Biel 100 km natløb

FrankBThs billede

I min træning til 100 km Als rundt løb jeg desværre ind i en overbelastningsskade. Det slog mig så meget ud at jeg slet ikke kom igang med at løbe igen efter den nødvendige løbepause.

Efter 4 ugers absolut løbepause havde mit knæ det egentlig godt og jeg stillede op til Berlin halvmarathon. Nu havde jeg jo bestilt en Finisher T-shirt og den kan man vel ikke gå med når man ikke har gennemført løbet. Det skulle så være en test for hvorvidt knæet kunne holde til det. Det gik forbavsende godt og der var sådan set ikke noget til hindre for at jeg skulle genoptage træningen, men lysten var der bare ikke ... selvomd er var det perfekte løbevejr 0-)

En måned efter var jeg så tilmeldt Lillebælt halvmarathon. Også her stillede jeg til start uden træning og det gik godt endnu en gang. Nu skulle der ske noget. Jeg skulle igang med at træne igen, men ak og ve. Jeg kom skam aldrig igang.

Igår var der så havbundsløb ... men jeg kan jo ikke blive ved med udelukkede at stille op til motionsløb. Der skal ske noget. Der skal et nyt mål til.

[="7"]Jeg VIL løbe 100 km[/]

Jeg har fundet et løb i Biel i Schweiz. Et flot 100 km landskabsløb der finder sted om næsten nøjagtig et års tid. Det bliver mit næste store mål.

http://www.100km.ch

På det tyske tidsskrift Laufzeits hjemmeside er der et godt 100 km program som jeg vil lave mit træningsprogram ud fra. Denne gang skal der mere styr på træningen.

Desuden har jeg besluttet at jeg fremover vil løbe efter Jeff Galloways Wlak and run metode. Her løber og går man skiftevis hele løbet igennem. Det skulle gøre at man har nemmere ved at holde hastigheden igennem hele løbet fordi man ikke bliver træt på samme måde. Desuden skulle sandsynligheden for at få en overbelastningsskade være noget lavere og man har nemmere ved at restituere.

Hvis der er nogen der har erfaring med at løbe på den måde må i da gerne dele dem med os.

Er der andre der har en spirende ultraløber i maven ? Det kunne være rart at være flere der træner hen imod det samme mål.

Løbet i Biel er et halvstort løb med omkring 2.000 deltagere. Det er både tilladt at løbe og vandre. Tidsfristen er 21 timer ... så her har alle en chance.

Jeg tror også de danske 100 km løb kunne trække mange flere deltagere hvis de ikke havde tidsfrister på hhv. 12 og 13 timer. Måske kunne vandrerne og løberne herhjemme slå sig sammen og lave kombinerede arrangementer. Der er jo en del 100 km marcher.

Frank B. Th.

#1

Halvorsens billede
Godt at høre du ikke har opgivet "drømmen" om de 100 km, det var synd du ikke kom med Als rundt, men så tager vi den bare næste gang om 3 år :) Mht. Jeff Galloway's træningsmetode er det ikke noget jeg er løbet ind i før - og det er bestemt ikke noget for mig. Jeg læste lige hans marathonprogram, og der er nogen ting jeg ikke helt kunne forstå: For de "hurtigste" lægger han op til at man løber 4 min og så går 35 sek :confused: Dvs. med mindre man løber hurtigt når man end ikke at løbe en km mellem pauserne? Jeg kan godt se fornuften i evt. at indlægge nogle gå pauser til at spise og sidst på en lang tur - men for mig virker det som om dette er helt over i den anden grøft. Og en anden ting jeg ikke forstår: Han lægger op til man løber/går et helt marathon 4 uger før det rigtige (måske med undtagelse af de 200 yards) - dvs. hans træningsprogram til marathon faktisk indeholder to styk??? Håber ikke du planlægger at nå 100 km under træningen, for det kommer da til at slide alt for meget på kroppen og endnu vigtigere er der da ikke meget sus tilbage til løbet, når man så bare endnu engang skal ud på 100 km. Mht. tidssgrænserne på 100 km, så er en stor del af det vel et spørgsmål om logistik - altså hvor længe depoterne skal være åbne. Man kan nok godt finde hjælpere der er klar til at tage en 10-12 timer, men 21 timer i træk er nok lige i overkanten. Og nu lige til min egen, sikkert kontroversielle, holdning - men håber det går i forumet ultraløb :) - hvis man ikke kan "løb" det på 12-13 timer burde man måske stille op i et kortere løb eller en march som du skriver? Det er efter min mening lidt det samme som folk der stille op for at "løbe" marathon på 5-6 timer - så mener jeg seriøst at man burde overveje om det ikke var bedre at stille op i et halvmarathon. Som skrevet er det blot min personlige holdning, og folk kan være enige eller ej - det vigtige er de gør hvad de syntes er rigtigt for dem.

#2

FrankBThs billede
Hej Jesper Jeg afviste det på samme måde første gang jeg hørte om det. Jeg havde også en holdning om, at hvis man ikke kunne løbe hele distancen, så skal man vælge en kortere distance. Jeg er bare bleven klogere. Hvorfor skal man absolut løbe hele vejen når man nu kan komme i mål på samme tid eller hurtigere ved at indlægge gåpauser. Gåpauserne bliver jo ikke indlagt fordi man ikke KAN løbe en km ud i et. De bliver indlagt fordi benene ikke bliver træt på samme måde hvis de bliver aflastet undervejs. Fordelen er så at man ikke går ned i tempo sidst i løbet. Det er der mange marathonløbere der kunne have gavn af ... også dem der løber sub 3 timer. Jeg ved at jeg bliver træt sidst på en marathon, så det vil jeg helt sikker ende med at gå til et 100 km løb. Fordelene ved at indlægge gåpauser er også at man restituerer noget hurtigere efter løbet. Har ikke kigget på hans træningsprogram til marathon. Regner med at bruge det tyske og så bare skiftevis løbe og gå. Det kan lade sig gøre at finde hjælpere til marcherne ... så måske skulle man bare satse på kombinerede arrangementer. Hvis tidsfristen var større var der nok flere der ville turde forsøge sig på 100 km. Vi ses helt klart til Als rundt om 3 år. Frank B. Th.

#3

brjs billede
Hej Godt at høre at du er på "benene" igen Frank.. og har sat dig et nyt mål. Jeg gennemførte mit første 100 km (Bornholm rundt) med "walk and run" Jeg fulgte det ikke slavisk...men løb en 5-10 min gik så 1-2 min. Det er til dato det løb, hvor jeg har følt mig mest frisk efter 60 km. Tiden blev 11,34.. hvilket jeg var meget tilfreds med. Jeg syntes at det er OK at walk and run på ens første 100km. Jeg er helt enig med Halvorsen, at som udgangspunkt skal man prøve at løbe hele vejen. Her på Bornholm har "walk and run " været brugt i mange år se :[url]http://www.joggingbornholm.dk/[/url] Bjarne

#4

FrankBThs billede
[QUOTE=brj;2394] Jeg syntes at det er OK at walk and run på ens første 100km. Jeg er helt enig med Halvorsen, at som udgangspunkt skal man prøve at løbe hele vejen. [/QUOTE] Den holdning er der mange der har og sådan har jeg selv set på det engang ... men hvorfor skal det være sådan ? Du skriver selv, at det løb hvor du anvendte walk and run metoden til et 100 km, er det løb hvor du havde det bedst efter 60 km. Er sikker på at det også er det løb hvor du restituerede hurtigst efter løbet. Jeff Galloway mener faktisk at selv de hurtige løbere kan have gavn af walk and run metoden til en marathon ... ikke kun dem der ikke kan løbe hele vejen. Jeg er overbevist om at han har ret. Frank B. Th.

#5

jokerens billede
Hej Frank Jeg vil lige spørge dig om en ting - nuy hvor jeg har så svært ved at komme længere end de 5 km (ved godt det er nogle andre distancer i snakker om) Men tro du det ville hjælpe i en alm. opbygningsfase med walk and run? Feks. løbe 4km, gå 1-2 minutter og så måske løbe 2-3km osv. Jokeren

#6

FrankBThs billede
Hej Jokeren Jeg er da helt klart overbevist om at det også vil hjælpe dig på de kortere distancen. Hvis du husker tilbage startede du jo også med skiftevis at gå og løbe. Sådan starter de fleste træningsprogrammer, men den generelle holdning er at man skal kunne løbe en distance hele vejen før man er god nok. Du skal dog ikke vente med at holde pause til du er bleven for træt til at løbe. Pauserne skal indlægges tidligere, mens man sagtens kunne løbe videre. Du kunne f.eks. prøve med at løbe 1 km og holde 1 min. pause ... og blive ved på den måde indtil du er oppe på de km du gerne vil løbe. Er sikker på at du på den måde kommer længere end ved at presse dig selv til at løbe hele vejen. Hvis du så på et tidspunkt er nået til den distance du ønsker ... så bliv stadig ved med at holde gåpauser. Du kan så prøve at arbejde med at sætte mere fart på nogen af de km du løber. Frank B. Th.

#7

brjs billede
Hej [QUOTE]Du skriver selv, at det løb hvor du anvendte walk and run metoden til et 100 km, er det løb hvor du havde det bedst efter 60 km. Er sikker på at det også er det løb hvor du restituerede hurtigst efter løbet.[/QUOTE] Nej det er det ikke, jeg var HELT smadret i en uge efter (fra 85 km blev det rigtig hårdt) Måske havde det været endnu værre... hvis jeg havde prøvet at løbe hele vejen? Det løb jeg har restitueret hurtigst efter... var 24 timer løb for 14 dage siden...162 km Allerede ugen efter var jeg oppe på næsten fuld marathontræning....og idag ny PR i Hans Rømer Marathon (FEDT)!! I mine øjne er Walk and run er en lidt letter måde at gennemføre et ultraløb på, som man er i tvivl om man egentlig er i træning til. Min erfaring siger mig, at jo beder form jo hurtigere restituerer man. Bjarne

#8

FrankBThs billede
Hvis det er lettere at gennemføre et løb med walk and run som man ikke er i træning til ... så er det vel også lettere at gennemføre et løb på den måde selvom man er i træning. Mht. at man kommer sig hurtigere når man er i god form, kan jeg da kun give dig ret. Frank B. Th.

#9

Halvorsens billede
Nu er det Bjarne og jeg er inde på nok at man har forskellige mål ved løb: For mig er målet ved årets store løb ikke at komme så nemt igennem som muligt eller komme mig så hurtigt som muligt: Målet er at komme så hurtigt igennem løbet som muligt.

#10

FrankBThs billede
Skal man tro på Jeff Galloway så er Walk and run metoden jo netop den hurtigste ! Jeg har bestemt ingen planer om at vinde ultraløb, men jeg vil da også gerne i mål i en god tid ... og jeg er sikker på at Walk and run metoden vil være den hurtigste metode for mig. Hvis man læser beretningerne på bornholm 100 km's hjemmeside, så er der en beretning fra en kvinde der afprøvede metoden. Hun løb 21 minutter hurtigere end hun plejer. Frank B. Th.

#11

Halvorsens billede
Nu tror jeg det er empiriske bevist at det ikke er den hurtigste metode – jeg har endnu ikke set nogen vinde løb, end sige sætte rekorder ved at benytte hans metode… Men jeg er sikker på hvis du mener det er det rigtige for dig, så skal du da gøre det og være ligeglad med hvad andre skriver. Og godt du tager emnet op - så kan andre jo prøve sig frem og se om det er noget for dem.

#12

FrankBThs billede
Jeg gør skam det jeg selv synes er rigtig uanset hvad i så måtte mene ... ingen tvivl om det. At der ikke er nogen der har vundet ultraløb med metoden siger jo ikke så meget om metoden, men mere om dem der har benyttet sig af den. Hvis metoden hovedsaglig anvendes af dem, der ikke ved om de er klar til løbet, så er det jo ikke så mærkelig at det ikke er dem der vinder. Jeg er overbevist om, at det ville se anderledes ud, hvis nogen af de hurtige løbere ville gøre forsøget. Det er jo faktisk det samme princip man benytter sig af når man intervaltræner. Her får man jo også mere intensiv træning ved at holde pauser. Overvejer om jeg skal vælge Jeff's 6 måneders e-coaching op til 100 km løbet. Frank B. Th.

#13

brjs billede
[QUOTE]Jeg er overbevist om, at det ville se anderledes ud, hvis nogen af de hurtige løbere ville gøre forsøget.[/QUOTE] Og jeg er lige så overbevist om at hurtige løber også har stopur.. og kan lægge 2 og 2 sammen.... du kommer ALDRIG ned på 7:37 (Bornholms-rekorden 100 km) ved at gå de 10 km. [QUOTE]Hvis metoden hovedsaglig anvendes af dem, der ikke ved om de er klar til løbet, så er det jo ikke så mærkelig at det ikke er dem der vinder.[/QUOTE] Jeg ved ikke hvor du har det fra?...Jeg skrev:[QUOTE]I mine øjne er Walk and run er en lidt letter måde at gennemføre et ultraløb på, som man er i tvivl om man egentlig er i træning til.[/QUOTE] Jeg var glad, da jeg gennemførte mit første 5 km, marathon og 100km...men det føltes først rigtigt da jeg LØB hele vejen. Det er min holdning til løb..du har naturligvis lov til at have dine. Du kan jo afprøve walk and run på en ½ eller helmarathon, der virker metoden jo lige så godt. Det kunne være lidt spændene at følge. Bjarne

#14

FrankBThs billede
Hej Bjarne Jeg kan også lægge 2 og 2 sammen. Hvem er det der siger at man skal gå de 10 km ? Hvor stor en del af løbet man går afhænger jo af forholdet mellem gang og løb. Forholdet er individuelt og noget man finder frem til under træningen. Tager man det forhold jeg umiddelbart synes lyder ok, dvs. 5 min. løb og 30 sekunders gang ... under hele løbet ... så er det sammenlagt omkring 2-3 km man er gået. Hvis det gør at man ikke går ned i fart sidst i løbet, men i stedet for kan holde farten hele vejen ... så er det altså en hurtigere måde. Og ja, jeg mener at den rette løber kan slå rekorden ved skiftevis at løbe og gå. Jeg regner skam med at bruge metoden både i træningen og i de halv og helmarathon jeg løber op til 100 km løbet. Jeg ved hvad min PR på halvmarathon er nu ... og den skal nok blive slået. Min PR på marathondistancen er ikke svær at slå da jeg aldrig rigtig har været i form til at løbe marathon ... så den sammenligning kan vi ikke bruge til så meget. Jeg er godt klar over at vores grundlæggende holdning til løb ikke længere er det samme. Jeg mente også engang at man først rigtig havde gennemført et løb ved at have løbet hele vejen. Det gælder vel bare om at komme hurtigst frem ... og hvis det er ved at holde gåpauser ... så er det vel ok. Jeg skal nok holde jer orienteret om hvordan det går. Frank B. Th.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14200:

Anne Louise Sofie Larsens billede
Hvem er jeg. Ung pige på 37 år. Først startet med at løbe i januar 2019. Har nu løbet mit halv...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019