Finde min max puls

CBilles billede

Hej,

Leder efter forslag til bestemmelse af min max puls. Synes ikke de normale retningslinjer passer overens med min egentlige træningspuls, der nemlig altid ligger i slutningen af næsthøjeste pulsinterval størstedelen af mine løbeture, så nu må jeg hellere få tilpasset mine personlige træningszoner.

Mvh
CBille

#1

Lars Nielsens billede
Løb for fuld skrue til du segner. Når du vågner igen, aflæser du hvad pulsen var på det tidspunkt du gik i brædderne. Det er formentligt tæt på din reelle maxpuls.:::-)

#2

Sørens billede
Stort set enig med Lars :eek: Et godt sted at gøre det er op ad en lang, svagt stigende bakke - gerne mindst ½ km. Løb op og ned nogle gange og spurt så den sidste gang til du ser sol og måne for øjnene - så har du din makspuls (der skal virkelig løbes igennem LL ) God tur :::-)

#3

hjulbens billede
Det er pisse svært og meget krævende, at finde sin maks puls. De fleste vil give op lige inden max pulsen bliver opnået. Kan du finde en lille bakke som Søren skriver, og en der person der er god til at drive dig frem til det yderste af hvad du kan formå. Så få denne person til at motivere dig på den sidste tur op ad bakken således at du lige nøjagtigt kan holde din maks belastning så længe at den kan aflæses. Pulsen er som regl lidt efter det du føler

#4

Anonyms billede

Eftersom forskerne endnu ikke er enige om, hvorvidt max pulsen afhænger af alderen, er det svært at finde et grundlag, hvorfra man kan opnå et tilfredsstillende resulatat. Selvom de mest gænge teorier bruger alderen som parameter i beregningen af max puls, mener mange forskere, at max pulsen ikke ændrer sig med alderen. Den forbliver den samme hele livet. Pga. den manglende konsensus er det svært at vide, hvordan en max puls skal måles. Det handler om, hvilken teori man tror mest på. 

#5

May-Britts billede

Hvis du vil bruge din puls som træningsredskab, vil jeg opfordre til, at du får foretaget en maxpuls-test under kontrollerede forhold. Det er benhårdt at presse sig selv til det yderste, og det er en stor hjælp, at der står en på sidelinien, som sørger for at foretage samtlige målinger, så du kun skal koncentrere dig om at løbe.

Da maxpulsen er genetisk bestemt og ikke kan øges, er der tale om en engangsinvestering. Maxpulsen falder med et slag om året, og det kan du jo selv justere på dit ur.

Når du bliver testet i et løbecenter, får du desuden målt din syregrænse undervejs. Den fortæller ved hvilken fart, du løber mest optimalt. Denne zone kan rykkes/forbedres ved træning med tempo og intervaller.

God træning smiley

#6

færdigmedfyrres billede

Langt hen ad vejen er jeg enig med May-Britt. Dog den der med at maxpusen falder med et slag om året, er ikke altid helt præcist. Jeg er 51, og min maxpuls skulle så være 220 - 51 = 169. Jeg kan dog godt presse min puls over de 180.!

Hvis du vil prøve at teste den selv, så varm op i 10 til 15 minutter. På en dag hvor du føler dig helt frisk. Efter opvarmning, løber du mod en bakke. Du skal helst løbe så stærkt, at du føler at du ikke har kræfter til at løbe op ad bakken når du når den. Når du så endelig når bunden af bakken, og dårligt kan løbe længere, så løber du op ad bakken alligevel  ;-) Du vil formentlig segne af træthed halvvejs oppe ad bakken, men hvis du har husket at tænde for dit pulsur, kan du se din maxpuls når du er kommet til kræfter igen. Det er vigtigt at pulsuret er sat til at "optage" pulsen, da du formentlig vil være for træt til at aflæse den selv. Hvis du kigger på pulsen blot få sekunder efter du er "faldet om" vil pulsen allerede være faldet er par slag.

Held og lykke!

#7

May-Britts billede

Du misforstår mig Færdigmedfyrre!

Når du har fået målt din maxpuls, falder den med 1 slag om året. Så har du fået målt din maxpuls til 185 for 5 år siden, vil den med stor sandsynlighed være 180 slag nu.

Reglen om 220 - alder skal du ikke tilskrive mig, for den holder ikke én meter! Og iøvrigt har jeg slet ikke omtalt den såkaldte 'hovedregel' 

#8

Anonyms billede

Jeg vil så tillade mig at stille mig lidt tvivlende overfor "reglen" om at maxpulsen falder med 1 slag om året. Jeg tror (men har ingen dokumentation) at det, på samme måde som 220 - alder - reglen, er en statistisk sandhed. Det kan meget vel variere så den for nogen falder mere og for andre mindre. Jeg har i hvert tilfælde en kraftig formodning om at min maxpuls kun er faldet med 2-3 slag over de seneste 5 år - og jeg har målt den med tunnelsyn og stjerner for øjnene, så jeg er rimelig sikker på at jeg har presset den tæt på det maksimale :-)

#9

færdigmedfyrres billede

Beklager!

Jeg beklager hvis jeg har misforstået dig MAY-BRITT. Jeg troede at de to regler hang sammen, således, at hvis man "abonnerede" på den ene så troede man nok også på den anden.

hilsen

John

#10

May-Britts billede

@ anonyme svar #8:

Jeg skrev 'med stor sandsynlighed' og efter min mening er et fald på 2-3 slag på 5 år ikke mere afvigende, end man kan bruge rettesnoren. Personligt har jeg fået målt maxpuls med 4 års mellemrum og har oplevet et fald fra 191 til 187, så hos mig er den god nok.

Da maxpulsen er et individuelt træningsredskab, kan man jo vælge at 'nedskrive' pulsen med det antal slag, man finder rigtigst.

@ John: Jeg har alt for ofte oplevet, at reglen om 220 minus alder (226 minus alder for kvinder) ikke passer, så den har jeg aldrig troet på. Personligt ville jeg så træne med 10 slag for lavt og dermed en for lille pulsreserve.

God pulstræning smiley

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13848:

Tom Meyer Andreasens billede
Mange årig som aktiv løber og løbsarrangør i både Bramming IF Motion, DGI og Øster Vedsted IF.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør