Længde på løb.

jokerens billede

Nu er jeg kommet der til hvor jeg løber minimum 5km når jeg er ude.

Dog vil jeg gerne løbe længere, men føler ikke rigtigt kræfterne er til det hver gang.
Men er det sådan, at når man løber 10km, så gør man det hver gang man er træner, eller er det ok man nupper de 5 km eller der omkring et par gangen om ugen og så en 10km i weekenden?

Lidt løb er vel bedre inden slet ingen. Smile

#1

Bedouinas billede
Hej Joker. Jeg kan ikke lade være med at smile lidt af dit spørgsmål :) for er det virkelig den samme Joker - som kæmpede for at kunne løbe et par km for bare et par måneder siden - der spørger? Ja, mer vil ha' mer, så det er nok kun et spørgsmål om tid, inden du begynder at stille marathon-spørgsmål :rolleyes: Nu vil jeg da også håbe, at du tager det stille og roligt med at nå de 10 km og stadig lytter til din krop :eek: Du kender jo den lille regel med kun at øge med 10% om ugen. Men det var jo slet ikke dét, du spurgte om. De fleste af os løbere, løber nok et par mindre ture i ugens løb og så en lang tur i week-enden. Så når du engang når de 10 km, kunne du f.eks. løbe to ture a 5 km i ugens løb og så en 10-er i week-enden. Når man er blevet løber, er der også en del hensyn at tage. Familie og arbejde skal jo også passes ind. Jeg plejer at være klar over, hvilke dage og hvor mange km, jeg vil løbe den følgende uge. En god idé kan også være at følge lidt med i vejrudsigten, for hvorfor løbe i regnvejr, hvis man kan løbe i solskin. Men endelig er det jo dig, der bestemmer, hvor meget og hvor tit du vil løbe. Hvor mange gange om ugen, løber du? Bedouina

#2

jokerens billede
Jeg løber minimum 3 gange om ugen nogen gange 4, og jeg passer stadig på og lytter til kroppen. Da jeg løb i Mandags løb jeg 7km, og da jeg skulle ind ad hoveddøren, fik jeg desværre et vrid i knæet. Det gør lidt ondt på ydersiderne når jeg står med samlet ben og bukker i knæne. Ellers mærker jeg ikke noget til det. Men det gjorde jeg idag løb 5km, uden at mærke noget til det, i stedet for de 7km der var planlagt. Nu håber jeg på 7km fredag. Ja det er den samme Joker der kæmpede for få uger siden for at kunne løbe sin første rute på 2km uden de normale 2 pauser.:) Nu er det 5km hver gang uden pauser. Det er bare at være tro over for sin mål og sig selv. Så når man altid sine mål. Om der komme en ½ eller hel marthon det er alt for tideligt at spå om. Nu vil jeg arbejde hen mod de 10km, men mine ture på mellem 5 og 7km passer mig perfekt. Faktisk har jeg det sådan, at jeg glæder mig til hvergang, jeg skal ud og løbe. Bare det at være alene efter en lang arbejdsdag er toppen. Jeg planlægger altid mine løbeture en uge frem også med blikket rette mod vejrudsigten, men det er nu mere pga. blæsten.:syg2: Hader modvind - men det er jo prisen for at løbe i naturen. :eek: Jeg vil det næste stykke tid løb 5km i hverdagene og lidt længere i weekenderne.

#3

Bedouinas billede
Hej Joker. Ja, det er herligt at komme ud at løbe efter en arbejdsdag. God måde at stresse af på. Især på denne dejlige årstid, hvor der er så mange ting at holde øje med. Buske og træer og blomster, der er på nippet til at springe ud. :-)) Det er meget allerede at løbe 4 gange om ugen. Når du løber din lange tur, må du endelig huske at holde restitutionsdag den følgende dag. Og fremover må du nok også huske at poste dine indlæg det rigtige sted, f.eks. under "løb" - for du kan jo ikke længere poste dem under "jeg er nybegynder" mere, vel? :fedt: Jeg hader også modvind, så det er bare om at løbe den første halvdel i modvind, så man kan løbe hjem i medvind :;-) Bedouina

#4

jokerens billede
Hej Bedouina Du har nok ret. Fremover må jeg poste mine indlæg andre steder en under nybegynder :-)) Jeg hoder altid pause dagen efter løb. Men nogen gange løber jeg hver anden dag, også kan det godt bliver 4 gange på en uge. Feks. søndag, tirsdag, torsdag og lørdag. Men der er godt nu at kunne løbe lidt længere. Det var godt jeg tog det sure slæb i den mørke tid. :rolleyes:

#5

Fjordløbers billede
Hej Jokeren, Jeg har løbet siden feb. sidste år, og jeg føler mig stadigvæk som nybegynder på mange punkter.. Jeg løber 2 - 3 gange pr. uge. Mine løberuter er fra 4,5 km til 7 km og veksler fra flade - til bakker på 40 højdemeter som jeg veksler med, alt afhæning af hvad jeg har lyst og er motiveret til. Så om det skal være bakker, langt, kort eller en livsnydetur - bestemmer jeg først når jeg trækker i løbetøjet. Det vigtigste for mig, er løbet bliver en god oplevelse for mig.. Og så har jeg et godt staldtip, som min mand har givet mig. Jeg har en spiralkalender som jeg bruger som løbedagbog. Jeg skriver hver gang jeg har været ud og løbe. Hvilken rute, km, tid og evt. bemærkninger f.eks. om det var en ekstra god løbetur, koldt, hårdt og om evt. skavanker. Du kan også notere hvilken løbesko du brugte. Det har jeg ikke brug for på mit niveau, men min mand træner meget, og har 3 par han skifter med. Så kan han altid se hvormange km de har løbet.. Det er træls at få løbeskader, fordi skoen skulle ha været smidt ud for længst. :sko: Når så jeg en kold vinteraften, med minus 7 grader ikke har lyst til at løbe, ja så bladre jeg tilbage og ser til min overraskelse, at 3 uger før var det også koldt og klamt, og jeg har skrevet "GOD TUR" alligevel! Ja så kommer jeg afsted trods vejr og vind. Jeg løb mit første 10 km løb i november sidste år, og har som mål at løbe ½ marathon i år til sep... Jeg udvider nu mit rute-repertoire med en 10 og 12 km's rute, og jeg tror på at det skal jeg nok nå - også uden stram skema med fast program. ;) Skal lige over min knæskade først. Suk! Ved godt at dette bliver for langt et indlæg, men må lige kommentere det med modvind!! Jeg bruger modvinden som sparringspartner :rolleyes: Modvind er for mig lidt lige som at løbe op af bakker, Jeg bruger modvinden som en god sparringspartner, og sørger for at løbe ruten så jeg altid starter i modvind, der har jeg mest energi. Jeg tror at det er psygisk vigtigt at se "modstand" possitivt - for så bliver det possitivt. Dem der siger at " de hader bakker" får aldrig en possitiv oplevelse på en bakke..

#6

jokerens billede
Hej Fjordløber Takker for dine input. I min fritid koder jeg selv lidt web-sites, og har derfor lavet mig selv et site hvor jeg indtaster min løbelængde, og tiden total så udregner den selv min tid pr. km, og km/t, og på et konkurrerende side til motionsløb kan man optegne sin rute og gemme den som link, som jeg også sætter ind på min side. Dermed gemmer jeg al info for hver gang. Jeg har ind til nu løbet den samme rute hver gang og udvidet den efterhånden som det har været nødvendigt. Så er det lettere at mål og se de fremskridt der kommer. Jeg tro også mine træningspas fremover kommer til at ligge mellem 5 og 8 km, også (når den tid kommer) en længere tur ind imellem. Jokeren

#7

Fjordløbers billede
Hej Jokeren, Jeg startede også med at løbe samme rute hele tiden. Min kære gemal var så efter mig, og sagde at jeg skulle løbe alsidig og IKKE det samme hele tiden. Jeg var gal på ham.. for det var jo en fin rute jeg havde, jeg kendte den og det var til at overskue sagde jeg. og som hel frisk nybegynder tror jeg at det er det vigtigste - at man kan overskue sit løb. Men på et tidspunkt er det vigtigt at man bliver udfordret i sit løb. Man ved - at når jeg drejer her, så bliver det hårdt op af bakken, og så løber man automatisk efter det... hvorimod hvis man hele tiden veksler med ruter, ikke får "automatik" ind i sit løb. Der gik 3 mdr inden jeg overgav mig, og nu må jeg medgå at manden har ret ;) Ved at løbe forskellige ruter, får jeg et bredre løberepertoire, med fladt terræn, bakker, korte og lange ture.. hvilket kræver forskellige ting af mig. Jeg tror at det blandt andet gjorde, at jeg turde melde mig til et 10. km løb,(helt ovre ved Hillerød), på en rute jeg ikke kendte - og det gik godt. :;-) Må lige tilføje at vi er priviligeret ved at bo ved Danmarks smukkeste fjord - Mariager fjord, så vi har nemt ved at lave ruter med forskellige længder og udfordringer. Dette er en erfaring jeg har fået, men fordi det er det rigtig for mig, er det ikke sikkert at det er det rigtige for dig.. Så bare til info:rolleyes: Fjordløberen

#8

jokerens billede
Du har ret, eller din mand har, omkring ruterne. Men jeg har kun løbet et par mdr. så jeg føler en hvis sikkerhed i at løbe den samme rute. Men der er ingen tvivl om at der skal ændres på det om ikke så lang tid. :-)) Jokeren

#9

Halvorsens billede
Jeg ved godt det sikkert umiddelbart lyder som et dumt spørgsmål - men min erfaring er at man ser en del nyt man ellers ikke ser ved "bare" at løbe den anden vej rundt. Og på samme tid ved du hvad det er du går ind til med hensyn til bakker osv.

#10

Sakuras billede
Jeg er lige begyndt at løbe, har været ude to gange i denne uge på 2,5kms tur og selv om jeg er vant til at træne alt muligt andet 4 gange om ugen.....var det helt vildt hårdt. I dag var anden gang og det var allerede bedre end første gang, men hvor er min kondition bare dårlig, jeg kunne max. løbe et par minutter af gangen. Jeg har læst alle mulige steder at jeg skulle starte langsomt op, bare et minuts løb og så lidt gang, men som alle andre blev jeg jo utålmodig med mig selv. Jeg er glad for at jeg fandt dette forum, det gav mig håb men gjorde mig også frygtelig misundelig. For der var engang da jeg var ung;) hvor jeg løb hver morgen uden problemer (jeg var konkurrencesvømmer) og nu kan jeg dårligt løbe i to små bitte minutter. Håber godt nok jeg kan mærke fremskridt i løbet af de næste par uger, for det er da alt for ringe.

#11

Sørens billede
Hej Sakura Velkommen i forum. Du vil helt sikkert komme til at mærke fremskridt, og det lyder som om, du går rigtigt frem med skiftevis løb og gang. LL Og ja, man bliver utålmodig fordi, man gerne vil mærke hurtige fremskridt. Det er imidlertid vigtigt at holde lidt igen, så muskler og sener kan følge med. Lad os høre lidt om, hvordan det går fremad for dig :)

#12

jokerens billede
Hej Sakura Også et velkommen herfra. Jeg kan sagtens følge dig. Er selv startet for et par mdr. siden og utålmodigheden er i denne fase den største fjende. Lad os høre fra dig hvordan det går fremover. Jokeren

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14421:

Sabine Schlüter Petersens billede
Løber mod klub 100 halvmarathon

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Vista Jaybird

HAJ Marathon

Bliv medlem af løberne.dk