste ventetid inden start er ulidelig..den går skiftevis med at være ved at tude af overvældelse... og så tisse af nervøsitet.
Et sidste gruppebilled af Danskerne... og så går starten ENDELIG!!.

Ruten ud af Athen er af spæret af politiet... det er lige i morgen-myldertiden og giver anledning til nogle gevaldige lange bilkører.
De fleste står ud af bilerne og klapper...enkelte diskuterer kraftigt med politiet.. det hjælper dog intet, her har Spartathlon 1. prioritet.

30-40 km er tilbagelagt... vi er nu ude ved kysten med en flot udsigt over ø-havet.
Temperaturen er ca 25 grader, MEN luftfugtigheden er meget høj...enkelte løbere er allerede begyndt at lide under det.

Jeg slår mig sammen med Kim, Tina, Brian, Michael, der løber/går 5/1 det passer mig fint her.
Michael underholder med sin fynske lune... tak for det!!:Smile

Peter Bøgevig nås.. han har det rigtig dårligt med maven..udgår kort tid efter.
Mette Pilgaard.. har store problemer med kramper... udgår også lidt efter.
Hun er meget erfaren... har gennemført 2 af 2 gange, og ville så gerne have den 3 og sidste med...synd at hun ikke fik den.

Kim Rasmussen har problemer med holde energien i sig … Kent Møller er helt dehydreret.

Hold da op så mange gode løbere nede... og vi er ikke engang nået 100 km.
Jeg løber solo fra 80.. broen over Korinter-kanalen.
Herfra kender jeg ruten de næste 60 km rimelig godt... og det giver mig en vis tryghed.
Jeg koncentrer mig om at holde tidsgrænsen på små 1½ time status quo.

Anc Nemea 124 km vi er i en lille bjerglandsby...og det er ved at blive mørkt.
Jeg får min sidste support for i dag. Der er ingen grund til at hun ligger og kører rundt på små mørke bjergveje... det giver mig bare unødvendige spekulationer.

Det er mørkt og vi er på en grusvej...da himlen pludselig åbner for sluserne... vandet står ned i tykke tove og en kølig blæst tager til..
Vejen bliver hurtigt oversvømmet fra bjergsiderne... og jeg løber nu i en brun flod, der når mig til anklerne.
Huden er opløst af vand... og gnave-mærkerne kommer lynhurtigt.
Det er som at træde på glasskår, når man rammer en skarp sten i vandet... og det gør man hele tiden.
Fodleddene bliver vrikket om, når man træder på en rullesten i vandet.... det er sku hårdt.

Et depot under en bro nås...lidt tørvejr i et minut.. men jeg må straks vider ...ud i regn og mørke, for ikke at tabe tid.
Jeg beslutter mig for finde en brugt affaldssæk, hvis det ikke snart stopper.

Heldigvis aftager det stille og roligt... og bliver til mere almindeligt regn.... for til sidst at stoppe helt.
Jeg tænker lidt på, hvor mange danskere der mon er tilbage... og om dem der ligger lige på grænsen mon har fået det sidste knæk af regnen?.

#1

brjs billede
Jeg er selv ved at være mærket.. har fået skinnebens betændelse i venstre ben og det begynder at gøre temmelig ondt.... kan det holde hjem....og nu kommer selve BJERGET.. Først ca 10 km ad en lille stejl bjergvej... for så at ende i regulær klatring de sidste 2-3 km til toppen. Opsamlingsbussen holder provokerende ved foden. Ligger man nakken tilbage kan man se de grønne knæklys...tilsyneladende .. forsvinde op i himlen. Af sikkerhedshensyn..bliver ens nummer bliver noteret inden opstigningen... og igen krydset af på toppen Stien er stejl og smal...fyldt med rullesten.. den går flere steder tæt på afgrunden. Her skal man være koncentreret og ikke slinger for meget... så kan det gå rigtig galt. Toppen bliver nået.. og så tror man det værste er overstået...men nej. Så går det 45 grader ned af en grusvej ... der bruges mange kræfter … både på at holde balancen og at holde igen. Endelig nede... de næste 20-30 km husker jeg knapt... men det var noget med holde tidsgrænsen til chekpoint.. ..hvor der lige blev kastet lidt væske og yoghurt i halsen … og så vider ud i mørket..... til næste CP. 175 km ..det er ved at blive morgen... håbet og optimismen om at gennemføre stiger i takt med lysets kommen. Mod al forventning var morgnen dejlig varm... så jeg fik ikke brug for min jakke og handsker. Mit ene ben gør efterhånden sind sygt ondt og jeg tænker på om jeg nu også kan holde hele vejen... jeg er kommet så langt.. så det skal det sku'. Resten af kroppen har det rigtig fint ingen kramper eller begyndende tegn på.... ingen kvalme eller diarre....masser af energi...havde det ikke været for benet... kunne jeg godt løbe meget mere. Jeg tænker på om mit energioverskud skyldes ….den fede græske yoghurt, ris a la mande...eller frugterne.? Måske fokuserer vi for meget på sukker og hurtige kulhydrater herhjemme.......det har i hvert fald givet stof til eftertanke. Jeg møder Mogens... vi har ikke aftalt at følges... men alligevel bliver det til en slags ping pong... hvor vi mere eller mindre trækker hinanden med. 195 km... her begår jeg en kæmpe brøler....uden egenlig at vide hvorfor... ligger jeg pludselig og får massage. For pokker ..det har jeg jo hverken brug for...og slet ikke tid til...hvorfor sagde jeg ja til dette?. Små 20 min er gået inden jeg får stoppet massagen og kommer på benene igen. Jeg bander mig selv langt væk... tænk hvis sejren glipper pga af dette. Jeg er fast besluttet på at hente de 20 min... så jeg igen har 1 time til ”lukketid”. Den får noget gas... og snart er jeg oppe ved Mogens igen... og dermed er den tabte tid hentet. 38 km igen ..her står Kim og Tina og hepper...nøje hvor er det dejligt at høre et dansk heppekor. De har lejet en bil ..og kører rundt og hepper på de danske farver (Stort tak for det) 15-20 km igen.. nu kan vi se Sparta.. og det går ned af hele vejen. Det er meget hårdt for vejen skråner meget i hårnåle-svingene... så ryggen bliver skævt belastet. Men hvad..det betyder intet på dette tidspunkt. Nu er troen på at det lykkedes svær at skjule.. man jubler allerede indeni. 6 km igen.. Mogens går i depot... jeg beslutter mig for at løbe godt til ..resten af vejen....jeg VIL løbe i mål. 3 km igen.. nu er jeg ved være inde i centrum af Sparta... børn, mænd og gamle koner står langs ruten vinker ..og råber ”bravo bravo bravo” Jeg er normalt ikke et tudefjæs... men her kan jeg godt mærke at tårerne begynder at presse på.... en mand står og viser vej rundt om sidste sving. Lige i det øjeblik jeg drejer rundt om svinget... får øje på den forjættede statue af King Leonidas .. bryder en jubel fra menneskemængden løs.. hold da op der er jo ikke andre end mig.. er jeg vinder?... eller blevet konge?... og så begynder jeg at stortude. Ture op af flag-alleen er ubeskrivelig den skal man nok have prøvet , for at forstå hvilke følelser der går gennem en. En ting er sikkert.. det er en meget stærk oplevelse jeg aldrig vil glemme.. Foden kysses.. af et bæger drikkes lidt vand fra Evrotas floden og jeg får et billed i hånden og en olivenkrans på hovedet. Der går ikke ret lang tid, før en herre tager beslutsom fat i min arm... og fører mig hen til læge tjek..på det nærliggende ”feltlazeret”. Her tager et par unge piger sko og strømper af... punkterer vabler og vasker mine fødderne aaahh. Nogen ligger og får drob... men jeg nøjes med en øl. :-). De andre danskere kommer og lykønsker og giver skulderklap.. 1000 TAK FOR DET Iført et par hospitalssko bliver jeg sendt med taxa ...til hotel Sparta inn. Taxa'erne er hyret af Spartathlon... af praktiske grunde er sæderne over trukket med plastic.... jo ..nu kan jeg godt begynde at lugt mig selv. Et dejligt langt bad...ned og få lidt mad.. og så i seng. Hele byen fester nede på torvet... og det hele kulminerer i et festfyrværkeri. omkring midnat. I Sparta er man en helt hvis man kommer i mål... og man bliver også behandlet som en helt. Søndag.. hviledag..busserne kører løberne tilbage til Athen.. vi tager vores bil.. og kører til vores camping ved Korinth. Til vores store overraskelse giver ”Spartathlon support” skiltet.. stadig gratis adgang til motorvejene. Mandagens medalje overrækkelsen, er i anledning af 2500 års jubilæet, blevet flyttet fra Athen til, det historiske korrekte sted i Marathon. Mandag ..Marathon-sletten og et museeum besøges. Det bliver det Olympiske atletik stadion.. der kommer til at danne ramme og medalje overrækkelsen Det er de respektive landes ambassadører.. der giver ”finishers” medaljen om halsen. Jeg har en klump i halsen.. da nr 97 bliver råbt op. Trykker ambassadøren i hånden får medaljen om halsen.. jeg er pave stolt...jeg gjorde det sku' Herefter er der mad og vin... til det slutter ca kl. 24. Vi starter stille og rolig vores hjemtur... og er hjemme igen den 2 oktober. Fakta: Finishers 128 af 351 Min tid 35:04 Samlet placering nr 97/128 Danskere nr 3/6.. eneste debutant der gennemførte. Eftertanker. Mine forventninger til Spartathlon var store... men de blev så rigeligt indfriet. Spartathlon er ikke bare et ultra-løb... det er selve LØBET. Men jeg er inde i et løbe-tomrum... for hvad nu. Ultraløb bliver aldrig det samme .. 100km og 24 timers løb virker ligegyldige nu. Egentlig har jeg allermest lyst til gentage turen... men det vil heller ikke blive det samme. Jeg holder en længere pause... plejer mit dårlige ben... og så må tiden vise hvad der skal ske. Til sidst vil jeg gerne takke alle de Danske deltagere..for deres gode opbakning og væremåde, som var med til at gøre Spartathlon til et løb jeg aldrig glemmer.:;-)

#2

Lars Friis Farsøes billede
Stor respekt herfra ;)

#3

Bedouinas billede
Stort TIL LYKKE fra mig - jeg har ikke ord for hvor meget jeg beundrer dig. :) Det er en ufattelig stor bedrift.:-00 Jeg forstår også godt, hvis du føler dig tom nu - for det er jo løbet over alle løb, og så er der jo ligesom ikke mere at komme efter... Ja, der er selvfølgelig nogle 6-dages løb ude omkring i verden ::-) Hvor slemt står det til med dit ben? beundrende hilsen Bedouina

#4

Bedouinas billede
Glemte at sige, at jeg blev faktisk lidt tudefjæs, da jeg læste din beretning. Det var en supergod beretning. Bedouina

#5

Dipys billede
Også et stort tillykke fra mig :nr1 . Det lyder som helt umenneskelige strabadser du har været igennem og tja så må i jo altså være mere end almindeligt tossede - i ultraløbere ;;-) . God bedring med benet og med at få fokus på nye mål. Vh Gitte

#6

lillelones billede
Hej Bjarne, Et stort tillykke herfra - jeg bøjer mig i støvet - fuld af beundring :;-) Og iøvrigt en fantastisk beretning - som at være der selv - også jeg sad med en klump i halsen og næsten led med dig under strabadserne. Jeg havde præcis den samme tomme fornemmelse efter mit første marathon - som for mit vedkommende er max. distance - men det går heldigvis over ;;-) Hilsen lillelone

#7

Jespers billede
Hej Bjarne S T O R T T I L L Y K K E med triumfen... Respekt herfra.. Det er en fantastisk medrivende beretning du har lavet, og havde man ikke lyst til at deltage i [I]Løbet[/I] så har jeg det ihverttilfælde nu...

#8

Henrik Lund Jensens billede
Flot løbet, Bjarne Sej beretning - med humor:::-) Keep it up...... Henrik Lund Jensen

#9

Nordboens billede
Sikke en beretning - jeg sad helt med en klump i halsen da jeg læste om din ankomst til mål. Så utrolig flot en præstation....... Hvor er jeg heldig at jeg kender dig og andre ultraløbere, for på den måde får jeg del i nogen løb som der ellers ikke ville være meget chance for at deltage i. ::-)

#10

Tor Rønnows billede
Flot beretning og megaflot præstation, stort tillykke til dig Bjarne og til de øvrige gennemførende danskere. Medrivende sager ! vh. Tor

#11

brjs billede
Jeg takker for alle de rosende ord. Håber snart at kunne vende tilbage med flere ultra-beretninger ;;-). Den næste måned.. står dog på pleje af benet,

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14197:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019