Kend din sø før du løber på den

Jacobs billede

Hvis du er på udkig efter nye træningsruter, så sæt din lid til vinteren. For tiden er der nemlig frostvejr døgnet rundt, og dermed dannes der is på søerne.

 

For mig står en løbetur på en isbelagt sø som et af højdepunkterne i en i øvrigt mørk tid. Der er noget fascinerende ved at lade fødderne sætte af og lande oven på noget, som ellers kun Jesus hævdes at kunne betræde. Og så giver det et helt nyt perspektiv på et landskab, når man kan betragte hele sceneriet fra uvante vinkler.

 

Men hvornår tør man? Lige så smuk en oplevelse det kan være at løbe på en sø, lige så farligt kan det være. Få centimeter under dig lurer det farlige iskolde vand.

 

Hvis det er en populær skøjtesø, så skal mit enkle råd være, at man følger i hælene på de andre. Det kan måske lyde lidt kynisk, men sagen er, at hvis du ser andre bevæge sig rundt ude på søen uden at falde i, så kan du også roligt gøre det. Eller du kan følge de fod- eller skøjtespor, som andre har efterladt, hvis der altså er sne på søen.

 

Nu er det jo bare ikke alle søer, der er lige befærdede, så hvis du vil ud på isen, kan du komme ud for at være den første. Her er det blot vigtigt, at du i forvejen har lidt kendskab til søen og dens nærmeste omgivelser. Især vandløb kan være lumske, fordi de ofte er relativt varme. Det betyder, at isen er tyndere ud for disse vandløb.

 

Et andet forhold er søens dybde. Lav vanddybde betyder, at der hurtigt kommer et tykt lag is på den. Er søen dyb, så er der mere vand, der skal varmes op, og så går der længere tid, før isen er tyk nok. Samtidig kan søen være meget udsat for vind. Det øger bevægelsen i vandet og forsinker isdannelsen. Samme virkning har kraftig strøm.

 

For nylig skrev en læser til Dmi.dk og gjorde opmærksom på, at der på hans fødeegn findes en gammel talemåde, der hedder, at når Tystrup Sø kan bære en krage, så kan Sorø Sø bære hest og vogn. Det betyder selvfølgelig, at isen har sværere betingelser på Tystrup Sø end på Sorø Sø, selvom der kun er få kilometer imellem dem. Vigtige faktorer her er, at Tystrup Sø er næsten dobbelt så dyb, og at der er et ret kraftigt gennemløb, fordi søen er en del af Susåen.

 

 

Om bloggen

Jacobs billede
Her får du nyheder og tips om bjergløb og bakketræning i det danske landskab. Skribent er Jacob T. Johansen, der bestyrer Danskebjerge.dk, Danmarks største site om bakker. Andre emner relateret til det danske landskab kan også blive taget op.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13988:

Vickis billede
Har løbet de sidste 3-4 år , et par gange om ugen . Trænger til lidt luft-forandring og ønsker at...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør