Lige et par spørgsmål.

jokerens billede

Hej alle.

Som i måske har bemærket, er det gået voldsomt frem for mig de sidste par uger - har idag løbet 6,5km uden pause.
Det er jeg rigtig godt tilfreds med.

Men stadig har jeg brug for nogle råd fra jer "gamle" løbere.

Mit problem er jeg, ikke rigtig ved hvordan jeg skal forholde mig med væske.

1. Inden jeg løber, drikker jeg omkring en ½ liter vand, godt 10 minutter inden jeg starter. Det fungerer fint.
Men når jeg har løbet 4-5km er jeg frygtelig tørstig, og føler jeg har brug for væske. Når jeg så har drukket lidt, køre det fint igen.
Men bør man ikke kunne løbe de 6-7km uden at indtage væske undervejs?

2. Er vand det rigtige at drikke op til og under løb?

3. Er det ikke lidt overdrevet hvis man har væskebælte med på disse små ture?

Håber på lidt svar når I er færdig med at nyde det fantastiske påskevejr.

Mvh
Jokeren.

#1

Bedouinas billede
Hej Joker. Jo, vi har faktisk lagt mærke til din store fremgang - og jeg synes, at dit avatar passer fint til dig :-)) Jeg må nok sige, at det er MEGET flot så langt, du har løbet idag :nr1 Det er nok individuelt, hvordan vi har det med væske. Og man plejer at sige, at man skal drikke, inden man bliver tørstig. Og når du føler dig frygtelig tørstig, vil jeg mene, det er på høje tid at drikke. Og så synes jeg ikke, at man på nogen måde kan sige, at det er latterligt at medbringe væske på små ture, når det er nødvendigt! Det må da være mere latterligt at falde om af dehydrering, fordi man ikke vil medbringe væske :syg2: Vand er altid godt. Man plejer at sige, at det ikke er nødvendigt med noget stærkere (læs:energidrik) før man kommer over 15 km. Men igen vi er jo alle forskellige. Du har jo også lov at eksperimentere lidt - om ikke andet er det godt at have prøvet energidrik, så du ved, om maven kan klare det. Evt. kan du drikke vand, som du plejer, før du løber og så tage en flaske energidrik med. Og jeg er slet ikke færdig med at nyde det gode påskevejr :--- Bedouina

#2

Lars Nielsens billede
Problemet kan måske være, at du generelt drikker for lidt i løbet af dagen. Hvis du konstant går og er lettere dehydreret (som mange efter sigende er), er den halve liter måske kun nok til at dække lidt af underskuddet. Er man i væskeunderskud, tager det lang tid for kroppen at få fyldt "depoterne" op igen, det er ikke noget man klarer 10 minutter før løbeturen (det tager timer og i grelle tilfælde, dage). Det gælder med andre ord om konstant at holde væskebalancen i orden.

#3

jokerens billede
Hej Bedouina Takker for rådet - men som jeg husker det er energi-drik noget tid om at blive optaget i kroppen. Vil det derfor ikke være smarter at drikke energi-drikken før løb og vand under selv løbet? Jokeren

#4

Bedouinas billede
Hej Joker. Jeg bliver dig svar skyldig - så måske skulle du hellere holde dig til vand (det ved man da, hvad er) ;) Ellers må du bare prøve dig lidt frem. Måske har LarsN fat i noget, når han siger, at du måske konstant er i væskeunderskud? Hvis din urin er mørk, er det helt sikkert, at du er i underskud. Den skal være lys og klar, næsten som vand. Bedouina

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14261:

Peter Øs billede
Startede med at løbe i 2018 efter ca. 20 år uden løb, forsøger at flette det ind i mellem mine ture...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Guldbæk løbet

Bliv medlem af løberne.dk