Jeg har tænkt mig at løbe Kbh Marathon i et par Asics Hyperspeed 3. De vejer under 200 gram og har desuden den fordel, at jeg kan lande på forfoden i dem. Jeg skiftede til forfodslanding for noget tid siden og kan slet ikke forestille mig at hællande længere. Jeg prøvede lige kortvarigt i går og det føltes ekstremt ubehageligt. Hyperspeed skoene [I]kan[/I] godt bruges til hællanding, men der er naturligvis ikke meget støddæmpning i så let en sko.

Det her bliver en længere smøre - på forhånd undskyld. [QUOTE=Søren;2164]Er du gået over til "ægte" Chi/Pose-running stil eller en tillempet udgave? Hvad synes du fordelen er ved forfodslanding?[/QUOTE] Jeg ved ikke rigtigt noget om Chi/Pose - har kun læst en lille smule for nylig. Jeg blev introduceret til ideen af en ven i Tyskland for et halvt års tid siden, da han sendte mig et link til [URL="http://www.quickswood.com/my_weblog/2006/08/athletic_footwe.html"]denne (lange) artikel[/URL]. Han havde købt et par lette "strandsko" som disse: [img]http://img368.imageshack.us/img368/7259/21epzh2g41laa2805125723jl6.jpg[/img] Jeg gjorde så det samme og begyndte at løbe en gang om ugen i dem. Det var pææænt hårdt for læggene i begyndelsen (efter den første tur humpede jeg rundt i flere dage), men efterhånden som jeg vænnede mig til dem, kunne jeg mærke en klar forbedring i min løbestil. På det tidspunkt løb jeg stadig størstedelen af mine ture i almindelige løbesko og med hællanding, men de problemer jeg tidligere havde med knæ og skinnebensmuskler forsvandt stille og roligt. Efter jeg er gået helt over til forfodslanding har jeg slet ingen ledproblemer længere, og jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at vores fødder og ben er [I]beregnet[/I] til forfodslanding. Jeg mener, både homo sapiens og vores forfædre har gået og løbet i millioner af år uden noget på fødderne, og for dem har der simpelthen kun været en måde at løbe på: med forfodslanding. Hællandingen er noget vi først har opfundet efter vi er begyndt at løbe i sko med tykke støddæmpende hæle - vil jeg i hvert fald vove at påstå. Jeg vil tillade mig at citere min tyske ven som formulerer det rigtigt godt (på engelsk - håber det er ok): [QUOTE]And that's exactly what they are - a pair of thick rubber socks. They do nothing more than protect the soles of my feet from glas and dogshit. No cushioning or stability at all and it feels great. I run on 100% asphalt and as I said, my constant shin splints are gone. The proponents of barefoot running all say that it doesn't matter what surface you run on, that even on concrete or asphalt it's better than running in shoes. Nobody really explains why, but after I tried it, I think I know the reason, although this might be complete bullshit: I've read that about 80% of runners land on their heels with their leg straightened infront of the body. That way all the impact force is transitioned right up the leg into the bones and joints, over the ankle into the knee and the hip. Considering that running shoes don't do much to cushion that impact, this sounds pretty bad. Anyway, I noticed that while wearing these rubber socks I automatically use a completely different running style. [B]I land on the ball of my foot with the foot positioned under or just slightly in front of the body axis and the knee slightly bend. Then gravity and body weight force the heel down until it touches the ground while the calf muscle and achilles tendon counter this like a spring that gets pulled down by a weight.[/B] The same, though to a lesser extent I think, happens in the knee through the foreward thigh muscles, whatever their name is. So instead of all the impact force going right into the bones and joints it is counteracted by the leg muscles which makes a lot of sense from a mechanical point of view. It's really a clever system. The reason why this would work no matter what surface you are on seems quite obvious. [B]A harder surface means more impact force which means more work for the muscles. And that's no problem at all, as the muscles will simply get stronger.[/B] In fact the first time I tried running that way, my calves were sore for over a week, like I had done some heavy weight training. It has since gotten better and better as the muscles adapt. All I can say is that: a) The theory behind the whole thing makes a lot of sense to me. b) As far as I have tried it myself it works "just as advertised".[/QUOTE] Jeg har så taget skridtet videre og er begyndt at løbe [I]helt[/I] barfodet; dog kun ganske korte ture i øjeblikket (jeg skulle jo nødig pludselig skade mig selv lige inden Kbh Marathon). Fra næste mandag er det planen at gå over til længere og længere ture uden noget på fødderne. Jeg kan sige så meget, at når man lige har løbet 10 km og så tager skoene af de sidste 2 km, så føles det næsten som at flyve. :) Og, hvem ved, måske kan jeg en dag løbe et marathonløb uden fodtøj. Det er der da andre der har gjort før mig.

[QUOTE=Søren;2175]Har du iøvrigt overvejet Fivefingers?[/QUOTE] Bestemt. Jeg regner med at købe et par inden for den nærmeste fremtid.

ECCO's nye BIOM løbesko, lægger sig også op ad barfods princippet. Se mere her: [url]http://www.thebiomproject.com/[/url]