Gør ikke som de kloge siger

Jacobs billede

For snart otte år siden lavede jeg en artikel om bakketræning. Én af de første dansksprogede webartikler om emnet. Den ligger der endnu.

Og siden holder for så vidt stadig væk. Men den indgår i den syndflod af gode råd, som i stigende omfang strømmer ned over de motionsinteresserede. Og fælles for mange af rådene er, at de har karakter af påstande.

Tager vi bakketræningen, så beskrev jeg den først og fremmest som en avanceret form for intervaltræning. Men hvis man skal tro andre, senere artikler, findes der langt flere uimodståelige argumenter. Blandt andet styrker bakketræningen bestemte muskelgrupper og dermed den generelle løbeform, samtidig med at den mindsker risikoen for skader. Det lyder jo fantastisk. Men er det sandt det hele? Bliver man virkelig en hurtigere og mere skadesfri løber, hvis man øver sig i at løbe opad?

Kritiske, uddybende spørgsmål har trange kår i en motionsverden, hvor alle er på udkig efter smarte genveje til mere tempo og power.

Myter stortrives
Én af de ting, der karakteriserer motionsmagasinerne, er, at de ofte indeholder råd uden kildehenvisninger. Der står bare, hvad man bør gøre, og intet andet. Det har selvfølgelig sine grunde. Henvisninger til videnskabelige undersøgelser kan gøre tekster temmelig usexede, og formentlig sidder der også en del læsere, der siger: "Jeg skal bare have nogle tip. Resten er lige meget."

Men dermed bliver vejen også banet for mytedannelse. En enkelt videnskabelig undersøgelse kan få urimeligt meget vægt, fordi den videreformidles uden forbehold. Måske sker der endda en forvanskning af indholdet i forståelighedens hellige navn. Og hvad med kildekritikken?

Listen over velkendte råd, der enten har vist sig forkerte eller tvivlsomme, er lang:

- I mange år var det et mantra, at man slet ikke kunne få stødabsorbering nok i skoene, for det forhindrede løbeskader. Dette har vist sig at være en sandhed med store modifikationer.

- I de sidste par år har man til gengæld kunnet læse overalt, at forfodsløb er mere skånsomt mod kroppen. Igen en ikke særligt velunderbygget påstand, og for nylig blev der da også sat spørgsmålstegn ved den.

- "Runner's high" siges at være et fænomen, der giver løbere en overdådig lykkefølelse. Men i virkeligheden er det kun få, der oplever den, og der mangler stadig entydig dokumentation for, hvad det i givet fald er der sker inde i hjernen.

- Ernæringsmæssigt har man hørt om blåbær, der blev hyldet som den store mirakelfrugt - og senere degraderet til at være en frugt på linje med alle andre.

- Og så var der pastaen. Pasta var simpelthen den saliggørende opskrift på styrke og sundhed, hed det sig. Jeg var selv med på vognen, og banale kritiske spørgsmål som "Jamen, der er vel ikke nogen forskel på indholdet i franskbrød og pasta?", rystede jeg på hovedet af. I dag er pastabegejstringen til at overskue. Almindelig pasta giver hurtige kalorier, og de havner nemt på sidebenene.

Man kunne nævne en række andre råd, der for en stund kom på alles læber, for så siden at blegne. Uden at tingenes tilstand i øvrigt har ændret sig: Nye tip til superfrugter, superøvelser, superudstyr osv. dukker hele tiden op.

Forskning med slagside
Men hvad bygger denne - ikke specielt troværdige - "rådgivningsindustri" på?

I stigende grad på forskning. Paradoksalt nok.

Folkesundhed er blevet et stort forskningsfelt, og der bruges mange skattekroner og fondsmidler på at understøtte forskning i kost og motion. Samtidig har videnskaben i de senere år gjort så store fremskridt, at den kan analysere stoffers mindste byggesten.

Problemet? To ting.

Den ene består som nævnt i videreformidlingen. Konklusionerne spidses til, og man undlader at nævne, hvilke undersøgelser der peger på det modsatte.

Det andet problem er, at de forskellige institutter og forskningsgrupper som regel har en interesse i at komme ud med bestemte budskaber. Der er forskningsmidler i at slå fast, at en bestemt fødevare eller træningsøvelse virker - ikke i, at den ikke virker.

Dette giver forskningen en slagside. Jeg ved ikke, om der ligefrem er forskningsresultater, der bliver lagt ned inden offentliggørelse, alene fordi de er i strid med stedets økonomiske og imagemæssige interesser - men det skulle ikke undre mig. I hvert fald er der stor fare for, at resultaterne præges af bagvedliggende motiver.

"Eksperter" er sælgere
Og så er der det næste led i kæden: det kommercielle. Kunden går ind i sportsbutikken og møder en "ekspert" - alias en butiksmedarbejder, hvis primære opgave er at sælge udstyr. Altså bidrage til firmaets overskud.

"Det vigtigste er nogle gode sko," lyder det skråsikre råd til kunden, der godt vil i gang med at løbetræne. Surprise. Kunne man have forestillet sig: "Skoene er ikke så vigtige - du skal først og fremmest skaffe dig et godt træningsprogram?" Nej, vel. Der skal jo penge i kassen.

Forstå mig ret. Jeg er faktisk tilhænger af en vis systematik og konsekvens, både når det gælder kost og motion. Men jeg går også ind for egne fornemmelser - og en god portion sund skepsis.

Hvis du f.eks. har lyst til at kaste sig ud i en omgang bakketræning, så skal du gøre det, fordi du vil udfordre dig selv og nyder at gøre landskabet til din modstander. Du skal ikke gøre det, fordi du har læst eller hørt, at det kan forbedre din tid med 10 procent ved næste motionsløb.

 

#1

Jacobs billede

Om bloggen

Jacobs billede
Her får du nyheder og tips om bjergløb og bakketræning i det danske landskab. Skribent er Jacob T. Johansen, der bestyrer Danskebjerge.dk, Danmarks største site om bakker. Andre emner relateret til det danske landskab kan også blive taget op.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Lone1967s billede
    Kan jeg blive marathonløber - har jeg evnen, tiden og modet? Dette er min blog om at blive marathonløber inden 15/10 2012 (12 måneder)
  • Jeanettes billede
    Min blok om løb.
  • Mathiass billede
    Efter at have trænet de sidste 5 måneder i fitness-studio er jeg lige begyndt med at løbe ude i skoven. Målet er at løbe regelmæssigt og muligvis deltage i nogle løb i løbet af sommeren. Halvmaraton...
  • Torben Allan Mikkelsens billede
    Jeg er idémand og stifter af RigtigeMændErBusinessMænd / RMRBM, som du kan finde på Facebook. Vi er Danmarks måske mindste og måske sjoveste løbeklub. Se mere her og på FB. Rigtige Business Mænd er...
  • Karoline Viums billede
    Jeg er en pige på blot 15 år, der elsker og løbe og har løbet 2 halvmarathon på ½ år. Jeg ser nu frem til en masse andre landistanceløb i danmarks natur.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13848:

Tom Meyer Andreasens billede
Mange årig som aktiv løber og løbsarrangør i både Bramming IF Motion, DGI og Øster Vedsted IF.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør