Ikke et fysisk pragteksemplar

Lars Friis Farsøes billede

Med et BMI-tal på 17, korte ben med forskellig længde, svage knæ, nedsat lungekapacitet og en medfødt hjertefejl, så er jeg ikke ligefrem et fysisk pragteksemplar på en hurtig løber. Derfor vil jeg dog alligevel tillade mig at glæde mig over, at der nu igen er kommet lidt fart i benene.

Tilbage i august løb satte jeg PR på 10 km. med tiden 50.21 i forbindelse med Midnatsløbet på Frederiksberg – halvanden måned senere blev jeg kørt ned og brækkede kravebenet. Efter dagens deltagelse i Sct. Valentinmilen (10 km) i Klampenborg kan jeg konstatere, at jeg er tilbage på mit gamle niveau. Min tid i dag blev… 50 minutter og 21 sekunder – hverken mere eller mindre.

Jeg havde svært ved ikke at smile, da jeg kom i mål i dag. Jeg fandt en god rytme undervejs, jeg havde god luft, og løbet var rigtig veldisponeret med negativ split. 25.21 på de første 5 kilometer, og 25.00 på de sidste 5 kilometer. Det gik faktisk over forventning, selvom jeg nok ikke burde have spist mig helt ned i mad aftenen før til en rigtig hyggelig julefrokost – man spiser åbenbart mere, når man nu ikke drikker alkohol. Og set i bagklogskabens ulideligt klare lys burde jeg nok også være gået til køjs kl. tre, når jeg nu skulle op kl. otte. Men der er ingen grund til at græde over mælk, der slet ikke er blevet spildt.

Dagens resultat tegner således positivt forud for de kommende uger/måneders marathontræning, at formen nu igen peger opad.

Billeder

#1

Sørens billede

Velkommen tilbage på toppen. Det tegner godt for den kommende sæson. Har du et mål for din 10 km. tid?

#2

Lars Friis Farsøes billede

Tak Smile

Jeg har ikke lagt mig fast på et konkret mål for 10 km. endnu, da mit primære mål for denne sæson er at gennemføre et marathon uden at blive skadet. Og det kan jo være svært nok i sig selv. Men al den marathontræning skulle jo gerne forbedre udholdenheden, så jeg regner med at lave en sub50 tid i løbet af marts/april.

Min hurtigste 5 km. fra sidste år er på 22.47, så det burde absolut være muligt at sætte en PR på 10 km, der er sub 48 Smile

Om bloggen

Lars Friis Farsøes billede
Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste modstandere.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14200:

Anne Louise Sofie Larsens billede
Hvem er jeg. Ung pige på 37 år. Først startet med at løbe i januar 2019. Har nu løbet mit halv...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019