Første dag.

Tildas billede

Så lader det til at foråret endelig er ankommet og jeg er løbet tør for undskyldninger om hvorfor jeg endnu ikke har taget mig sammen. Så i dag skulle det være.

Lad os starte med lidt baggrundshistorie. Jeg er 26 år og vejer ca. 6 kg over hvad BMI fortæller mig er normalvægt. Jeg har ikke dyrket nogen egentlig motion siden jeg var 14 pga af ryg- og knæproblemer. Det er heldigvis ikke så slemt længere, så nu må jeg jo se hvordan løb påvirker det. Desuden har jeg astma. Jeg er vant til at gå en del - tager gerne en travetur på 4-6km 4-7 gange i ugen.

Nå, men i dag var så min første løbedag. Jeg har kigget på diverse løbeplaner, der alle påpeger hvor vigtigt det er at starte roligt ud og langsomt bygge formen op. Hvilket jo er glimrende eftersom jeg umuligt kunne løbe 5 minutter uden at falde død om.

Jeg foretrækker at løbe på en natursti her i området, som vist nok skulle være cirka 4 km lang.

Turen i dag så sådan ud: 10 min gang - 1 min løb - 5 min gang - 1 min løb - 5 min gang - 1 min løb - 30 min gang.

Jeg kan altså ikke forstå at det skulle tage mig over 50 min at tilbagelægge 4km. Er jeg mon virkelig i så dårlig form..? Tja måske, eftersom det tog mig 2 min at få pusten tilbage efter hver løbeperiode..!

 

Nå, men bloggen her har jeg startet mest for min egen skyld. Det er jo en god måde at holde øje med om formen bliver bedre. Og måske kan det hjælpe mig til at holde fast i den rutine jeg forhåbentlig for opbygget. Især hvis der kommer et par kommentarer undervejs :)

 

Til sidst lige et enkelt spørgsmål:

Når man sådan bevæger sig rundt på gader og stier støder man jo på en hel del løbere. Men sjovt nok lader det til at de alle nemt kan løbe 2 timer i træk uden at få sved på panden. Jeg er overbevist om at mennesker ikke er født med disse imponerende evner, så hvor gemmer resten af de prustende, nær-ved-et hjerteanfald mennesker som jeg sig? Er der en uskreven regel om at hvis man ikke kan løbe mindst 5km - så har man bare at træne på et løbebånd bag nedrullede gardiner indtil man kan være bekendt at vise sit ophedede ansigt offentligt?

 

Tilda

#1

Sofies billede

Hej Tilda

Ja, for søren. Du må endelig ikke løbe blandt os andre før du er god nok... ;-)

Spøg til side. Du skal selvfølgelig træne ude i det friske forårsvejr. Det vil der være masser af andre som gør i den kommende tid. Vær glad for, at du er startet og lad dig ikke distrahere af de hurtige løbere. De er alle startet som dig engang. Iøvrigt sveder de langt mere end dig. Når man træner er det ikke kun kondition og muskler som bliver bedre. Det er også svedkirtlerne, så jo længere tid, du træner, jo bedre bliver du til at svede...

Fortsæt på den måde, du gør og hold dig selv til ilden ved at skrive om dit løb.

Held og lykke.

Sofie

Om bloggen

Tildas billede
Fra sofakartoffel til 30 min løb.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14811:

Bo Lindholms billede
Løber 3-4 gange om ugen og gerne noget orienteringsløb

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk