At overkomme angsten for mørket

Nordboens billede

Nej jeg er ikke mørkeræd, jeg er heller ikke bange for regn eller sene klokketimer. Alligevel har disse emner beskæftiget mig en del de sidste uger, for hvordan overkommer man disse for en ny løber ukendte barrierer :-00

Skulle have været ude i går, men af forskellige grunde skete det ikke. Kunne mærke at idag skulle jeg bare ud, mine ben trængte simpelthen til løb LL Huskede en som sagde: I sol og regn, sne og slud - løberen han må bare ud. Men er jeg da løber? Besluttede at hvis jeg løb her i aften - så kalder jeg mig selv for løber. Familien prøvede at overtale mig til "i morgen" - men blev advarede om mit temperament hvis jeg ikke kom ud :Sad(

Kl. 19:30 efter at have givet lektiehjælp, produceret aftensmad, hentet husbond fra toget - alle de ting der plejer at stresse rundt i hovedet når jeg normalt løber sent eftermiddag -så tog jeg min Red Bull kasket med bred skygge på og fes ud i regnen. Kasketten modvirkede at regnen røg ind i øjnene og viste sig at være effektiv mod blændende billygter. Løb halvdelen på oplyst (ski)løjpe og halvdelen på fortov langs landevej. Var lettere kriminel da jeg ikke har fået købt refleks-jakke endnu (på torsdag!) Tongue

Havde pragtfuld tur, så naturen ved nattetide, kunne studere folks oplyste stuer når gardinerne ikke var trukket for (det gør vi ikke her ude i ødemarken), mødte en forbavset hare, mødte en ensom finne som ligefrem talte til mig (det gør finner ikke sådan bare uopfordret normalt, de er meget lukkede) og som synes at "det jo bare gik derudaf "::Smile

Ja, jeg synes at jeg har overvundet angsten for mørket, regnen og de utraditionelle løbetider. Jeg er færdig med at stresse rundt om eftermiddagen, jeg vil nyde mit løb.
Så jeg er blevet aftenløber med en appetit som en havnearbejder bagefter :Wink

#1

Sørens billede
Hej Nordbo Du er da helt klart løber... En entusiastisk en af slagsen, endda. Den mørke årstid giver helt klart mulighed for nogle nye oplevelser som løber, selvom man lige skal overvinde barrieren. Har du en pandelampe. Den giver et godt synsfelt og en god tryghed. Og har du læst denne udmærkede og inspirerende artikel om mørkeløb: [url]http://www.motionslob.dk/morkelob.html[/url] Det er vel svært at undgå mørket i Finland på denne årstid. Hvad tid bliver det mørkt og lyst?

#2

Bedouinas billede
Hej Nordbo. Ja, som nybegynder er der forskellige barrierer man lige skal overvinde. Og årstider og vejr er en af dem. Vi er tilbøjelige til om vinteren at adskille vores liv i to verdener. Den lune, lyse, hyggelige indendørs verden. Og den kolde, mørke, uhyggelige udendørs. Og det kan være svært at forlade den indendørs verden "bare" for at komme ud at løbe. Dette har du formået, og jeg forstår udmærket, hvad du mener, når du siger, at først nu er du løber.... :;-) Som Søren ganske rigtigt skriver, er du en meget entusiastisk løber, og det er meget flot så langt du allerede er nået på kun 3-4 måneder :;-) Måske du skal passe lidt på ikke at gå FOR hurtigt frem, hvilket er den klassiske fejl, som mange nybegyndere begår. :-00 Husker du f.eks. at holde hver 4. uge som restitutionsuge? mange hilsner Bedouina

#3

Nordboens billede
Hej Bedouina, Tak for de pæne ord, du kan tro at de motiverer.:::-) Du tror nok jeg er tosset, men har glædet mig til at løbe i dag for at fortælle netop dig at jeg har gjort det igen. Har været ude i den smukkeste stjerneklare aften med måneskin - hvor er jeg priviligeret at jeg er løber, så jeg får sådanne oplevelser!:fedt: Har investeret i mine første rigtige løbesko og ordentligt tøj - puha, det var lidt af en udskrivning...:-00 Skoene blev prøveløbet her i aften - hold da op for en forskel! Men det er pengene værd for nu kan jeg jo mærke forskellen fordi jeg er mere erfaren. Og ja, jeg har i min iver (og uvidenhed) prøvet at være der hvor jeg næsten ikke kunne slæbe mig afsted, men fik gode råd fra Teddy om restitution og af Peter om at spise mellem måltider. Siden da er jeg ikke holdt op med at æde :;-) og kan mærke kræfterne komme tilbage efter at jeg sørger for min restitutions uge. Jeg er ikke så god til at presse mig selv, men prøver at løbe interval/sprint for at få bedre løbetider. Idag løb jeg 6.11 min/km hvilket er rigtig godt for mig, men slet slet ikke godt nok til halv marathon til foråret. Så gode råd modtages gerne. LL Mange Hilsener Nordboen

#4

Bedouinas billede
Hej Nordbo. Ja, indimellem får man nogle helt fantastiske løbeoplevelser :--- så man bliver helt høj af at løbe, og så føler man sig priviligeret over at være løber. Og tænker "de stakler hjemme på sofaen ved ikke, hvad de går glip af". Jeg tror også, at det er det, der får én til at fortsætte som løber. Alle de gode oplevelser, man får. Både i naturen og til løb. TIL LYKKE med dine nye sko. Jeg blev helt forskrækket, da jeg læste "mine første rigtige løbesko", for det betyder jo nok, at du ikke har haft gode sko før :-00, så det må gøre en kæmpeforskel for dig. Ja, det er dyrt, men heldigvis holder tøjet også i lang tid. Måske du endda kan mærke forskel rent tidsmæssigt med dine nye sko? mange hilsner Bedouina

#5

Nordboens billede
Hej Bedouina, Jeg har faktisk løbet i mine gamle Fila sko som jeg købte for nogen (......mange) år siden. Og det er fordi jeg synes at jeg var nødt til at vide og bevise over for mig selv at jeg mener det alvorligt med løbet LL Jeg havde engang en veninde der fik ny hobby et par gange om året og hver gang investerede i udstyr som så fik lov at ligge hen - det står stadig for mig som fuldstændig vanvittigt. :-00 Som eksempel for mine børn følte jeg også at jeg ikke bare kunne gå ud og købe dyrt udstyr, for derefter at sige til dem at de ikke kan få dyre sko/ketcher/bukser...... osv osv. Men nu har jeg købt et par fantastiske sko - synes jeg - finsk mærke Karhu som er udviklet her og også eksporteres. Og jeg forbedrede min tid igår med over 45 sekunder/km, jeg troede at det bare var noget jeg forestillede mig fordi jeg var vild med de nye sko, for de føles helt anderledes bedre. :sko: Det var i øvrigt en sjov oplevelse at købe udstyret. Jeg gik til en butik som kun har løbeudstyr og manden der ekspederede er selv garvet løber - så jeg fik alletiders hjælp med mange fortællinger og gode råd. Jeg var på løbebånd og fik forevist forskelligt vinter udstyr, uden på nogen måde at blive presset til at købe overflødige ting - feks mente han at min jakke var god nok så det synes han ikke jeg skulle købe. Han fortalte at når han kommer hjem efter løb stiller han skoene lige inden for døren og går direkte i brusebad med alt tøjet på. Så begynder han at pille af lag efter lag, men sørger på den måde for at få gennemskyllet tøjet og så hænger svedlugten ikke rigtigt fast, derefter hænges det op på bøjle og tørrer, man skal være forsigtig med vaskemaskine da det er hårdt for tøjet i længden. Købte tøj af mærkerne Löffler og Gore. Man er jo lidt på herrens mark når det gælder udstyr for jeg ved ikke så meget og alle anbefaler forskellige ting. Nu har jeg det lige så præcis varmt som jeg skal og ikke for meget, og det gør hele forskellen på lysten til at komme ud. Mange hilsener, Nordboen

