Løber knæ

Cathrine Tvergaard Nielsens billede

Hej, 

Er der nogle herinde som har ''erfaringer'' med et løberkbæ? 
Jeg har døjet med det siden August måned og det er kommet pga overanstrengelse af alt for meget løb. 
Det skal lige siges at jeg er vant til at løbe og har gjort det i mange år. 

Jeg har ondt på ydersiden af mit højre knæ og det begynder at trykke når jeg har løbet en 2-3 km. Jeg har ikke smerter nogen andre steder fra i kroppen og jeg har ikke ondt i knæet på andre tidspunkter end ved under løb. 

Der udover døjer jeg ikke med smerter i knæet ved anden form for træning fx cykling, gåture, ben træning, crossfit eller hvis jeg benytter mig at cross traineren i fitness centret. 

Jeg har knæet tapet ind med sportstape og bruger en skinne til under knæet når jeg træner. 
Pt prøver jeg 1-2 gange om ugen at løbe en tur på max 4 km, hvor tempoet er utrolig meget lavt også går jeg når jeg begynder at kunne mærke noget.

Jeg har været til lægen, kiropraktor, haft en fysiterapeut hjemme, hvor jeg har fået rettet kroppen igennem også har jeg en enkelt gang været hos en ''troldmand'' som har brugt sugekopper og akupunktur nåle. 

Er der nogle herinde som kan give mig nogle gode råd til behandling, evt hvad jeg kan gøre og hvem jeg kan snakke med? 

Jeg er bosiddende i Nordsjælland 

Håber der er nogen som han hjælpe mig! 

Hilsen Cathrine. 

#1

Cathrine Tvergaard Nielsens billede

http://www.motionslob.dk/artikler/hofte%C3%B8velser-er-vejen-til-smertefrie-kn%C3%A6 

 

Har læst lidt inde på denne side med at man kan lave squat og hofteøvelser med elastik. 

Hvilke hofteøvelser kan man lave og hvor meget af hver skal man lave når det er 30-45 minutter? 

#2

Jesper Birkedals billede

Hej Cathrine

Tak for dit indlæg. Jeg har behandlet hundredvis af Løberknæ med god succes, og årsagen er stort set altid den samme. Selve spændingen der opstår på ydersiden af knæet, opstår fordi bækkenet trækker skævt. 

 

Så skal man fikse et løberknæ skal man være istand til at korrigere bækkenets stilling og samtidig finde ud af hvorfor det trækket skævt. 

og her kommer min egen profession Osteopat ind i billedet. Vi kigger nemligt hele kroppen igennem for at finde årsagen til at bækkenet trækker skævt, og der er utrolig mange muligheder, kan nævne

1) fodproblemer

2) forkerte løbesko (Meget hyppig)

3) kejsersnit

4) graviditeter

5) skævheder omkring skulderen, evt tidligere brækket kraveben

6) Forsøjelsesproblemer

7) Skævstillinger i kraniet

8) Tandindgreb

og mange flere

 

Jeg vil helt klart anbefale at du opsøger en Osteopat, som kan finde årsagen til hvorfor dit knæ giver dig problemer :)

mvh Jesper

 

#3

Cathrine Tvergaard Nielsens billede

Hej Jepser, 

Tak for svar. 

Jeg har snakket med en fysioterapeut, som sagde at min hofte havde trukket sig skævt og mit ene ben var længere end det andet?
Det har vi så prøvet at rette op på (jeg skal nok have en behandling mere) Men jeg synes ikke rigtig at der har været bedring.  

Jeg synes umiddelbart ikke rigtig jeg ellers døjer med nogen af de ovenstående ting du nævner. 
Jeg har haft mange problemer med at finde de korrekte løbesko. 
Pt løber jeg i adidas boost (har jeg gjort i nogle år efterhånden og dem har jeg været rigtig glad for) og jeg var en tur forbi løberen i Hillerød for et par uger siden for at få lavet en løbetest og han sagde at de så fine ud. 

Nu bor jeg i Hundested og jeg ved ikke om der ligger en Osteopat sådan lige inde for den radius af, som man kan kontakte? 

Vil en fysioterapeut evt. kunne hjælpe? Jeg har også hørt noget med at man kan få chokbølger? 

Hilsen Cathrine. 
 

#4

Jesper Birkedals billede

Hej Cathrine

Det kan sagtens være at dit ene ben er længere end det andet, men højst sandsynligt et resultat af at bækkenet står skævt, så OPFØRER det ene ben sig langt og det andet bliver trukket kort. Nogen gange skal man kigge andre steder i kroppen for at finde det gør at bækkenet trækker skævt, så er det ikke nok at rette hofte og bækken lidt op. 

 

Shockwave er til meget kroniske tilstande hvor der tydeligt har været hævelse/betændelse i vævet igennem længere tid, så det ville jeg ikke bruge tid og penge på lige pt. 

 

på www.danskeosteopater.dk kan du se en oversigt over osteopater på sjælland, kan se at der er en i Hillerød, hvis det hjælper lidt på geografien :)

mvh Jesper

 

#5

Cathrine Tvergaard Nielsens billede

Hej Jesper, 

Mit højre ben var kortere end det venstre (Der er det højre knæ problemet sidder) også var hoften trukket sig skævt. 
Det sagde han bla. kunne være årsagen til at jeg fik smerter nede i knæet. 

Umiddelbart sagde fysioterapeuten at jeg ikke var skæv i skuldrene. 

Han trykkede også flere stadig i kroppen, for at rette mig ud - kan være jeg måske skal have en behandling mere. 

Synes umiddelbart det er svært hvor det lige er man skal gribe ind henne. 

Har også hørt man kan få sprøjtet noget binyebarkhormon ind i området, hvad er din mening omkring dette? :) 

Okay - tak, det vil jeg lige prøve at undersøge. 

 

mvh Cathrine 

 

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14811:

Bo Lindholms billede
Løber 3-4 gange om ugen og gerne noget orienteringsløb

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk