- 02-01-2014
- Martin Bork, Admin
- Information
For Terry
Hej
Jeg oplevede for 2 uger siden under en løbetur en pludselig stikkende smerte under knæet fra det ene skridt til det andet. Det var så slemt at jeg måtte opgive at løbe videre. Der var ikke umiddelbart nogen hævelse, og smerterne forsvandt ved hvile med benet oppe. Jeg kunne dog ikke gå helt normalt, men kunne godt støtte, dog ikke med belastning. Det er blevet gradvist bedre, og jeg har ikke problemer med at gå, men kan fortsat ikke løbe. Jeg kan mærke et ømt punkt på venstre inderside i en lige linje under knæet hvis jeg trykker på det. Jeg har også prøvet at spinne et par gange uden nævne værdige problemer, dog blev det ømt efterfølgende - men det går altid helt væk ved hvile. Som nævnt er det i bedring for hver dag der går, og jeg føler ikke som sådan at knæet er løst, og jeg kan uden smerte lave side bevægelser. Jeg står og skal afsted på skitur om 1 uge, hvor jeg er en erfaren snowboarder, og mit spørgsmål er om du tror jeg kan skade mig selv yderlig ved at gøre det, og vil en knæbandage/støtte hjælpe mig til at komme i gang igen.
Jeg har dog inden dette skete oplevet lettere smerte i og omkring mit skinneben, og har haft problemer med at side på hug, eller strække den store lårmuskel. Dette er også forværret lidt, da jeg godt kan for knæet skyld, men hvis jeg strækker igennem kommer der stærk smerte i underbenet, nærmest som i selve knoglen. Jeg har ikke kunne få en tid ved lægen, grundet julen, og håber du kan give mit en vurdering.
Min trænings historie er jævnligt løb og jeg cykler også en del. Jeg har både løbet Maraton og gennemført Ironman. Jeg har aldrig før været skadet eller mærket smerte i knæet. Jeg er 39 år gammel og har dyrket sport hele mit liv, dog uden problemer før nu.
Tak for på hånd
mvh Terry
#1