Løbedagbog - uge 5/2011

Anonyms billede

Mandag - kiropraktor. Jeg har kommunikeret med ham pr. e-mail og han har svaret, at han har en idé om, hvad det kan være, der gør så ondt. Da jeg kommer, koncentrerer han sig om min mave, og lige så snart han rører den i venstre side, ganske let, gør det så ondt, at jeg uden at tænke vapper hans hænder væk og jamrer mig, o my Gosh, hvor gør det ondt!!!!! Han arbejder roligt videre og jeg stønner af smerte, ligger og holder på hans hænder for at få ham til at stoppe, men han fortsætter forsigtigt og jeg ved jo også samtidig at det er nødvendigt. Han går i gang med højre side, det samme her! Han er chokeret over, hvor ondt jeg har. Fortæller så, at det er mine hoftebøjere og mørbrad, som er meget betændte. Der nedlægges totalforbud mod løb, heller ingen maveøvelser, ikke cykle, der skal RO til! Jeg er dybt bekymret, nu falder hele det jeg har opbygget af kondition og muskler til jorden, føler jeg. JEG VIL LØBE!!! Han forsikrer mig, at det skal jeg nok komme til, måske en gang i næste uge vil jeg kunne tage en lille tur. Indtil da kan jeg fortsætte med styrketræning af overkroppen, gå ture - uden at overdrive - og han giver mig nogle øvelser for at holde musklerne i underbenene ved lige og desuden et par udstrækningsøvelser specielt beregnet på hoftebøjere.
Jeg er helt ødelagt da jeg går derfra, det murrer kraftigt i maveregionen og myrerne holder væddeløb under huden på mit lår og i lysken. At stå og vente på toget og senere i køen i Netto er næsten uudholdeligt for smerte og uro i området.
De kommende dage forløber uden den store ændring, måske en aaaanelse bedre, men ikke noget overbevisende.
Fredag eftermiddag skal jeg hen til ham igen. O vé, samme smerte, samme jamren! Han fortæller mig, at hoftebøjere/mørbrad stadig er meget betændt og spørger og tester samtidig, om jeg er følelsesløs på låret, hvor myrerne holder til. Og jeg har faktisk en føleforstyrrelse dér, jeg har bemærket det den sidste måned, men ignoreret og ikke tænkt over.... Når jeg har været i bad og tørrer mig, føles håndklædet en anelse anderledes på huden på venstre end på højre lår. Han er nu sikker på, hvad der forårsager mit myrekryb i låret. En nerve, der går ud fra rygraden, løber gennem området, og da musklen er så betændt, er den hævet og klemmer på nerven. Han viser mig på Internettet en tegning af, hvordan nerven løber gennem området og skriver navnet ned på min - ja, det er vel egentlig en slags sygdom, så jeg selv kan gå hjem og læse mere om det, for han ved jeg er sådan, ting skal undersøges!
Han havde håbet, det ville være bedre i dag, men sådan som det ser ud... Der er ikke udsigt til løb foreløbig, RO! Forsigtigt udstræk! Jeg har en decideret skade!
Han forsikrer mig igen, at jeg atter vil komme til at løbe, han vil hjælpe mig tilbage...
Jeg skal komme igen på torsdag i næste uge.

#1

PSs billede

Surt, surt, surt. Du er desværre ikke den første (eller sidste) som er kommet til at ”forløbe sig”. Det er drøn ærgerligt at måtte sætte sig i sofaen og miste noget af den styrke og kondi du har kæmpet for at opbygge.
Men:
Når dine hoftebøjere og mørbrader er raske vil du stadig være i bedre form end før du begyndte at løbe.
Du ved nu hvor fedt det er at løbe så du risikere ikke at falde tilbage i sofaen for altid. Især når du har en behandler som vil hjælpe dig igennem igen Smile.
Og nu hvor du har prøvet at måtte trappe ned (fordi du gik for hurtigt frem?) er fristelsen om at blive ved med at løbe trods kroppens signaler måske nemmere at modstå. Måske bliver du, alt i alt en bedre løber af det?
Rigtig god bedring.

#2

Lisbeth Vedskovs billede

Du har helt ret, jeg ved nu, at jeg ELSKER at løbe - hvis jeg skulle have været i tvivl om det før!! En stor bekymring, da jeg måtte holde totalt inde, var at jeg skulle miste "momentum", at jeg fandt ud af, at sofaen da egentlig var et meget rart sted at tilbringe fritiden. Men sådan er det ikke, jeg kan ikke VENTE til min kiropraktor siger go' for, at jeg kan begynde igen.
Og jeg vil fremover, mere end noget andet, lytte til min krop, når jeg en gang kommer til at løbe igen, that is.... Hellere en rolig løbe-uge og lidt længere til målet - i første omgang 10 km, men senere ½ marathon - end som nu foreløbig 3 ugers no run.

#3

PSs billede

Det lyder rigtigt godt Smile.
Vi er flere som er mange måneder/år om at komme op i hastighed og kilometre. Men det betyder så lidt, vi KAN løbe!

Om bloggen

Anonyms billede

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15347:

Marzenas billede
Jeg hedder Marzena fra 2 år siden startede jeg at løbe… Nu min højste distance 52km Hver weekend...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk