Hvad har jeg lavet?

Fjordløbers billede

Hjælp - jeg ved ikke hvad jeg har lavet.
Var ude og løbe aftenstur i dette dejlige vejr. Blev "omringet" af en gøende hund, og ville løbe "imod" den, da den virkede agressiv. Dette skulle jeg aldrig have gjort! Fik presset mit knæ "bag" skinnebenet, så det gav et smæld under knæskallen foran på benet, men efterfølgende da jeg humpede hjem, var det hele bagbenet og ned i foden det gjorde ondt! Hvilken skade kan det være? :confused:Jeg kan kun se lidt hævelse på knæskallen, og har prøvet med kulde på, men kan íkke klare at have koldt på hverken foran eller bagpå.. så bliver smerterne for store:syg2: Jeg kan godt støtte på benet, det kan virke som om at smerterne bliver mindre, når jeg humper lige så stille rundt!!
Findes der en bamhjertig løber som har et bud på hvad det er, og hvad jeg skal gøre for at blive "løbeklar" hurtigst muligt....:sko:

#1

jokerens billede
Hej Fjordløber Jeg er ikke den erfarende løber, men har været fodboldtræner i en del år hvor knæskader og benskader desværre ses ofte. Uden at stille en dianogse så vil jeg tro dit knæ på den ene eller anden måde har været gået af led i et kort øjeblik. Så skaden kan være fra alvorlig til ingenting. Jeg kan læse du ikke kan holde ud at have is på, men det er meget vigtigt du køler det ned. Mest fordi det er vigtigt at tage hævelsen så du hurtigst muligt kan få knæet undersøgt. 20 min med is, og 20 min uden og sådan skal du veksle de første par timer. Du må ikke lægge isen direkte på knæet (kan give forfrysninger), men pak iseen ind i et viskestykke og læg det på knæet. Har du stadig smerter imorgen vil jeg absolut anbefale dig at få knæet undersøgt på skadestuen.

#2

Fjordløbers billede
Hej Jokeren, Tak for rådet, har prøvet at holde kulde på både forsiden af knæet, og på bagsiden af underbenet.. Det "banker" stadig i det, og knæet er ved at blive stift. Må se hvad det næste døgn vil bringe! God Påske til dig :;-)

#3

jokerens billede
Hej Fjordløber Jeg ville ikke betænke mig et øjeblik - det skal tilses af en læge. Go' påske til dig også.

#4

Sørens billede
Hej Fjordløber Det lyder ikke godt med det smæld og nu begyndende stivhed. Som jokeren skriver er det vigtigt med kulde, så hævelsen kan mindskes. Jeg ville helt klart tage til vagtlægen i morgen, hvis du ikke mærker bedring. Vi må håbe, det ikke er alvorligt. Rigtig god bedring og lad os høre fra dig om skaden...

#5

Fjordløbers billede
Sidste nyt fra skadesfronten! Efter en søvnløs nat, måtte jeg indse at jeg skulle forbi en vagtlægen idag! Efter en let undersøgelse sagde den kloge læge, at han pga. hævelse - og smerter (pyller fra patienten!) ikke kunne undersøge benet ordentlig. Det kunne være alt fra en forstrækning omkring knæskallen, til evt. en skade i korsbåndet. Så smertestillende, benet opad, og kulde på 1 gang i timen!! Sådan lød recepten for i dag.. og så måtte vi se om det blev bedre eller.. Ja så er det man skal huske at solopgangen var utrolig flot i morges, fuglene begyndte at synge allerede kl. 5.15 og vi har det flotteste solskinsvejr.. og løb er ikke livet - kun en del af det! Tak for Jeres råd - og fortsat God Påske

#6

Sørens billede
Tak for opdateringen. Det er da godt, du holder humøret nogenlunde oppe på den triste baggrund. Sikke noget p.. og så lige, når foråret viser sig fra sin bedste side, og man næsten ikke kan lade være med at løbe. Krydser fingre for at det "kun" er en forstrækning. Rigtig god bedring :)

#7

jokerens billede
Også tak for opdateringen herfra. Det er smadder ærgerligt. Håber du snart er frisk igen. Håber du lige gider poste en melding når du får den endelige diagnose.

#8

jokerens billede
Hvordan gå det med knæet? Er der bedring at spore? Jokeren

#9

Fjordløbers billede
Hej Jokeren, Hævelsen er svundet en del, og jeg prøver på, om jeg kan gå/støtte normalt på benet. Men det bliver stift omkring knæskallen, også selvom jeg går en lille tur. Må se hvad tiden bringer! Virkeligt ærgeligt, at jeg ikke har kunnet løbe i dette dejlige Påskevej. Håber I andre nyder det.LL Fjordløberen

#10

Fjordløbers billede
:----( Ja, så fik jeg "dommen". Efter at have humpet på arbejde et par dage, havde jeg erkendt, at lægen vist hellere måtte kigge på knæet igen. Fik en henvisning til speciallæge, som så skal sende mig videre til en MR-scanning. Det kunne være menisken eller noget med korsbåndet, så ikke noget med at løbe:syg2: Med 4 ugers ventetid til først speciallægen og derefter ventetid på scanningen..Tja så er sommeren sikkert gået på hæld! ÆV.. :syg2::syg2: Så kære "medløbere" Tag ud i det gode vejr, og NYD at I kan løbe! Jeg ønsker Jer GOD TUR. Hilsen Fjordløberen

#11

Sørens billede
Arghh, det er sgu da for ærgerligt at få ødelagt løbesæsonen pga. nogle hunde :----( Jeg håber, du kommer godt igennem skaden og igang med løb igen ud på efteråret - om ikke før. God bedring.

#12

jokerens billede
Hej fjordløber Lige et forslag - har du ikke sundhedsordning på jobbet? Måske sammen med noget pensions ordning. Har jeg før brugt med held. Det tager en lille ugestid så er du i gang med de første undersøgelser. herfra også et stort - god bedring. Jokeren

#13

Fjordløbers billede
Hej Jokeren - og Søren Desværre ingen sundhedsordning til mig! Men jeg har talt på knapperne, og bestilt tid på et privathospital til scanning.. Jeg synes, at det havde for store konsenkvenser for mit "livskvalitet" at skulle vente så længe på besked. Sæt nu scanningen viser at der ingen ting er galt, (ønske tænkning - men man har vel lov at håbe :-))) Så mandag formiddag skal jeg til scanning. Fedt :) Tak for Jeres indput. Hilsen Fjordløberen

#14

Fjordløbers billede
Efter at jeg pådrog mig min skade i påsken er der sket følgende: Min egen lægen mente, at det måske var korsbånd eller menisken - hvilket fik mig til MR-scanning på egen regning. Det er de bedste penge jeg nogen sinde har givet ud! - altså udover min skat ::-) Scanningen viste ingen "alvorlig" skade - men vædske i knæet! Godt at vide, så kunne jeg passe mit arbejde og ligeså småt få gang i knæet igen. Efter ca. 1 mdr. begyndte jeg at gå i træningcenter. For at styrketræne og få pulsen op på alternative måder.. Formen går jo hurtig nedad! SUK ::-( Først i juni kunne jeg sidde på hug/ligge på knæ, og så i sidste uge sket det så - JEG LØB::-) sammen med begynderholdet, men hvilken fornemmelse. Knæet blev efterfølgende tyk og lidt øm. Fik også en løbetur i weekenden ( løb 2 min - gå 3 min osv...) Jeg ville prøve mit knæ af - da jeg i går endelig skulle til den speciallægen! (ja ca. 2½ mdr. efter.. ) Der er stadig vædske i knæet, han anbefalede at jeg fik fysioterapi, men at jeg ellers skulle "lytte" til knæet.. Så jeg er forhåbensfuld. Har erkendt at mit mål for i år - en ½ marathon ikke bliver opfyldt, men tror på at jeg nok skal få gang i mit "løberliv" igen ligeså stille..:::-) Så vi ses forhåbentlig derude til div. løb sidst på året;;-) God sommer - Fjordløberen

#15

Sørens billede
Godt at få en status. Har faktisk tænkt på, hvordan det gik. Godt det ikke var værre end at der er lys forude. Håberdugiver en status igen :) God sommer til dig også.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14246:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Guldbæk løbet

Bliv medlem af løberne.dk