Hyperventilation og smerter ved hurtigt løb (erfaren løber)

Xxs billede

Hej! 

Jeg aner efterhånden ikke hvad jeg skal gøre længere, og forsøger derfor at skrive herinde. 

I 2014 fik jeg pludselige "anfald" under løb og blev indlagt med hvad lægerne først troede var galdeblæren, men senere måtte konstatere var et facetledssyndrom. Dengang (det "skønne" ved at have et avanceret ur, der gemmer alt data) løb jeg 4:37 i hyggepace på +15km-20km, 5km på 20:00, og selvfølgelig var jeg presset under 10X500m i 3:30 osv, men jeg var flyvende. 

Så skete der det, at jeg ud af det blå begyndte at hyperventilere voldsomt så snart jeg satte farten bare lidt op. Så fik jeg en inhalator, det hjalp kortvarigt, jeg gik til fysioterapeut, kiropraktor, Body SDS, ændrede kost (for at have fordøjelse i orden) holdte pauser, restituerede og what not. 

Jeg løb CPH Half sidste år (2016) på 1:35 og det var ren vilje. Nu, i 2017, kan jeg stort set ikke løbe over 5:00 uden at få åndedrætsbesvær hvilket esklaerer i hyperventilation med dertil panikanfald fordi det er voldsomt og gør meget ondt. Jeg har dertil smerte under ribbenene i højre side, som om mavesækken er "skubbet op" og trykker på rib cage. 

Jeg tror ikke selv på, at det er astma eller anstrengelsesudløst astma - og jeg er aktiv 4-5 dage om ugen med snit på 50km løb så jeg betragter ikke mig selv værende i dårlig form. 

Min teori er, at noget har sat sig fast, det er umuligt for mig at trække vejret ned i maven (det kan ses når jeg ligger ned). Så fordi jeg har trukket vejret overfladisk de sidste 3 år er brystmuskulaturen blevet hårdt spændt for og det bliver værre. 

Har I nogle forslag til hvad det er og hvad jeg kan gøre? Jeg er på randen til at give løb helt op, hvilket er det sidste jeg ønsker. Jeg har løbet siden jeg var 8 år og er nu 28, så løb er vitterligt på mange måder mit et og alt, holdepunktet, ventilation/frirum og noget jeg altid har været god til. 

Mange hilsener en desperat løber 

#1

Jesper Birkedals billede

Hej XX

 

tusind tak for dit indlæg, meget interessant emne. Var ude at holde foredrag forleden, og blev spurgt fra salen, om jeg mente man kunne blive skadet af ikke at trække vejret ordentligt, efter en lang forklaring sagde jeg JA, og din historie er jo et godt eksempel. 

Jeg vil gå i retning af din egen hypotese, med at du ikke trækker vejret ordentligt. 

Hvad der er sket dengang med de kraftige smerter er et skøn, jeg oplever tit løbere der kan gå låsninger både i facetleddene OG ikke mindst leddene imellem ribbene og rygsøjlen. Facetleddene sidder KUN i ryggen. låsninger i ribbensleddene kan være rigtig smertefulde. 

Grunden til jeg tror at ribbene er involveret, er at det har påvirket din vejrtrækning, hvis et ribben ikke bevæger sig ordentligt, så er det svært at trækker vejret ordentligt igennem, men bruger ikke sit mellemgulv ordentligt, og ens lungekapacitet vil faktisk falde, fordi lungernes potentiale udnyttes ikke ordentligt. 

Jeg tror som du selv beskriver at du ikke trækker vejret ordentligt, dette kan være fordi brystkassen er blevet stiv, efter det der oprindeligt skete, måske gør det stadig ondt at trække vejret igennem, så du ubevidst begynder at trækker vejret højcostalt, dvs i den øverste del af brystkassen, og dette vil nedsætte din iltoptagelse uden tvivl, og når du gerne vil give den gas, så skal der altså noget ilt ned i lungerne og rundt i systemet, og den funktione tror jeg simpelthen ikke at du magter lige nu, så en klassisk er reaktion er bl.a at hyperventilere, i et forsøg på at få ekstra meget ilt ned, men det er bare ikke nogen fordelagtig arbejdsmetode for kroppen, når man er fysisk aktiv, 

 

 

Jeg tror der ligger nogle problemer omkring dine ribben i begge sider, og funktionen af dit mellemgulv, som skal behandles så du igen kan trække vejret igennem, så tror jeg yderligere at dit lungevæv er blevet meget spændt, hvilket ikke er farligt, men det er noget af det der bibeholder stivheden i din brystkasse, og det ved jeg at de andre behandlere du har været hos, med stor sandsyndlighed IKKE har behandlet. 

 

Der kan også ligge nogle gamle skavanker i kroppen, der har været med til at sætte gang i hele provessen, det kan være tidligere trykkede/brækkede ribben, slag eller tryk i mod kroppen, brækket kraveben, punkteret lunge, operationsar, skævhedet/stivheder i kroppen osv. 

 

Så vi vil kigge på det hele, for at finde årsagen. Sig til hvis jeg skal hjælpe med at finde en behandler der arbejder ligesom jeg har beskrevet ovenfor

 

jeg tror på at det sagtens kan blive godt igen :)

mvh

Jesper

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14811:

Bo Lindholms billede
Løber 3-4 gange om ugen og gerne noget orienteringsløb

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk