Er det en skade?

Christian Buurs billede

Ja, det lyder som et fjollet spørgsmål - det bør jeg vel bedst vide selv. Men jeg er absolut begynder - ikke bare i løb, men i hele motionsverdenen. Derfor forventer jeg selvfølgelig ømhed. At jeg kan mærke jeg har bevæget muskler jeg ikke plejer at bevæge. Sådan er det jo også efter havearbejde - eller hvis man har hjulpet nogle med at flytte osv. De er ømme en dag eller 2 og så er det væk.

Jeg følger pt denne sides begynderprogram (0-5 km) og er meget motiveret, her 4 uger henne hvor belastningen er ca. 10 minutters løb + noget gang. Jeg glæder mig til næste tur og har masser af succes og målbar fremgang. Derfor ville det plage mig at få at vide jeg skal lade være. Jeg er ikke helt sikker på at jeg ville lytte. Men jeg vil gerne have at vide at det ikke er en skade, hvis i kan følge mig Smile

Jeg er selvfølgelig øm efter mine løb, forventeligt. Men mine knæ bekymrer mig. Når jeg vågner om morgenen, er de så ømme at jeg halter rundt. Det er specielt slemt op og ned ad trapper. Det der taler for at jeg sagtens kan fortsætte er at det bliver bedre af at løbe. De første skridt gør ondt, men det kan løbes væk på 3-4 minutter. Og så gør det ikke ondt igen før samme aften, når jeg ligesom er blevet "kold" igen.

Smerten er på indersiden af knæskallen og gør mest ondt når støttebenet er strakt ud (altså i støttebenet mens den anden fod er i luften, lige før den rammer jorden) - og ved løb når jeg rammer jorden.

Jeg er let overvægtig - ikke noget vildt. BMI 26,5 - 177 cm, 83 kg (det har jeg læst i tidligere indlæg at i gerne vil vide når det drejer sig om belastning)

Så: Er det en skade jeg har fået, eller er jeg bare ved at træne nogle muskler i knæene op, som jeg ikke vidste jeg havde? Naturlig ømhed - eller "stop med det samme!"

På forhånd tak,
Christian Buur

#1

Jesper Birkedals billede

Hej Christian

Jeg skal ligeledes til dig beklage den lange ventetid på dit spørgsmål.
Definitionen på en skade er svær, min definition af en skade er når smerterne forhindrer dig i at træne, dvs du ligger helt stille, når man stadig kan være aktiv dog med problemer, så er man i min verden ikke skadet, men kan være på vej til det, og skal være god til at tage problemet i opløbet, ligesom du har gjort nu.

Den smerte du beskriver for mig i dine knæ, kunne tyde på tilvænning. Det er positivt hvis du oplever bedring efter at have løbet. Det der bare ikke må ske er at dine knæ bliver værre og værre om morgenen, og du begyndet at have sværrere ved at løbe smerterne væk, så skal du søge noget hjælp.

Så jeg vil i første omgang, prøve at holde fast i det program du træner efter og så se det an et par uger endnu, og se om tingene ændrer sig, og vend endelig tilbage med hvordan det går
så kan jeg råde dig lidt bedre

MVH
Jesper Birkedal

#2

Christian Buurs billede

Jeg takker.

Tiden gik jo - og jeg blev ved med at følge "godt begyndt"-programmet og gør det stadig (uge 7, dag 2 i dag). Det blev aldrig værre med knæene end den dag jeg tog mig sammen til at skrive ovenstående indlæg. Så det var blot tilvænning.

Knæene er stadig ømme, men slet ikke så slemt som dengang og ikke noget der bliver værre selvom distance og belastning er øget. Jeg kan leve med det.

Tak igen,
Christian

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15371:

Nethe Kruses billede
Begynder

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk