At slå sig selv

PSs billede

Efter kun to løbe pas i uge 5 var denne uge en genudsendelse af uge 8 af mit program: 10 km, 4 x 500 meter interval, 5 km og 45 minutters gang.
Inden det første løbe pas kom jeg til at tjekke mine ”Personal bests” på Endomondo. Jeg syndes ellers jeg var ved at komme OK med igen. Men alle 4 på hitlisten var fra d. 6. november, lige før jeg fik lungebetændelse (nr 5 er en 10 km så den gælder ikke rigtigt). Det burde jeg være kold overfor, men det irriterede mig altså. Så det første pas blev til 12 min løb med 5.45 min/km (Yepsen ny cooper distance). Og så var jeg ellers ret så færdig! Så det må tælle som noget interval noget. Jeg skal alligevel være lidt forsigtigt mht. mine knæ og intervaller.
Så var der de 5 km, som jeg havde tænkt mig at tage med 6½ min/km. Mest for at se om jeg kan gøre den fart til min normale hastighed på sigt.
Men der var noget hund som kom på tværs igen. Vi bøvler med at få ham afsat, mens vi er i Australien. Folk er ellers vældig glade for tanken om jagt med Rumle (det heder han). Rumle er en prima prima springer i den henseende. Rumle er så desværre også en springer når man kommer hjem i huset/lejligheden igen. Han er altid glad, venlig og meget insisterende. Sådan lidt som de der mennesker som er lidt socialt handikappede og ikke helt har lært at tolke andres signaler om, at nu skal de måske lige slappe lidt af og træde et skridt tilbage. Han er ikke så slem herhjemme, men med folk og hunde han ikke kender så godt kan han bogstaveligt være utrættelig.
Rumlen skulle på prøve for tredje gang, hos en ven som havde svært ved at få hunden til at slappe af om natten. Jeg tænkte at en løbetur måske ville hjælpe lidt. Så mine 5 km blev løbet med begge øjne og helt udelt opmærksomhed på hunden i et alt andet end prangende tempo. Og så hjalp det endda ikke. Hunden futtede rundt hele natten, rumsterede og peb, måske fordi der er mus i væggene i vennens lejlighed? Resultatet er at vi mangler en hundesitter i 13 måneder fra lige om straks (hvis ellers nogen nede i Canbara kunne få fingeren ud og give os det visum).
Gåturen fik jeg flere gange denne uge både med hunden og med en veninde i Aarhus.
Jeg havde gemt det bedste til sidst. 10 km helt i det tempo, som mine ben selv vælger. De æg som jeg samlede i uge 5 klækkede lørdag (en dag forsinket Hmpf!) så jeg brugte weekendens solskinsdag i laboratoriet. Søndagen jeg skulle løbe på var kold, blæsende og med spidse fintformede hårde snefnug som piskede mig direkte ind i ansigtet. Og det var så lækkert! Jeg holdt et snit på 7 min/km, satte farten op den sidste km og følte på lange stræk, at jeg bare kunne blive ved med at løbe. Nu er 3 af mine ”Personal bests” fra uge 6, som i alt løb op i 17 km.
Næste uge bliver lidt tricky. Ungerne har ferie og det har manden også noget af tiden. Jeg bliver nok ikke alt for populær, hvis jeg både vil bruge tid på labarbejde (fluerne skal jo passes) og i alt 25 km løb. Men vi får se.

#1

Susanne Nielsens billede

Hej ps.
Lige en kommentar til det med hunden.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke om den er vandt til at blive passet (og sove) andre steder, men kunne dens urolighed ikke også være et udslag af at den er et fremmed sted, - og skal sove uden "mor og far"?
Jeg havde min hund med på et weekendophold hvor vi sov på et B&B. Selv om han burde være træt, og havde fået masser af motion og nye indtryk i løbet af dagen, var han meget urolig den første nat. Næste nat gik meget bedre.

Held og lykke med løberiet, - og Australien. Det lyder vildt spændende..!

#2

PSs billede

Vi håbede også at det bare var et spørgsmål om tilvending. Han sover fint når han bliver passet af min svigermor. Men efter 3 besøg hvor det sidste var fra torsdag til søndag synnes vi ikke at vi kunne blive ved med at presse på.
Heldigvis har vi nogle stykker som står i kø efter annocering på nettet. Så må vi se om Rumlen kan falde til.

Takker Laughing out loud Vi har ventet så længe på nyt om visa, at vi er mere spændte på hvor vi skal bo i DK, når dem vi har lejet huset ud til flytter ind. Men det er en helt anden og laaang historie Wink.

#3

Kimbiakats billede

Hej Pernille
Så fandt jeg lige vej til dig. Godt at kunne læse med i dine bestræbelser. Det er jo altid inspirerende. Smile
Spændende med jeres Australiens ophold. Og jeg håber, at det lykkes jer at finde en hundesitter.
Knus Katrine Wink

#4

Nordboens billede

Ksn du ikke tage fluerne med på løbetur og lade Rumle sove i laboratoriet......Wink
Nej det er ikke nemt at finde tiden, men jeg har jo efterhånden lært at aftenløb slet ikke er så dårligt. Så kan man heller ikke se hvor langt der er hen ad en eller anden uendelig vej der strækker dig ud i horisonten. Og jo, så får jeg aftensmad kl 21, men det går også. Tit er der ro til løb når børnene har spist og de laver lektier færdige og går i bad.
Kender godt den der stressperiode mht visa og alt det andet praktiske når man skal flytte midlertidigt - tell me about it!!

#5

PSs billede

Jeg er glad hvis jeg kan give en lille smule tilbage Katrine.

Rumlen er i ny prøvekørsel hos potentiele spanielpassere, en hyggeligfamilie Laughing out loud.

På den måde kan det selvfølgelig også gøres Kirsten. Jeg syndes bare det er min pligt som MODER at spise sammen med familien, medmindre fluerne ligger beslag på mig selvf. Og hov, det er jo egentlig kun to dage i ugen det ville være aktuelt… altså det der med at løbe fra maden. Måske er det faktisk OK Wink. Tak for ideen.

Om bloggen

PSs billede
Jeg har brugt alt for meget tid de sidste uger på at læse andres løbeblogs… Og nu er det så pay back time! Læs ... eller lad være :).

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14045:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør