Første marathon

Chrissers billede

Jeg startede med at løbe i Januar, og er blevet så glad for det at jeg i starten af sommeren besluttede at jeg ville prøve et marathon. Det er så allerede om 10 dage(!), så jeg er ved at være meget spændt - og 1000 spørgsmål melder sig...
Jeg er meget bekymret for vand...kan jeg nu regne med og stole på at jeg ikke kommer til at mangle vand? Bliver meget nemt dårlig når jeg kommer i underskud. Og rækker mine figenstænger hele vejen? Det er det eneste jeg kan få ned når jeg løber (men jeg har været helt oppe og runde 36 km, og det gik fint).
Og hvad med tempoet og tiden? Jeg har sagt fra start, at den første skal bare gennemføres, og så kan det måske blive til en bedre tid en anden gang. Men jeg har med vilje løbet relativt langsomt på de lange ture - for at undgå skader. Så jeg er i tvivl om hvor meget hurtigere jeg kan løbe på dagen...
Det er jo næsten som en rigtig eksamen...Glæder mig til at komme afsted!

C

#1

Bedouinas billede
Hej Chrisser. Det er meget imponerende, så hurtigt du har trænet dig op til et marathon!!! Du har forhåbentlig dyrket anden sport før, så du ikke er så modtagelig for skader. Du er lidt sent ude med at stille spørgsmål, for eftersom der nu kun er 9 dage tilbage, er der ikke rigtig tid til at afprøve noget. :-00 M.h.t. vand er der som regel vanddepoter for hver 5. km, hvor der som oftest er både vand og energidrik. Jeg plejer at drikke et bæger af hver ved hvert depot, men har du ikke før prøvet energidrik, skal du nok ikke afprøve det på selve dagen, da der er nogle, der slet ikke kan klare det. Hvilket marathon skal du løbe? nogle gange kan man finde løbsoplysninger på deres hjemmeside, f.eks. hvor mange depoter der er, og hvad der er. Du kan eventuelt også løbe med vædskebælte og fylde op ved depoterne, hvis du er nervøs for, at det ikke er nok. Når du har været oppe at løbe 36 km, må du jo også vide, hvor langt dine figenstænger rækker... som oftst udleveres der bananstykker, kan du heller ikke klare det? eller hvad med et stykke chokolade i lommen? Det er meget, meget vigtigt at du får tilført energi undervejs. Hvis du har løbet langsomt på dine lange ture, skal du ikke begynde at skrue tempoet op til dette løb - det kan du gøre til de efterfølgende. Man skal passe på ikke at lægge for hårdt ud, for så går man død tidligt. Jeg synes, du skal løbe i samme tempo, som du har gjort på dine lange ture, og så kan du jo se, når du har rundet de 30 km, hvordan du har det, og så sætte mere tempo på, hvis du føler for det. Man siger, at et marathon først starter ved de 30, og det er bestemt rigtigt. Tag det stille og roligt denne gang, så det bliver en god oplevelse for dig, så kan du altid senere begynde at sætte farten op. Godt løb - og husk at fortælle os, hvordan det gik :) Bedouina

#2

hvilsoms billede
Hej, Ja, noget må du have dyrket i forvejen, ellers er det nærmest et mirakel, at dine led ikke har sagt fra :-) Well, mht. vædske - så drik ved hver post (også de første 2) evt. lidt af hvert (energidrik og vand) . Den "faste" føde, er lidt værre, da der er mange måder at reagere på. Men for mig virker det at spise chokolade/banan/energibar efter de 25-30km (er ofte udleveret ved depoterne). Jeg slæber ikke rundt på noget selv, hvis det kan undgås. Men det er lidt sent at eksperimentere nu - alt. kan du finde en, der vil stå på ruten med figenstænger til dig? Tilbage er der kun at sige, tag den med ro. Hold tempoet nede, særligt de første 40km :::-) og NYD DET! Nyd at du gør noget ikke alle kan og at du er sej som bare pokker! Det med tiderne og SUB-3 etc. skal nok komme med tiden . /A

#3

Chrissers billede
Tak for jeres svar. Jeg har prøvet med frugt og figenstænger...er ikke så god til frugt mens jeg løber, synes at fylder for meget i munden og skal tygges for længe. Chokolade kunne måske gå an, og energibarer. Energidrik har jeg aldrig brudt mig om. Min bekymring kommer af, at jeg har læst og hørt om halvtomme depoter. Jeg kender ingen der kan stå på ruten, da jeg er langt hjemmefra, og dem jeg kender løber selv.Men det går nok altsammen (nervøs, som til eksamener) :-00 Jeg er sådan set startet nærmest fra bunden. Har for årevis tilbage dyrket sport på højt plan. Før jeg fik barn nr et løb jeg i en periode ca 20 km om ugen, men aldrig mere end højst 10 ad gangen. Fik vrøvl med bækkenet under graviditeten, og fik i øvrigt ondt i anklen hver gang jeg siden har prøvet at komme i gang. Har stor respekt for kroppens signaler. I januar startede jeg blidt op på begynderprogram på et hold. Har fået ømt knæ/ankler et par gange, bl.a. i forbindelse med etape-bornholm, men har konsulteret fysioterapeut og fulgt alle råd. Så jeg tror at man kan sige, at miraklet er hjulpet lidt på vej af forsigtighed, fornuft og en fysioterapeut ;-) Jeg vil forsøge at løbe langsomt, selv om det nok bliver svært at holde igen. Og det med de 3 timer, det kommer aldrig til at ske, bare rolig (men måske 4...) Igen, tak for svar. Jeg skal nok vende tilbage med hvordan det er gået :-) Chrisser

#4

Chrissers billede
Så fik jeg løbet mit første marathon, og jeg lovede jo at skrive hvordan det gik. Desværre var løbet ikke så velorganiseret, så min beslutning om ikke selv at have noget med på ruten, var lidt ærgerlig. Der var blevet lovet vand+energidrik hver femte kilometer, men jeg kun to steder var der energidrik, da jeg kom frem...resten af depoterne var der kun vand... Så det blev hårdt midtvejs, og da jeg var i tvivl om jeg fik mere, tvivlede jeg længe på om jeg kunne gennemføre. Jeg fik dog lidt igen ved 30 km, fik det meget bedre og havde det godt på resten af turen.Men mit mål var at gennemføre, og at løbe hele vejen...og det lykkedes. Tiden, som blev lige over 4 timer, synes jeg også jeg kan være bekendt. Jeg er ikke blevet skræmt fra at løbe marathon, jeg er sikker på at jeg gør det igen LL Chrisser

#5

Sørens billede
Tillykke :;-) Det bedste er, at du ikke er blevet afskrækket selvom løbet ikke var perfekt. Så skal du bare restituere og så i gang med at træne til det næste ;;-)

#6

Bedouinas billede
Hej Chrisser. Også et stort TIL LYKKE fra mig. Det var vældig flot løbet - og også en flot tid du havde, når det var dit første marathon :;-) Gad vide, om det var Fjordmarathon, du løb :confused: Det kunne godt tyde på det, for det har fået meget dårlige anmeldelser og synes at være meget dårligt tilrettelagt. Det er MEGET for dårligt at udsætte løbere for mangel på energitilførsel under løbet - ekstra synd for 1. gangsløberne. Flot at du alligevel klarede dig igennem! Måske skulle dette samtidig være en advarsel til 1. gangs marathonløberne. Lad det første løb være et velkendt løb, der har flere år på bagen, så alle begynderfejl fra arrangørens side er blevet rettet. Du er tilsyneladende ikke blevet afskrækket - så hvad er målet for dit næste løb ::-) venlig hilsen Bedouina

#7

Chrissers billede
Tak...det er 10 mdr siden jeg har født barn nr 3, så jeg synes også selv at det er ganske pænt klaret ;;-) Det var fjordmarathon jeg løb, og det var faktisk rigtig dårligt organiseret...der var mange ting der ikke var styr på. Ruterne var dårligt opmærkede, vejvisere var der stort set ingen af, og rigtig mange løbere løb forkerte distancer, de fleste for langt. Derfor aflyste man også præmieoverrækkelsen. Og så var der lige det med de mangelfulde depoter ::-( Næste løb og mål....de næste måneder slapper jeg af. Løber stille og roligt, ingen interval træning. Ture på højst 10-12 km, om en måned måske 15. Jeg har undgået skader indtil nu, og jeg tror det er rigtig vigtigt med en rolig periode- de sidste 8 måneder har jeg hele tiden løbet hurtigere og længere. Men Copenhagen marathon er jeg nok nødt til at prøve. Ruten er jo flad, og hvis jeg tilmed får energi hele vejen, så må målet være at komme under 4 timer. Det tror jeg godt jeg kan:::-) Chrisser

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14380:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

HAJ Marathon

Bliv medlem af løberne.dk