#6

Bedouinas billede
Hej Nordbo. Sjov ide med at gå i bad med tøj på - synes nu det må være lidt svært at krænge det våde tøj af bagefter :::-) Jeg forstår godt, at du ville vente med at investere i dyrt udstyr til du var sikker på at have en fremtid som løber ! Jeg gjorde lidt det samme. Gav ikke mig selv lov til dyre løbesko, før jeg var i stand til at løbe 5 km! Det er jo også dejligt, når der venter en belønning forude. :;-) Man må nok sige, at dine nye sko har givet gevinst. 45 sekunder pr. km er RIGTIG MEGET. Var det en engangsforestilling, eller holder det ? Bedouina

#7

Nordboens billede
Hej Bedouina, Det viste sig at være noget der gentog sig i dag - så jeg er helt oppe i skyerne ::-) Jeg løb mit lange weekend løb (som jeg altid glæder mig til), 15 km på 1,36 time - det er lige 12 minutter hurtigere end sidste uge! Og igen en forbedring på 44 sekunder :;-) Bliver 48 i morgen så jeg er ret stolt af mine fremgange... Ruten var samme som sidste uge - en fantastisk tur i vildmarken med [U]meget[/U] kuperet terræn, nogle rigtig hæslige bakker/småbjerge :syg: men så naturskønt at man ikke tror sine egne øjne. Gid jeg kunne invitere alle fra forum til løbetur her, det er ehver løbers drøm. Min mand sætter mig af ude i naturreservatet og så løber jeg hjem. I dag prøvede jeg også at tage noget energy-gel efter ca. 10 km, havde frygtet maveproblemer og derfor toiletpapir i lommen, men havde ingen gener overhovedet. Tværtimod synes jeg at det gav en god gang kræfter til de sidste kilometer som jo godt kan være lidt seje. Så nu er jeg ved at lære at indtage "fast" føde, ventede klogt noget med at drikke lidt vand selvom gel er noget sødt stads. Men jo meget økonomisk, først spiser man det og derefter får man lidt eftersmag når man bøvser.....;;-) Har også købt druesukkertabletter, er de mere effektive og skal man tygge dem eller suge på dem? Synes i øvrigt at løbebæltet kan være lidt ubehageligt fordi det ligesom strammer, altså ikke rigtigt men det sidder til i taljen og på en ellr anden måde generer vejrtrækning. Efter ca. 2/3 af vejen holder det op, men jeg trækker det alligevel helt ned på rumpen, bryder mig ikke om noget der sidder til i taljen. Kender du den følelse og hvad gør du? Er nødt til at have bælte til vand og mobilen, tør ikke løbe så langt fra civilisationen uden - tænk hvis man vrider om eller skvatter og slår sig alvorligt. Jeg tager nu også tøjet af før badet, det må være meget besværligt at skrælle det af når det er vådt, men han var virkelig en utrolig interessant person at møde. Mange Hilsener Nordboen

#8

Bedouinas billede
Hej Nordbo. TIL LYKKE med fødselsdagen :-P:-P:-P Eftersom du allerede har givet dig selv en god fødselsdagsgave i form af nye løbesko og løbetøj, håber jeg, at du er blevet begavet med enten et digitalt kamera eller en mobiltelefon, der kan tage billeder, så du kan dele din dejlige natur med os her i Forum. ;;-) Det er fint, at du prøver dig frem med at indtage fast føde og drikkelse. Ja, gel er noget frygtelig sødt stads, men også effektivt. Jeg plejer at drikke vand med det samme, når jeg har indtaget det. Så man ikke klistrer helt sammen. :p Jeg kan/vil ikke give dig svar på, om druesukker er mere effektivt. Det er individuelt, så du må bare prøve dig frem. Mange hilsner Bedouina

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14330:

Janne Lykous billede
Jeg hedder Janne Lykou, har indtil videre løbet 33 halvmararthon. I 2020 er min plan at løbe...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk