Her er julens hårdeste motionsløb

Jacobs billede

Hvis man er ihærdig motionsløber, kan julefreden blive lige fredelig nok. Og hvorfor dog også starte januar med overflødige kilo på sidebenene, når man kan rende dem af sig i ferien?

 

Som det fremgår af Motionlob.dk's løbskalender, er der mellem jul og nytår henved 30 løb rundt omkring i landet. De fleste har ruter, der er nogenlunde skånsomme ved andestegstunge kroppe. Men især ét løb adskiller sig: Løbeshop - Fussingø Trail. En hård nyser.

 

Løbet finder sted ved Fussing Sø vest for Randers (se kortudsnit). Her ligger der en officiel MTB-rute, og trailløbet tager ifølge arrangøren udgangspunkt i denne rute. Det skovklædte terræn byder på ganske store stigninger. Op til 40 højdemeter måler de. Men det er lige så meget den snørklede linjeføring - krydret med et til tider vanskeligt underlag -, der gør løbet barskt. Og så selvfølgelig distancerne. Den korteste distance er 17,5 km, mens de helt ustyrlige kan vælge 35 og 52,5 km.

 

Vi er så langt fra nisselandskaber og gaveuddeling, som man næsten kan komme. Det er nok nærmere Jesu lidelser på korset, man får associationer til. Arrangørerne betegner da også løbet som et trailløb, hvilket er et signal om, at løbet er mest egnet til øvede, hårdføre motionister.

 

Og hvis man stadig er i tvivl om terrænets sværhedsgrad, så tag et kig på Danskebjerge.dk's liste over landets hårdeste mountainbikeevents. Her optræder nemlig det årlige MTB-løb, arrangeret af Randers CM. MTB-løbets rute minder om Fussingø Trails.    

 

En deltager har lavet en beskrivelse af en tidligere udgave af Fussingø Trail. Læs den her.


/Jacob

 

 

 

Om bloggen

Jacobs billede
Her får du nyheder og tips om bjergløb og bakketræning i det danske landskab. Skribent er Jacob T. Johansen, der bestyrer Danskebjerge.dk, Danmarks største site om bakker. Andre emner relateret til det danske landskab kan også blive taget op.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • nivass billede
    Mobile Sales Force Automation (mSFA) is a mobile solution, easy to use tool for all your sales opportunities. Enquiries from all channels (direct, website, field sales, phone calls emails and...
  • Elisabeths billede
    En blog om hvordan det går med min træning til efterårets 1/2-maraton.
  • Alex Hansens billede
    Her på min blog vil jeg dele mine oplevelser og forhåbentlig møde en masse dejlige menesker der kan gi et skulderklap eller et spark eller måske bare et godt råd.
  • Nadjas billede
    Min blog er en blog, som vil handle om mine egne løbe erfaringer, hvor man vil kunne høre alt om mine mål og vejen dertil. Derudover vil der komme nogen indlæg om sund kost og vejen til en sund...
  • Lars Kudsks billede
    LØB, LØB OG ATTER LØB - HER ER MINE ERFARINGER, GLÆDER OG KAMPE MED AT LØBE ... MIT NÆSTE STORE MÅL ER AT BLIVE MIN SKADE KVIT OG KUNNE LØBE 5 KM UDEN SMERTER. JEG ER VED AT SKIFTE FRA AT VÆRE...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13988:

Vickis billede
Har løbet de sidste 3-4 år , et par gange om ugen . Trænger til lidt luft-forandring og ønsker at...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør