- 05-09-2011
- AWK
Hej,
Jeg synes, at have læst mig til at styrketræning kan være til stor gavn i forhold til løbetræning.
Mit eneste problem er bare at det ikke har lykkedes mig at finde et program som angiver de mest effektive og hensigsmæssige styrketræningsøvelser i forhold til løb. Styrketræning som sådan interesserer mig ikke voldsomt - jeg finder det lidt kedeligt :) ... MEN jeg vil gerne styrke min krop i forhold til at optimere muskelmasse som er givtigt i forhold til løb.
Er du/I bekendt med nogle styrkeøvelse/programmer som er overskuelige og præcise i forhold til hvad en løber har gavn af ?
I øvrigt tak for et godt løbesite - det skaber stor inspiration og interesse :)
Mvh Anne
#1
Hej Anne
Tak for dit spørgsmål.
Med hensyn til styrketræning er der flere forhold der gør sig gældende:
Du skal spørge dig selv :
1. Løbetræner jeg for at blive hurtigere og bedre?
2. Hvormeget løbetræner jeg. Kan jeg have mere gavn af at løbe en dag mere om ugen end at gå i gang med styrketræning?
Hvis du løbetræner for at blive hurtigere og du eksempelvis løbetræner 3 gange om ugen vil jeg anbefale at du løber en eller 2 dage mere om ugen frem for styrketræner. Du bliver bedre til det du træner - det er reglen om specificitet.
Først når du har fyldt ugen op med det løbetræning du kan klare kan du få ekstra gavn af styrketræning.
Hvis du dermed træner udfra et sundhedsmæsigt perspektiv og eventuelt for at tabe dig er der rigtig god mening i at kombinere løbetræningen med styrketræning.
Her er et godt all-round træningsprogram til styrketræning.
Håber du kunne bruge svaret.
God træning
Henrik
#2
Jeg siger mange tak for svaret - det gav rigtig god mening for mig :)
Jeg vil dog tillade mig at stille endnu et spørgsmål .... Jeg går med store tanker om at prøve kræfter med marathon. Jeg har valgt "begynder marathon" - et program jeg fandt på marathonsports.dk's hjemmeside (http://www.marathonsport.dk/traening/program?l=3737&d=3983) ... mit spørgsmål består i hvilken form jeg skal være i når jeg påbegynder træningsprogrammet - for at det er realistisk og motiverende at gennemføre programmet og på sigt CPH Marathon 2012?? Det skal tilføjes at jeg går efter at gennemføre - således er tiden ikke så vigtig.
Jeg løb et halvmarathon sidste år på tiden 02:05 uden problemer (skal dog siges at jeg ikke trænede interval - deraf den ringe tid). I år har jeg ikke løbet det store.... Men følger nu et program, hvor jeg slutter af med at kunne løbe 10 omkring tidspunktet hvor jeg havde mine tanker på at fortsætte med marathon begynder som strækker sig over hele 29 uger ...
Hvad tænker du ? På forhånd tak for hjælpen ....
Mvh Anne
#3
Hej igen
Det lyder som en spændende og passende udfordring at løbe maraton i København næste år.
Maraton planen fra Maratonsport er sikkert ganske udmærket og det eneste du skal sørge for, er at du stille og roligt træner dig op til at løbe 25-27 km. om ugen og at kunne løbe 10-12 km. uden pause, inden du begynder på planen.
Husk ikke at øge træningsmængden for hurtigt fra uge til uge. En god tommelfingerregel siger maks. 10 % mere pr. uge.
God træning og held og lykke med planen.
#4
Ok - og bliver det for heftig en opstart, så kan jeg jo altid stile efter Berlin Marathon 2012 næste efterår. Du skal have tak for dine konstruktive og brugbare svar :D
Mvh Anne