Bog: Kernesund familie

Anmeldelse af Katrine Mengers Bork

Du skulle vel ikke have læst Kernesund familie?" spurgte ekspedienten mig pludselig. Jeg stod i min lokale helseforretning, og havde på det tidspunkt kun bedt om de første fire ting på min meget lange indkøbsliste. "Joh" svarede jeg, og følte mig nærmest afsløret. "Så skal du vel også have Birkesød" sagde ekspedienten, der åbenbart var godt inde i sagerne, og hun hentede straks en bøtte. Hun var så overbevisende, at jeg var nødt til at tage den, selv om jeg egentlig ikke havde den på listen. Jeg ville jo nødig være useriøs. Kernesund familie - sådan, er skrevet af Ninka-Bernadette Mauritson.

Bogen betegnes - med rette - som en sundhedsbibel, og jeg kan virkelig godt forstå, at den er blevet en bestseller. Bogen indeholder tusindvis af råd og erfaringer om kostomlægning, motion, indkøb, velvære og meget andet. Desuden en meget omfattende shoppeguide med helt konkrete forslag til hvor de forskellige produkter, der nævnes i bogen, kan købes, med angivelse af pris. Det, der fylder mest i bogen, er kost, fra enhver tænkelig vinkel. Der er kostråd, kosteksperter, kostomlægning, opskrifter, og meget meget mere. Alt blottet for sukker, hvede og mælk.

Bogen vender op og ned på den gængse opfattelse af sundt og usundt i så høj grad, at jeg har grebet mig selv i at tænke: kan det nu være rigtigt? Men bogen er seriøs og velargumenteret, og jeg sidder tilbage uden tvivl om betydningen af det forfatteren og eksperterne har fat i. Der er noget at tænke over og forholde sig til. Det er meget spændende og inspirerende, og jeg fik umiddelbart lyst til at prøve mange af opskrifterne.

Is til morgenmad

Kostrådene er meget konkrete - næsten for konkrete, og jeg savner en mere generel beskrivelse af fødevarernes sundhedsmæssige betydning og en oversigt over mange flere fødevarer - man får eksempler, men det er vanskeligt at arbejde ud over eksemplerne, og det beskrives ikke, hvordan man arbejder med produkterne i madlavningen, fx om kokosolie kan puttes i kage og bages, og om Birkesød må varmes op. Og jeg begriber ikke hvordan det kan blive delikat at putte kokosolie i en "morgen-is" af frosne bær, for olien bliver stenhård i kulde og ligger i store klumper i isen. Mine børn nægtede at spise det, selv om de godt kunne lide smagen af isen. Jeg savner også en mere skematisk opstilling af ernæringsprincipperne. Man kan fornemme, at det er vigtigt at spise protein om morgenen, men hvordan skal fordelingen af fødeemner være over dagen, for at få en optimal ernæring.

Råde om løb og motion

Motionsrådene er ligesom resten af bogen meget inspirerende - og her er der ingen malurt i bægeret fra min side. Det er rigtig fedt, at der tages udgangspunkt i hvordan man kommer i gang sammen med børnene, sådan at motionen bliver et fælles projekt til gavn og glæde for hele familien. Mine løbesko har stået i kælderen i over et år pga. en knæskade, der ikke rigtig ville fortage sig - men nu er skoene taget frem sammen med børnenes kondisko fra i sommer, for vi er kommet i gang sammen. Og har meget glæde af det. Og da det går meget roligt frem, tror jeg, at mine knæ klarer dette genoptagelsesforsøg. Jeg tror dog, at en løber, der har en fast løbrutine kan have svært ved affinde sig med den forsigtigt og legene metode børnetræningen lægger op til - men for børnenes og deres egen skyld, kan jeg kun anbefale, at man prøver og er vedholdene. Det kan skabe fundamentet for en træningsrutine, børnene bærer med sig resten af livet.

Afsnittet om velvære og shoppeguiden er fantastisk, og kan kun anbefales. Man får råd om alt, lige til at plukke af og prøve af. Min oplevelse med ekspedienten i helsekostforretningen, giver et godt billede af min samlede oplevelse af bogen. Den er fantastisk inspirerende, og man får lyst til - og kan næsten ikke lade være - med at prøve mange af ideerne af - men selv om bogen har eksempler på "Den gyldne middelvej", og der flere steder skrives, at man kan gå stille og roligt frem og gøre det på den måde man selv synes, skinner det alligevel igennem, at man er lidt useriøs, hvis man ikke går hele vejen. Og det har jeg ikke lyst til i forhold til kost. Jeg synes, at levet helt ud er principperne meget yderligtgående, og kan sætte én helt uden for ethvert fællesskab og andre i forlegenhed - og det han jeg ikke lyst til. Jeg har ikke lyst til at tage min egen mad med til selskaber, eller nægte at spise et stykke af min kollegas hjemmebagte kage, for der har en kulturel og social stor betydning at tage imod den mad andre tilbyder én. Men jeg har forståelse for, at en familie med de problemer, som forfatterens familie havde, er villig til at gå en hvilken som helst vej - og de har opnået fantastiske resultater.

Jeg tager hatten af for deres indsats og takker, fordi de deler deres erfaringer med os andre.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14717:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk