Smerter i lysken ved løb

Fie Krauthammers billede

Jeg har længe haft problemer med smerter i lysken når jeg løber. Jeg løber ikke fast og har i 2-3 måneder holdt pause med at løbe på grund af disse smerter, pausen har dog ikke hjulpet. Smerterne kommer uanset om jeg løber i naturen eller på løbebånd, er dog værre når jeg har løbet i naturen. De opstår ca efter 1 - 1½ km, så ville efter min mening ikke mene at det er overbelastning? Jeg træner omkring 2 - 3 gange i ugen i fitnesscenter, hvor jeg crosser, går på forskellige hold og går til spinning, jeg har ikke ved nogle af disse aktiviteter smerter i lysken. Jeg døjer også med en del knæk i min højre lyske, specielt ved øvelser hvor man ligger på gulvet og skal løfte benet opad, har dette nogen sammenhæng med det andet? Skal jeg bare acceptere smerterne og stoppe med at løbe, eller er der noget man kan gøre ved det for komme af med smerterne? Jeg kan godt mærke smerterne under løbet, men smerterne er værst efter løb og også dagene efter. 

Håber du kan hjælpe mig med mit problem. 

#1

Jesper Birkedals billede

Hej Fie

Tak for dit indlæg. Det lyder bestemt heller ikke som en overbelastning i og med at du løber så lidt som du gør, og hvis det var så skulle din crosstrainer og spinning også gøre ondt. Så der er ikke noget i vejen strukturelt med din krop for så skulle den brokke sig lige meget hvad den lavede, men ren funktionelt så fungerer den ikke helt optimalt kan jeg høre.

Der er stor forskel på hvordan vores muskler sener og led arbejder fra løb til cykling. 'og det kunne lyde som om at det er din hoftebøjer den er gal med, der kan være mange årsager til at den brokker sig, men lad os se om vi kan sjusse os frem til hvilken en der driller.

Den mest oplagte er løbeskoen, selvom folk ofte er blevet testet i en butik så ender de med en sko der korrigerer deres fodstilling for meget, hvilket kan give problemer med hoftebøjeren, som også er den der får det til at klikke i hoften på dig, fordi den kommer lidt i klemme i hoften.

så check lige dine sko, bedst hvis du kan se hvilken model du løber i altså skomærke og model.

MVH

Jesper

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15377:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk