På jagt efter højdemeter i Rebilds vilde bakker

Jacobs billede

Da jeg forleden besøgte Rebild Bakker i det nordlige Jylland, satte jeg mig for at gøre det så svært for mig selv så muligt. Nemlig ved at løbe en tur, hvor jeg vred det maksimale antal højdemeter ud af terrænet. Eneste kriterie var, at det skulle foregå på stier eller veje, og at ruten skulle være en rundstrækning, altså med start og slut samme sted og uden "genbrug" af strækninger.

Det første kriterie kneb det med at opfylde, for de stier, som fremgik af det medbragte kort, var til tider svære at følge. Nogle steder druknede de nemlig i et tykt lag af nedfaldne grene og visne blade. Og samtidig er sæsonen endnu så ung, at der ikke har været nok løbere ude og trampe stierne til.

Så det blev lidt af en vildmarkstur, men jeg opnåede nogenlunde, hvad jeg ville: Rundstrækningen var lige knap 5 kilometer lang og bød på tre stigninger med i alt 195 højdemeter (ifølge højdekorrigerede data fra Garmin Connect). Hårdt!

Det er kun meget få steder i Danmark, at man kan finde en rute med så tæt koncentration af højdemeter. Det lille løb Glarbo Highland Trail, hvis rute ligger i Silkeborg-skovene, byder dog på en 7 kilometer lang rute med 500 højdemeter. En rute, jeg håber snart at kunne prøve selv - måske Danmarks mest kuperede løberute!

Jeg vil dog indtil videre påstå, at Rebild Bakkers natur har en lidt større oplevelsesværdi. I det åbne terræn er man omgivet af lyng og hårdføre buske, der kan tåle at stå i den næringsfattige jord. Og inde i skoven møder man sært formede træer og ikke mindst stejle slugter, der fører ned mod bunden af Lindenborg Ådal.

Et landskab, der helt klart er værd at besøge, hvis man er til bakkeløb i betagende omgivelser.
 

Om bloggen

Jacobs billede
Her får du nyheder og tips om bjergløb og bakketræning i det danske landskab. Skribent er Jacob T. Johansen, der bestyrer Danskebjerge.dk, Danmarks største site om bakker. Andre emner relateret til det danske landskab kan også blive taget op.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13734:

Romic Yongs billede
Løber for at få god motion i naturen. Løb en halv marathon 25. december 2018. Vil gerne løbe flere...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør