Et par matte uger – men nu vender det

Lars Friis Farsøes billede

I dette blogindlæg må jeg krybe til korset og erkende, at det har været nogle matte uger på løbefronten. Efter Sydkyst(½)maraton er jeg gået en smule i stå, og det har endda knebet med at gennemføre tre ugentlige træningspas, hvilket er i underkanten, når man gerne vil løbe længere og hurtigere.

De få træningspas har selvsagt betydet, at jeg ikke har været i nærheden af en træningsmængde på 35-45 km, som jeg lå på før mit kraveben brækkede for 8-9 uger siden. Men nu skal det være. Træningen skal passes. Der skal flere kilometer i benene, og tiderne skal forbedres. Første skridt på vejen har været at lokalisere de faktorer, der har medvirket til den nedsatte træningsmængde:

1) Regn, mørke og kulde! Jeg ved, at det er en dårlig undskyldning, men efterårsvejret har desværre påvirket mig negativt. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, da jeg startede med at løbe under sidste års isvinter, hvor de håbløse vejrforhold faktisk havde en motiverende effekt. Har netop fået investeret i lækkert vinterudstyr, så nu er hverken regn eller kulde en værdig modstander længere!

2) Mit kraveben har drillet! Desværre kan jeg stadigvæk godt mærke, at mit kraveben ikke er i tip top form. Der er næsten ingen ømhed forbundet ved løb, men desværre svulmer det af og til ret meget op, hvis jeg har sovet på den ’forkerte’ side om natten. Dette skete fx i sidste weekend, hvorfor jeg måtte aflyse min deltagelse i Lufthavnen Rundt - iøvrigt et løb hvor to af mine venner fik deres halvmarathon-debut, og hvor Jonas Eigil Nielsen (tidl. nævnt her på bloggen) fik sat ny PR. I samme weekend fik en tredje god ven (lad os kalde ham Ribben) også debut på distancen - det var i Hillerød. Mit kraveben skal naturligvis undersøges, da den nuværende situation ikke er holdbar, men heldigvis tyder meget på, at den sagtens kan holde til belastningen under løb.

3) Det er tid til…EKSAMEN! Som studerende er livet jo ret fedt størstedelen af tiden, men af en eller anden årsag forlanger CBS, at man skal klare diverse eksaminer for at kunne fortsætte på et nyt semester. Og vi har netop ramt den tid på året, hvor disse dejlige tests og prøver er lagt, hvorfor det optager både tid og energi

4) Det er tid til…VALG! Som politisk ansat på Christiansborg er der altid meget at lave, men det er helt klart, at tingene spidser til, når vi nærmer os et valg. I dag er der præcis et år til, at valget skal udskrives, men alle sover jo med støvlerne på, da det kan komme, hvornår det skal være. Antallet af arbejdsopgaver er derfor også stødt stigende, hvilket også stjæler fokus væk fra løbetræningen.

På trods af ovenstående årsager/undskyldninger så ser denne uge ud til at blive helt fornuftig, da jeg allerede har klaret tre stabile træningspas, og der er planlagt et længere et af slagsen i morgen. Status på ugen vil jeg vende tilbage med, når ugens træning er endeligt afsluttet, og i den forbindelse vil jeg også skrive lidt om, hvilke løb jeg træner hen imod. En klog man har engang sagt, at man får mest ud af sin træning, hvis man sætter sig nogle konkrete mål. Så det vil jeg gøre…

Fortsat god lørdag.

Om bloggen

Lars Friis Farsøes billede
Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste modstandere.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Gunner Larsens billede
    MadeInSchool.dk er stedet hvor man kan finde alt skoleviden samlet et sted. Find viden om lektiehjælp, materialer og nyheder fra hele Danmark. Derfor kan du i stedet for at kigge mange steder, kan du...
  • Mytans billede
    Efter min ringe overbevisning er 5 km distancen en lidt overset distance. De 5 km. opfattes tit som en distance for begyndere, børn eller som et springbræt/træning til længere distancer. På diverse...
  • Lonnies billede
    Jeg har altid misundt løbere.. I dec 2010 havde jeg så tabt mig så meget at jeg ku slæbe mig rundt på 5 km. Og nu går det bedre. ELSKER mit løb. Det er terapi...
  • Lars Mikkelsens billede
    Jeg har været ret ustabil mht. at passe og skrive i min blog her, men til gengæld har jeg trænet stabilt hele 2011 og været forskånet for skader, dog gnaver det jo lidt her og der til tider. Lige...
  • Lars Kudsks billede
    LØB, LØB OG ATTER LØB - HER ER MINE ERFARINGER, GLÆDER OG KAMPE MED AT LØBE ... MIT NÆSTE STORE MÅL ER AT BLIVE MIN SKADE KVIT OG KUNNE LØBE 5 KM UDEN SMERTER. JEG ER VED AT SKIFTE FRA AT VÆRE...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15083:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina