At indpasse familien i træningen

Nordboens billede

Har lige løbet alletiders 12 km på løbebånd, overlevede ved at min søn havde fyldt mp'en med god musik (det er godt nok r..kedeligt hvis ikke der er noget god underholdning :syg:).
Løb så godt som jeg ikke har gjort længe. :Wink

Men jeg gik også i seng kl 22.15 fredag aften, drak 1½ glas vin (i stedet for at falde for fristelsen til at drikke meget mere...), stod op kl 08.15 og fik spist og fordøjet inden kl 13 hvor jeg løb. Jeg er godt klar over at det er grunden til min følelse af superløb og det er nok en meget almindelig opførsel for de af jer der er erfarne og seje - så meget mere end mig.

Hvordan passer I jeres løb ind i familielivet, løbekonkurrencerne er mest i weekenden - tager I familien med? Gider de godt? Laver I måske familieudflugt ud af det? Accepterer de at I skal sove tidligt og spise specielt -især de af jer der løber ultraløb? Jeg har ingen erfaring endnu, foreløbig bakker de mig meget op omkring halv og helmarathon målene, men bliver det ved når jeg gerne vil løbe konkurrencer jævnligt i weekenden til foråret.....::Smile

Hilsen,
Nordboen

#1

brjs billede
  • 17. januar 2010 - 10:28
  • brj
Hej Nordbo Det kunne være, at det ville være lidt sjovere, at drikke vinen... FØR du stiger op på løbebåndet ;;-);;-) Hvis din familie støtter dig i halv og hel-marathon... så støtter de dig også i ultraløb. Så ved de nemlig at løb betyder utroligt meget for dig. Men du må ikke forlange at de skal stå at heppe på dig i 24 timer....på en 400 meter rundstrækning. Sørg for at de tager frivilligt med... og at de også får noget på opleveren. Lav det f.eks. til en udflugt eller minirejse. Og ja det går sikkert lidt ud over præstationen...men det er godt for familieforholdet. Bliv medlem af en klub...så lærer din familie hurtigt andre pårørende at kende. Så kan de stå og snakke om hvor dygtig deres koner eller mænd er... eller hvor tossede de er ::-) Nu kan det måske være lidt svært at gøre sig forståelig i en Finsk løbeklub. Held og lykke med det Venlig hilsen Bjarne

#2

Bedouinas billede
Hej Nordbo. Godt at høre, at det går godt med din træning :;-) Ja, det kan være svært at få løb passet sammen med familie og job. Også fordi man hurtigt kommer til at bruge ret meget tid på løb. Min mand støttede mig gevaldigt - lige indtil efter det første marathon. Så var det lige som om han syntes, at nu havde jeg brugt nok tid på løb. Som regel tager jeg alene afsted til løb, hvilket så betyder, at når jeg skal med offentlige transportmidler, går der hurtigt en hel dag med løb. Nogle gange når det ikke passer med offentlig transport (jeg har ikke selv kørekort) får jeg ham til at køre mig, men jeg kan godt mærke, at han er meget træt af at vente 5 timer på mig til et marathon, hvilket er forståeligt nok! Min mand løber også, men kun 5-10 km og han gider slet ikke at deltage i løb. Og det ville selvfølgelig ellers være den bedste løsning: at få mand eller børn til at løbe også. Den daglige træning tager også meget tid, og her "stjæler" jeg lidt tid fra rengøring, tv o.a. Bjarne har nogle rigtig gode råd, jeg synes desværre bare ikke, at de virker for mig. Bedouina

#3

Dyreborgs billede
Hej Nordbo. Jeg har en mand der bakker mig fuldstændig op. Både med tiden jeg bruger på træning og til div. løb. Nogen løb tager jeg en veninde med eller tager selv afsted, de løb hvor det kan lade sig gøre er både min mand og vores 2 drenge på 7 år og 9 år med som løbere. Også her stjæles der tid fra rengøringen ;-)..... men jeg vil hellere huske tilbage på et aktiv liv med løb og glæde, end at jeg var super god til at støvsuge!

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15376:

Allans billede

Allan

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk