- 02-12-2015
- Jacob
- Bakkeløb i Danmark
Så kom turen til myten om "det åbne vindue". Altså det med, at det er særligt vigtigt at indtage protein kort tid efter træning.
Jeg har altid tvivlet lidt på den teori. Den bygger på en antagelse om nogle kemiske processer inde i kroppen. Og den slags er altid forbundet med stor usikkerhed. Det er muligt, at usikkerheden har været velkendt i forskerkredse, men når forestillingen både kommer gennem mediemøllen og fortolkes af forskellige coaches, ophøjes den hurtigt til en uomtvistelig sandhed. Vi almindelige dødelige skulle jo nødig belemres med forbehold.
Sådan er det gået gang på gang i de senere år.
En parallel sag er den om blåbær. Blåbær gik for at være en mirakelfrugt, fordi den alt andet lige indeholdt nogle stoffer, der var uendeligt sunde for os. Men der er stor forskel på at analysere indholdet af blåbær og så at drage sikre konklusioner om den faktiske effekt på menneskekroppen.
Jeg tillader mig at linke til et indlæg, jeg bragte her på bloggen for nogen tid siden:
http://motionslob.dk/blog/6009/g%C3%B8r-ikke-som-de-kloge-siger
/Jacob