Fibersprængning i læg

Idas billede

Hej

Har lige læst en tråd længere nede på listen hvor I skriver at I sjældent ser fiberskader i læggen....Jeg døjer nu med en for tiden..
Jeg fik en fibersprængning for 2 år siden i læggen (i en periode hvor jeg absolut ikke var i form)..et lille løb hjem gav et ordentlig smeld i læggen samt en ordentlig blødning i musklen...lægen sagde fibersprængning.
Jeg er siden begyndt at løbetræne og har gjort det regelmæssigt 3 gange om ugen med ture på 5-10 km af gangen. For 14 dage siden fik jeg så pludselig et smæld i læggen på nøjagtig samme måde som sidst (efter 800 m løb), og er da også overbevist om at det er den gamle skade der driller.
Jeg fik iset benet med det samme og er da også sluppet for en større blodansamling i musklen..
Efter et par dage begyndte jeg på motionscykel og med strækøvelser. Jeg bliver stadig øm i læggen når jeg har brugt den.
Hvordan skal jeg begynde med løb igen ? Er der styrkeøvelser i kan anbefale eller andet jeg kan gøre for at undgå at det sker igen ?

Mvh Ida

#1

Jesper Birkedals billede
Hej Ida lad mig blive den første til at sige, at selvfølgelig ser vi fibere i læggen, de er dog mest relateret til eksplosive sportsgrene, kontakt sport osv. Men jo vi ser dem i løb, men oftest har folk symptomer der minder om en fiber, men i virkeligheden ikke er det. Men din skade lyder nu som en fibersprængning, ingen tvivl hvis du har mærket et smæld, og du har gjort det helt rigtige at ise området ned, så blødningen stoppes. Det der sker ved en fiber at af dele af en muskel fiber overrives og der sker skade på de små blodkar i musklen, i svære tilfælde, ses også skader på de store blodkar. Hvis det i dagene efter skaden er opstået bliver gult, grønt sort, alle regnbuens farver, så er det et godt tegn, det betyder at blødninge ligger udenfor selve muskelfibrene, kommer der ingen misfarvning, kan det være et tegn på at blødningen ligger inde i musklen, hvilket kan forlænge skadesforløbet en smule. Det du kan gøre er at sørge for at normalisere vævet rundt omkring blødninge, du kan sikkert mærke sådan en lille bold ligge nede i musklen, du kan give lokal massage, lave let udspænding på både den inderste og yderste læg. Det gælder om at få ensrettet muskelfibrene igen, ovenpå en blødning af din slags, så ligger fibrene hulter til bulter, og er disponible for igen at lide småtraumer, og i værste tilfælde blive et svagt sted i musklen, hvor gentagne skader dukker op. jeg remser lige op 1) lokal massage på blødningsstedet, gerne på tværs af fibrene, dette kan evt gøres af fysioterapeut, som kan bløde op for vævet med ultralyd. 2) lette stræk af musklen, gradvis øg strækket gang for gang excentriske øvelser, hvor du står med det dårlige ben på et trappetrin, helt oppe på tå, og stille og roligt sænker dig helt ned, når du skal op på tå igen, skal dette ske med det gode ben, så det gode presser op, så føres vægten over på tå på det dårlige, og sænk dig stille og roligt ned, denne øvelse bruges også imod achilles problemer. og ellers gradvis forøg din træningsmængde, og hold øje med musklens reaktion når du øger distance og intensitet. spørg endelig hvis du vil vide mere venlig hilsen Jesper

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15378:

Mogens Nannbergs billede
Kortdistanceløber

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk