Dyre løb

Allans billede

Der er efterhånden stor forskel på, hvad løbsarrangementer koster - flere hundrede kroner er ikke ualmindeligt for et marathon f.eks. Man kan sgu´hurtig blive fattig, hvis man jævnligt deltager i løb :sur: Samtidig med at ganske mange danskere har fundet løbeskoene frem, er det muligt at skrue prisen op. Interessen for at deltage i løb er enorm, og det trykker selvfølgelig prisen op, uden at man egentlig får så meget mere for pengene. Den stiger sikkert endnu mere trods finanskrise osv. :----( Men hvor går grænsen? Hvor dyrt skal et løb blive før I sige stop? Det kommer selvfølgelig an på meget, men bare sådan cirka.
Copenhagen marathon koster f.eks. 560 kr. Ville I gerne betale mere for at komme med?

#1

morgenmands billede
Hej Allan Du har ret, jeg har tilmeldt mig cph marathon fordi at det var min ambition at træne mig op til det. Men jeg må da indrømme at jeg sank en ekstra gang da jeg kørte dankortet igen :----( Jeg ved ikke hvor grænsen går da der kan være andre oplevelser med til løbet, f.eks. læste jeg om et marathon på indlandsisen til 12.000,00 kr. det kunne jeg da godt tænke mig at prøve. Jeg kan også lide at fyre en 10 km af i hvalsø skovene til 25,00 kr og der får man champagne og kransekage nytårsaften :;-) Det handler vel om begivenheden, men et almindeligt arrangement som i cph er 560,00 kr i overkanten. Morgenmand

#2

FrankBThs billede
Hej Allan Jeg ved ikke hvor min smertegrænse går. Det afhænger meget af det enkelte løb. Jeg har f.eks, betalt 500,- kr. for et helt nyt marathonløb på Samsø, mens jeg på den anden side synes at BT halvmarathon til 185,- kr. er for dyr. Der er mange der drømmer om at løbe New York marathon. Der kommer vi af med 2.500,- kr. i startgebyr igennem MTC ... så virker 560,- kr. i København lige pludselig billig. Hvis man ikke vil betale så meget, så er der jo heldigvis rigelig med løb der koster betydelig mindre ... og de mindre løb er bestemt ikke dårligere. Det er dog de større løb der efterspørges, hvilket gør at de kan sætte en forholdsvis høj pris. Der er jo ingen der piver over at de skal af med 350,- kr. til Lillebælt halvmarathon. Her bliver biletterne solgt på rekordtid. Der afholdes f.eks. et løb i Odder samme dag hvor startnummeret koster 100,- kr. Her på det sidste er der kommet nogen spændende Cannonball løb, hvor man løber en marathon for omkring 100,- kr. :) Det er os som løbere der bestemmer hvad vi er villige til at betale, men jeg tror desværre at du har ret i, at vi langt fra har set toppen af priserne endnu. Frank B. Th.

#3

lillelones billede
Hej Allan, Jeg synes ikke umiddelbart at man kan sammenligne de forskellige løb, det må være forholdene og selve arrangementet som afgør hvad det skal koste. Nu har jeg ingen kendskab til Cph. MT og forholdene, så det er svært at vurdere om 560 kr. er for meget. Jeg har selv lige løbet MT i Barcelona, hvor der var ca. 10.000 deltagere, det kostede 350 kr. for startpakken som også inkluderede en lækker løbebluse og en mulepose, og det var et gennemført og supergodt arrangement - fuld valuta for pengene :nr1 . lillelone

#4

BrianNNs billede
Størrelsen af startgebyret bør passe til arrangementet. Så det er naturligt at de velarrangerede løb, hvor man får "hele pakken", er dyrere end de lidt mere simple løb, hvor arrangørerne ikke tilbyder ret meget mere end selve løbet. Nørresø rundt ved Maribo på Lolland er fx ét af de mere simple løb, hvor der ikke engang er omklædning/bad (startområdet er bare en p-plads ved motervejsafkørslen), til gengæld er det rørende billigt at deltage, da startgebyret kun udgør beskedne 30 kr for voksne (15 for børn) - der kan alle vist være med? Gåsetårnsløbet i Vordingborg på Sydsjælland er et noget mere omfattende arrangement (bl.a. med omklædning/bad) og koster derfor lidt mere (så vidt jeg husker 50 for voksne og 30 for børn). Begge løb er eksempler på mindre, lokale løb, hvor startgebyret passer til arrangementets størrelse og er til at betale for alle. Det er kun naturligt, de store løb med mere prestige og større deltagertilslutning koster et større startgebyr. Men jeg er enig i, mange løb er uforholdsmæssigt dyre.

#5

Bedouinas billede
Der er ingen tvivl om, at der findes mange prestigeløb - herunder broløbene - som gør, at arrangørerne kan presse prisen godt i vejret. Mange arrangører har bestemt også fundet ud af, at marathonløb er en indbringende forretning. Jeg ville bestemt ikke give 2500 kr for at løbe i New York, og jeg synes også det er pebret med 560 kr i København. :syg2: Med sådanne priser er t-shirten ihvertfald betalt. :rolleyes: Heldigvis er der, som Frank skriver, begyndt at dukke en masse små billige marathon op, så alle kan være med - den eneste ulempe er, at det som regel er en bestemt strækning, der skal løbes et vist antal gange, netop for at kunne holde omkostningerne nede. Men der skulle være løb nok til alle. Bedouina

#6

Cecilia Arendals billede
;) Jeg er en af dem der gerne betaler 1000,- eller mere for en løbeoplevelse, hvis det er dens pris :( Men er man først hook på lange løb og ægtefællen også, så er de små marathon løb i Danmark, der er dukket op (de sidste 5-6 år) super. Flere af dem er sociale som Nytårsløbet Socialmarathon på Amager, hvor du får et dejligt velorganiseret marathon løb, men fuld og meget flot forplejning + medalje + et stk lækkert løbeoutfit...trøje, hue eller lign...varmt bad, champagne, kage og taler. Eller Rudersdals Garmin marathon i søndags...også 150,- for en lækker velsiddende løbetrøje, medalje og en perfekt løbetur med meget sociale løbere, der søger for at ingen løber alene....også her er forplejningen velorganiseret. Kan virkeligt anbefales, hvis man vil løbe en naturskøn marathon. Desuden går evt overskud ved begge disse marathon til charity... Så tilbage til det med priserne til de større løb...udbud og efterspørgsel...og ikke mindst gennemskuelige regnskaber Mange betaler jo også gladeligt mange mange penge for at gå i fitnesscentre...løb koster jo et minimum i den daglige drift...for mig ihvertfald, der løber uden løbeklub og faktisk kun køber nye sko. Løbene giver mig trøjer og det andet tøj holder jo en menneskealder;) Hej fra Cecilia

#7

Cecilia Arendals billede
er faktisk på vej til Vancouver for at løbe først i maj...og da det alligevel bliver en dyr ferie....så betyder de penge til startgebyret mindre. Men jeg besluttede faktisk for 2 år siden ikke mere at selv betale for at løbe i Copenhagen, fordi ruten faktisk "ikke var afspærret godt nok" og byen ikke bakkede op. Har så været heldig at få startnumre foræret først via start to run og sidst via en happening, hvor vi også fik startnummeret foræret. Studerende får faktisk også startnumre via deres studiekort.... Hej og god aften fra Cecilia

#8

Sernus billede
Jeg nægter at betale for at deltage i copenhagen marathon, bare for at løbe en marathon. Hvorfor skulle jeg det? Når jeg frit kan løbe, næsten når som helst? Men et relevant spørgsmål kunne evt være, hvem der får penge for at deltage? Det er vel de første xx bedste løbere? Fordi ellers ser jeg ikke meningen med at deltage til "officielle" løb.

#9

FrankBThs billede
Hej Sernu Jeg kan nu sagtens se andre begrundelser for at stille op til et løb end at blive betalt for det. Jeg har ladt mig fortælle at de første marathonløb udelukkende var for professionelle. Så stillede en lille håndfuld løbere op mens adskillige tusinde så på. Nu kan alle der vil betale et beskedent beløb i startgebyr stille op. Det er da et skridt i den rigtige retning. Officiellle løb er bl.a. en god mulighed for at teste ens eget præstationsniveau på en opmålt strækning. En anden god ting er da fællesskabet med andre løbere. Jeg kunne ikke drømme om at løbe 42 km alene imod mig selv, men sådan er vi jo så forskellige. Det er vist også kun de helt store marathonløb der betaler deres topnavne for at stille op. Jeg ved ikke om København er et af de løb, men det tror jeg egentlig ikke. Frank B. Th.

#10

Sernus billede
Så løber jeg nu bare lidt hurtigere, eller længere end jeg ellers ville. Jeg hved ikke hvor præcise ruteplanlæggerne på internettet er. Jeg har ganske vist ikke nogen at løbe sammen med, men andre vil nok med lethed kunne finde nogen i deres vennekreds. Der står at de bedste løbere i hver aldersgruppe for præmier, ellers har jeg ikke fundet noget om det.

#11

Lars Nielsens billede
Tja - jeg er nu engang konkurrence-menneske, så for mig er det altså et must at komme ud og måle mig med andre løbere en gang imellem (eller rettere; ofte). Det adrenalin-kick det gi'r at løbe i en organiseret konkurrence, gør altså at jeg yder 10% mere end jeg kan til træning, noget jeg tror gælder for de fleste. Løber man udelukkende for pengenes skyld, tror jeg tiden er brugt bedre ved at tage en time ekstra på jobbet.

#12

Allans billede
Jeg er helt enig med LarsN. Der er STOR forskel på at løbe alene og løbe "konkurrence". Har man ikke prøvet det endnu, skal man helt klart få det gjort.

#13

Barolo IFs billede
Tror mere man skal se det i lyset, af hvad der følger med løbet.... Til Copenhagen Marathon, er der superpleje incl. massage, som jeg nød godt af for 2 år siden. 560 kroner er meget, for at løbe 42,195 km, syntes at det er det værd. Ville også gerne give de 2500 kr. for New York Marathon, for jeg tror det er oplevelsen værd. Næste år, vil jeg løbe et par af de mindre marathon, men konen og ungerne, vil gerne være en del af opløbet af Copenhagen i år. Barolo IF

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15654:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

 

Sign Up