Coopertest

Sarah Beckwiths billede

For to måneder siden ca. tog jeg en coopertest, hvor mit resultat endte med at ligge på 1750 meter, hvilket jeg ved ikke er særlig godt overhovedet. Derfor vil jeg gerne forbedre min kondition, da jeg ved, at jeg skal tage endnu en coopertest til foråret næste år i forbindelse med min uddannelse til fysioterapeut. Jeg vil gerne kunne komme op at løbe over 2100 meter. Det burde være et nogenlunde resultat.

Jeg er en kvinde på 22 år, 178 cm høj, og jeg vejer 75 kg. Mit mål er desuden også, at jeg ønsker at tabe mig i processen, hvilket jeg mener vil gøre en klar forskel på mit endelige resultat.

 

Hvordan vil du sige, at jeg skulle løbetræne indtil foråret? Der er vel omkring 6 måneder til, at jeg skal løbe endnu en test, så jeg har jo en del tid til at komme i form, men jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg skal tilrettelægge min træning. Desuden har jeg aldrig brudt mig synderligt om at løbe, men hvis det er den måde, at jeg kan komme i form på til coopertesten, så er det jo sådan, at det må være.

 

Jeg håber, at du kan hjælpe mig.

Vh

Sarah

#1

Ole Stougaards billede
Hej Sarah
 
Jeg vil anbefale at du løber 3 gange om ugen.
 
Dag 1: Distancetræning i snakketempo, øg langsomt distancen fra uge til uge indtil du når 10-12 km. Herefter kan du blive ved med at løbe 10-12 km én gang om ugen
 
Dag 2: Tempoløb omk 5.35-5.50 min per km. Start med 1-2 km tempoløb og øg langsomt til 5-7 km tempoløb
 
Dag 3: Intervaltræning i et tempo der svarer til det tempo du skal holde for at du kan løbe 2200m på 12 min (=5.25-5.30 min/km). Start med 3x1 min og øg med 1 min per uge indtil du når 12x1 min. Herefter så gør intervallængden længere, fx 6x2 min, 4x3min, 3x4 min, 2x6min, 8+4 min etc indtil du til sidste løber 12 min uden pause. Pausen mellem hvert interval er samme længden som intervallængden.
 
En anden mulighed er at vælge en 5 km træningsplan på multirunner.dk, med et mål omkring det tidspunkt hvor du skal løbe din coopertest. Følger du denne træningsplan, så når du også dit cooper-mål.
 
God træning
 
Ole Stougaard

#2

Sarah Beckwiths billede

Jeg har bare aldrig været i stand til at løbe en km på under 6 min. Jeg har aldrig kunnet løbe så hurtigt i så lang tid. Ville jeg ikke skulle træne mig op til at kunne det først, før jeg overhovedet kan løbe det program, som du har foreslået? Jeg ved bare ikke rigtig, hvordan jeg kan træne mig op til at løbe hurtigere. Lige nu løber jeg 1 km på omkring 6:50-7:00 min. Det er meget langsomt, og det er jo langt fra det, du skriver, at jeg skal gøre her.

 

Vh

Sarah

#3

Ole Stougaards billede

Hej Sarah

I stedet for at sætte det første mål til 2200 m så kan vi sætte det til f.eks. 1900m (= 6.19 min/km)

Dvs intervaltræningen skal løbes omkring 6.20 min/km og så skal dit tempoløb være omkring 6.30-6.45

Når du så kan løbe 1900m på 12 min så flytter du næste mål til 2200m og tilpasse tempoet og starter forfra med at bygge tempo og intervaltræningen op.

Vh

Ole

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14681:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk