Bakke træning og G/UPS

PSs billede

Onsdag var en laaaaang dag på arbejdet, så det blev torsdag inden jeg kom i løbeskoene igen. Jeg fulgte datteren ud på cykelstien til hendes tre gange (3g+2l). så passede det med, at jeg kunne vende, løbe til bakken, 5 x 30 sek op af bakken og hjem på de 5 km programmet stod på.

Benene var ret tunge de første km. Måske fordi jeg havde taget 10 km på motionscyklen om morgen. Måske fordi jeg havde begrænset mit indtag af kulhydrater. Måske fordi det bare var sådan en dag. Så det tænkte jeg en del over de 15 minutter de første 2 km tog.

Jeg nåede bakken i dagslys. Underligt nok var der allerede samlet en myggesværm omkring hver gadelampe, selv om de ikke var tændt endnu? Nå, løbebæltet lagt i rabatten, mobilen i hånden, luft i lungerne og opad. Jeg holdt mig præcist til 30 sek. og fem gentagelser. Den 4. tur op af bakken var helt klart var den fedeste, jeg havde regnet galt og kom til at løbe 40 sek. Smile. Jeg fik klasket en enkelt myg som havde forladt runddansen om gadelampen til fordel for den forjættende duft af sved. Og så gik turen hjem ad. Igen med tunge ben syndes jeg, men åbenbart ikke mere tunge end at jeg tog den sidste km på 6:45 minutter (og det er altså ikke langsomt for mig). Mine knæ var helt tavse Smile!

På programmet står at det sidste løb i denne uge skulle være 30 min. En ½ time… hvornår har jeg sidst løbet så kort tid? På en lørdag? Jeg besluttede mig for at holde mig til tiden… men alligevel snyde lidt og lægge lidt tempo på. Programmet mener godt nok at jeg først skal løbe tempo om 4 uger. Men helt ærligt, hvis jeg løber, så jeg let kan holde en samtale i gang, er jeg 8 min. om en km. Så jeg bestemte at 7 min pr km lige fra starten måtte være mere passende. Og hvor mange af jer syndes at 7 min/km er ”tempo”? Nej vel.

Nå men en ting er beslutninger en anden ting er redskaberne man skal bruge til at føre dem ud i livet. Min telefon gik i GPS strejke! I torsdags havde den brugt det meste af min tur med datteren på at finde sig selv. Nu ville den SLET ikke! Jeg gik som opvarmning, mens jeg slukkede den og tændte igen, og gik ind og ud af programmer. Den påstod at der ikke fandtes en eneste lille satellit over Langå! Det kunne jeg ikke blive ved med at vente på. Jeg fandt et let genkendeligt sted, jeg viste jeg kunne plotte ind på kortet og startede tiden og løb til. Det var ud af min sædvanlige cykelsti så jeg kunne alligevel holde lidt cirka styr på min fart pr km. Efter 15 minutter pustede jeg ud et ½ min, vendte om og nåede tilbage til udgangspunktet på 30 min i alt. Opmålt på kort løb jeg 4,44 km dvs. 6:45 min/km i snit. Så det er vel OK, især fordi der heller ikke denne gang var noget at mærke i knæene. Men irriterende at jeg ikke kan få tracket mit løb ordentligt. Når jeg bliver stor vil jeg have mig et GPSpulsur vil jeg. Det kan sikkert også gå i GPS strejke, men så kan jeg i det mindste løbe efter min puls i stedet for en hastighed.

Hele næste uge er jeg til konference på Sicilien. Jeg har løbeskoene med, så jeg håber virkelig at min telefon kan finde satellitterne dernede. Ellers ved jeg da slet ikke hvor lang eller hurtigt jeg får løbet!

#1

pmbs billede

Få du dig et GPS pulsur med det samme! Smile

#2

Nordboens billede

Jeg synes det er superflot at du holder ved og det der tempo, det skal jo være så du kan følge med. Det skal nok komme op med tiden og jeg kan trøste dig med at der er folk der løber halv marathon på over 3½ time. Hovedsagen er at løbe og at deltage. Til mit sidste løb var der en dame der gik ½ marathon med Nordic Walking stave!! Men hun gik altså 21,1 km!

Et GPS ur med pulsmåler osv kan du købe over internettet i feks El-Giganten for omkring 1100 kr. Og så må du jo beslutte om du er så seiøs i dit løb at du fortjener det eller du kan øsnke dig det i julegave. Nogen gange så bliver man vældig seriøs når man investerer i udstyret fordi man synes at det er pinligt at man har brugt så mange penge på sig selv.
Jeg havde løbet i et år før jeg købte det, ind til da brugte jeg kort på internettet til at måle - og det gør jeg også i dag når jeg skal planlægge lange ture. Hvis du har brug for det kan jeg give dig links til gode sider.

Nyd turen til Sicilien - ikke dårligt sted at være til konference......Spændende om du får løbet, det kan være lidt svært at gennemføre uden for de sædvanlige rammer....

#3

PSs billede

@PMB: aye aye sir… og velkommen til Smile Hvor godt folk er…. Wink
@Nordboen: Jeg ved godt at det ikke handler om tiden, men om at være med og fuldføre… men så bliver jeg alligevel lidt ærekær (det kan ske for selv den bedste Wink). Helt vildt malplaceret med de løbeevner jeg render rundt med men alligevel. Jeg bør kunne hive mig selv op på 7 min/km dvs 2:27 for en halv maraton. Jeg tror ikke det er en helt urealistisk ambition, især da ikke hvis jeg kan høvle lidt fedt af i processen. Jeg tror også det er vigtigt for mig, at blive ved med at have lidt ”ambition” med mit løb, så det ikke bliver kedeligt.
1100 kr. er alligevel en slant. Men heldigvis har jeg snart fødselsdag Smile.
Jeg bruger allerede kortopmåling i min ruteplanlægning og når GPSen ikke virker. Men det er ikke så brugbart, mens jeg løber (med mindre jeg kan huske nogle ”milepæle” i hovedet). Jeg har brug for at kunne sparke mig selv bag i, når det går for langsomt, både puls og fartmæssigt. Ellers bliver jeg doven.

Jeg skulle have løbet 8 km i dag. Men brugte i stedet 3 timer på at vendte på mit tog. MED min bagage selvfølgelig så jeg kunne ikke bare bruge tiden på løb. Og nej det var ikke muligt at låse kufferten inde fordi hele stationen var under ombygning. Men der var en strand, og et par bølgebrydere hvor mine ting kunne stå næsten ubemærket, mens jeg løb lidt med bare tæer i vandkanten. Og i morgen skal jeg se Palermo i løb.

#4

Nordboens billede

Selvfølgelig bliver man ærekær og det skal man den onde dytteme også være! Ellers supper man jo rundt i det samme hele tiden! Så bliv endelig ved med at være det - ambitioner er en god ting!
Kig efter dernede og i lufthavnen - måske er der tilbud. Og nogen gange køber folk andre ure og vil gerne sælge det gamle. For du har ret, det er mange penge for et "legetøj" - dog er det en investering i din sundhed og et langt liv......

Om bloggen

PSs billede
Jeg har brugt alt for meget tid de sidste uger på at læse andres løbeblogs… Og nu er det så pay back time! Læs ... eller lad være :).

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14834:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk