Stilstudie: Afrika vinder igen

Jeg sad og studerede nogle af de billeder, jeg tog ved gårsdagens VM i halvmaraton i København. Og faktisk kan man få noget ud af at kigge nærmere på et fastfrosset øjeblik, selvom løb jo handler om fart og fremdrift. (Se billedet, der ledsager dette indlæg.)

Dels viser billedet med al tydelighed, at der er forskel på benenes fysiske udformning. De sorte løbere har tynde, lige ben, mens især spanieren og japaneren har mere "kegleformede" ben med tykke lår. Svenskeren er lidt mere afrikansk i sin kropsbygning og minder i øvrigt i sin positur meget om løberen helt i hvidt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en fordel for de sorte løbere, at de ikke har sådan et sæt "træstammer" placeret lige under hoften. Vi europæere må så trøste os med, at vi nok er bedre til vægtløftning og cykling...

En anden ting, der er påfaldende, er at se, hvor oprejst hele Danmarks løbehåb Abdi Ulad er. Det er lige før, at han læner sig tilbage med overkroppen! Dermed adskiller han sig fra sine konkurrenter, der alle har en eller anden grad af fremadlænethed. Det kan være et individuelt træk ved Ulad, og jeg skal ikke gøre mig klog på, om det nødvendigvis er den bedste kropsposition. Nogle vil sige, at det strider mod teorien om, at tyngdekraften skal bidrage til farten. Men man må konstatere, at den unge fyr ser forbavsende ubesværet ud i sit løb.

Ja, og så er symbolikken i billedet jo tydelig: I en gruppe på seks mand er det de to sorte løbere, der fører an. Podiepladserne i både mændenes og kvindernes løb blev i den grad også domineret af afrikanere. Abdi Ulad har op til VM selv sagt, at afrikanernes succes hænger sammen med ekstraordinær hård træning. Men man kan ikke se bort fra, at de samtidig har nogle fysiologiske fordele.