Forberedelse til halvmarathon?

2Feets billede

Hej,

Jeg er en herre på 36 år, som gennem mange år har cyklet både landevej og MTB på et semiambitiøst motionsplan tror jeg man kan kalde det.
Jeg cykler således i klub og deltager i en række løb, sæsonen igennem.

I vintersæsonen supplerer jeg de færre timer på cyklerne, med løb. Hidtil har det ikke givet mig det vilde kick - men i år har jeg af uforklarlige årsager været ret hooked på det. ::Smile

Det har givet anledning til at jeg nu har sat mig for også at sætte mig nogle mål med løb - og ligeledes at bibeholde løb som en helårlig aktivitet.

Målet er blevet at løbe et halvmarathon. Hvornår ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, da det vil afhænge af jeres råd. Men gerne snarest. ;;-)

Hvordan vil i anbefale mig at tilrettelægge min forberedelse? Og hvad skal der til? Og er der generelle tips ift. distancen osv.

Jeg løber på nuværende tidspunkt 1-2 gange ugentligt, da jeg også tager ud på vinterracer og MTB, men kan selvfølgelig sagtens opprioritere løb om nødvendigt, og stille cyklerne til side.

Den nuværende distance er fra 6-12 km, men typisk 8 km, i forskelligt tempo. Mit eget indtryk er at jeg har et udemærket punkt, hvor jeg oplever at kunne løbe relativt ubesværet i længere tid - men jeg mangler muligvis noget udholdenhed eller "fartoverskud" (Hvis det giver mening).

Håber min beskrivelse kan bruges ift. en planlægning - og på forhånd tak. Smile

#1

Henrik Lund Jensens billede
Hej 2Feet Tak for dit spørgsmål. Jeg vender tilbage med svar i morgenLL, torsdag - når jeg lige har kigget nærmere på dine oplysninger;;-). Med venlig hilsen Henrik Lund Jensen

#2

2Feets billede
Super, tak for det. Venter spændt på en mulig køreplan. :)

#3

Henrik Lund Jensens billede
Hej 2Feet Halvmaratondistancen er 21,097 km, og det indebærer, at du under træning skal kunne løbe ubesværet i op til 70 minutterLL. For at komme op på dette, kræves der træning i flere måneder, både distance-træning (8-12 km) og mere intervalpræget træning (3 x 1000 meter eller 2 x 2000 meter m. 2-3 minutters pause som eksempler). Jeg vil i første omgang foreslå træning på tre af ugens dage, i alt 30-35 km. Når du har opnået dette niveau, bygger du lidt ekstra på, så du i første omgang ligger på 4 g. /uge og i ugerne frem mod 1/2 maraton på 5 g. /uge. I alt 50- 55 km. Da du kommer fra løb 1-2 gange pr. uge, skal du passe meget på skader, især overbelastningsskader. Her er det godt at have MTB´en i baghånden som "aflastning". Det er skånende at køre MTB, og det kan erstatte løb, hvis du kører ca. i dobbelt så lang tid som du løber. Løb primært med 70 % intensitet. Dvs., hvor du kan snakke hele tiden (hvis du løber sammen med nogen), eller hvor du føler dig godt tilpas. Engang imellem snupper du nogle intervaller, som antydet/beskrevet ovenfor.Og så løber du 1-2 gange en ture på 17-18 km, så du får en fornemmelse af distancenLL. Jeg vil anbefale deltagelse i 2-3 x 5 km motionsløb og 1-2 x 10 km motionsløb som forberedelse til den halve maraton. Du burde være klar til en halv maraton i løbet af 3-5 måneder, så vælg et løb i marts - april 2010. God fornøjelse;;-) Du vender bare tilbage, hvis du har yderligere spørgsmål. Med venlig hilsen Henrik Lund JensenLL

#4

2Feets billede
Det ser vildt spændende ud! Mange tak for de meget præcise guidelines. Jeg sætter straks rådene i system og påbegynder træningen derefter. Og god ide med de nævnte løbsdeltagelser undervejs. Det bliver spændende at prøve kræfter med den halve marathon. Tak. :::-)

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15371:

Nethe Kruses billede
Begynder

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk