Hvor hurtig skal jeg løbe ?

nifnifs billede

Jeg fik installeret triptæller og speedometer juleaften i form af en løbe gps - herligt for sådan én som mig, der bare ikke har spor fornemmelse for afstande, vægt og den slags Smile

Efter at have leget med triptælleren i nogle uger og derved fået styr på hvor langt jeg løber, så er jeg nu klar til at avancere til at lege lidt med speedometeret.

Hastigheden bliver angivet i min. pr. km, men hvor hurtig skal man egentlig løbe i gennemsnit for ikke at komme sidst over målstregen til fx. et 10 km løb eller en 1/2 marathon ?

Det eneste løb jeg (indtil videre) har deltaget i var et 2,5 km børneløb sammen med min datter sidste efterår - hvor jeg blev nr. 4 Smile)

Mvh

NifNif

#1

FrankBThs billede
Hej Nifnif Tillykke med din hurige datter :;-) Hvis du kigger forbi Ultimate Sport Service på [url]www.ultimate.dk[/url], så kan du selv få et indtryk af hvordan det ser ud til diverse motionsløb. Der er typisk 2 grænser man kæmper for at komme under i løbet af sin karriere. Den første er 60 min på 10 km og den næste er en halvmarathon på under 2 timer. På sigt hedder det jo så nok et marathon på under 4 timer. Frank B. Th.

#2

Sørens billede
Det er som Frank siger en god idé at kigge på nogle resultatlister. Du skal i så fald sammenligne dig med nogle i din egen aldersgruppe. Derudover kommer det selvfølgelig an på din vægt, din kondition osv. Jeg tror nu nok, du hurtigt kan komme under de 60 min. på en 10 km. :-)

#3

nifnifs billede
Min hurtige datter stak faktisk fra mig 500 mtr. før mål og blev nr. 3 LL Har indtil videre alene fokuseret på at kunne løbe langt og gerne på "onde" ruter. Løb fx. 10,4 km i søndags, hvoraf de 3-4 km er én laaang sej stigning ud af en landevej - og valgte naturligvis ruten en dag, hvor jeg vidste at jeg skulle tage den i modvind :eek: Gps'en sagde genm. tid var 6,41 - hvilket jeg godt kan se slet ikke er hurtigt nok hvis jeg ikke skal falde igennem hvis (læs: når) jeg stiller op til et løb. Har faktisk studeret løbs tider, men eftersom jeg ikke kender løbene, så er det svært at vide om det fx. er i bakker, sand el. lign. 10 km på 60 min. = 6,00 min. pr. km - den tommelfingerregel er super nem at forholde sig til og kan lægges ind i min gps som en virtuel makker, så jeg hele tiden kan følge med i om jeg er foran eller bagud. Uhm..... faktisk som at løbe om kap med sig selv .......... Løb igår 6,5 km på genm. 6,07 min. pr. km (flad strækning), så hastigheden var tæt på, men jeg tror nu jeg var faldet besvimet om hvis jeg skulle have holdt den hastighed i 3,5 km mere :eek: D.v.s pt. skal jeg fokusere på, at kunne holde den hastighed på længere og længere distancer. Her er det så den der intervaltræning kommer ind, men da jeg kæmper lidt med en overbelastet ankel, så venter jeg lige et par uger med det. Når nu sådan nogle seje gutter og gutinder løber marathon og ultra løb for at vinde (ikke kun for ikke at komme sidst ;)) - hvor hurtig løber I så målt i min. pr. km. i gennemsnit ? Mvh NifNif

#4

nifnifs billede
Forstår godt det med alder og kondition, men hvad har vægten med det at gøre ? Ud over at jeg naturligvis godt kan se problemet i at være overvægtig

#5

FrankBThs billede
Jeg synes nu rolig du kan vente med intervaltræningen. Du vil i lang tid forbedre dine tider bare ved at løbe kontinuerlig. Gerne 3 gange om ugen. Med tiden vil der så være behov for noget tempotræning og engang ud i fremtiden også noget intervaltræning ... men lad nu det ligge lidt endnu. Hvorfor er det svært at forstå at den energi man bruger på at løbe afhænger af ens vægt ? En stor bil bruger jo også mere benzin end en lille :rolleyes: Jeg troede ikke at forældrene fik deres eget startnummer i et børneløb ?!? Verdensrekorden på marathon ligger på omkring 2 timer og 4 min., dvs. en hastighed på 3 min/km. Som hurtig motionist er 3 timer en god tid, dvs. 4:15 min/km. Frank B. Th.

#6

morgenmands billede
Du kan roligt deltage i motionsløb, det handler ikke om at komme først, men om at være med. Der er nemlig plads til alle, og dine tider ser da fine ud, så se du bare at få tilmeldt dig et løb :-)) Morgenmand

#7

nifnifs billede
Hej morgenmand Jeg har faktisk været inde og tjekke lidt forskellige løb - primært Kildeløbet, Læsø Rundt og Råbjerg mile Marathon, som ligger her i Nordjylland, hvor jeg bor. Men, jeg er altså også noget lun på Etape Bornholm, som Frank har beskrevet så flot. Jeg håber der kommer flere løbsanmeldelser hen over foråret, da det jo er lidt rart at vide hvad man går ind til NifNif

#8

Bedouinas billede
Hej nifnif. Jeg synes, det er utrolig flot, at du er begyndt at lobe. Og selvfolgelig skal du igang med diverse motionslob nu. Jeg startede selv med at lobe i en sen alder, og jeg husker tydeligt til et halvmarathon, hvor jeg blev sidst. Nu var der kun 175 med, men alligevel :----( jeg var ked af det, og det var noget, der skulle bearbejdes. Men jeg valgte at vare stolt af, at jeg gamle dame stadig kunne deltage i modsatning til de andre slapsvanse, der bare sad og strikkede hjemme i sofaen :rolleyes: Jeg ligger stadig i den sidste ende, for jeg er bare en ganske almindelig motionist, der ikke kan konkurrere mod eliten, men hvor er det sjovt at komme rundt i det ganske land og lobe. :--- Bedouina

#9

Sakkis billede
Hej Nifnif, Jeg vil lige indskyde, at tærning i kuperet terræn også fungerer som intervaltræning, idet din puls påvirkes af stigningerne. Efter jeg er begyndt at løbe i skov, er min kondition kraftigt forbedret ! Mvh Stine

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14199:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019