Barfodsløb

Rasmus Bisschop-Larsens billede

Som nogen måske har lagt mærke til, har der de seneste uger været en del omtale i medierne af løb uden sko. Grunden til dette er et par amerikanske artikler i videnskabelige tidsskrifter, der viste, at løb uden sko belastede fod- og benled mindre end løb i moderne løbesko. Det blev hurtigt i medierne til, at det var bedre at løbe med bare tær end med sko på. Den første artikel blev dog hurtigt af enkelte medier (og i mange løbekredse) dømt til at være en and. Det var dog ikke berettiget og selvsamme medier måtte indrømme, at der nok var noget om snakken, da den anden artikel kom i det internationalt anerkendte tidsskrift nature.

Den undersøgelse havde blandt andet kigget på de berømte kenyanske løbere. Kenyanske løbere er sammen med andre afrikanere kendt for, som børn at løbe langt til og fra skole ofte uden sko. At virkeligheden ofte ikke er sådan mere, ændre nok ikke ved, at mange danske løbere har en ide om, at det kun er i varme lande man kan løbe uden sko. I hvert fald er det ikke noget man kan i Danmark, der er plastret til med asfaltveje og beton fortove og hvor vinteren er kold og mørk.

Som en af de eneste danske barfodsløbere ved jeg dog, at det sagtens kan lade sig gøre. Det kræver bare, at man tager skoene af og løber. Men det er dog en fordel med en smule tilvendelse først. Selvom jeg kun har løbet uden sko i 4 måneder, har jeg allerede gjort mig en del erfaringer om hvad man kan gøre, og hvad man ikke skal gøre. Samt hvad det egentligt indebærer af teknik og løbestil at løbe uden sko.

Over de næste 15 uger vil jeg berette om dette, om hvordan du kan lære at løbe uden sko, hvorfor barfodsløb giver en sundere løbeteknik og om min træning op mod min første store udfordring som barfodsløber: Copenhagen Marathon.

Umiddelbart vil jeg dog ikke påstå, at det går særlig godt med træningen. Jeg har været lidt plaget af vabler og det har gjort, at jeg har været nød til at afkorte mine løbeture gevaldigt. Derfor har jeg også lagt mit mål for maratonet om fra en fornuftig tid til nu bare at gennemføre. Vel at mærke uden sko og forhåbentligt også uden skavanker. Det kræver en del yderligere tilvendelse af fodsåler og nok også teknik.

Mere om det i de næste indlæg. Her vil jeg også fortælle om hvad der skal til for at du kan begynde at løbe i bare tær. Det kan godt være du mener, det kun er noget for specielt seje eller skøre mennesker, men jeg vil våge den påstand, at alle kan lære det. Faktisk har de fleste nok allerede lært det som børn for så at blive vænnet af med det igen som voksen.

Her til sidst vil jeg slutte af med et citat der viser, at det ikke er noget nyt, at folk mener det er sundt og dejligt at løbe på bare fødder. Det beskriver også godt den følelse det giver:

“Lad alt tøj være uld, således sveden hurtigt ledes væk og nedkøling undgås. Hav ingen flagrende skjorter, frakkeskøder eller andre løse ender. Bær knæbukser, uldne strømper og lave løbesko, eller endnu bedre, ingen strømper og ingen sko når vejret ellers tillader det.

Der er en vidunderlig behagelighed i en bar fod, som alle ved. Kontakten med jorden er sund og om sommeren, efter regn, eller på en dugvåd morgen er et løbende fodbad gennem vådt græs forfriskende. Selv om vinteren er et kort løb barfodet gennem løs sne, fuldt ud sikkert for dem der trænet rigtigt og giver en varme og glød i fødderne der varer flere timer.”

Fra “RUNNING AS AN EXERCISE” af Dr. J. William Lloyd Publiseret i 1895 i the Journal of Hygiene and Herald of Health, Volume 45. (oversat efter bedste evne af overtegnede)

#1

Eriks billede

Hej Rasmus
Det lyder godt nok som et vildt projekt Smile
Jeg er fuld af beundring, hvis du kan gennemføre dine planer. Jeg tror, jeg konstant ville være bange for at træde noget op i foden. Du må vel med tiden udvikle et ret tykt lag hård hud på fødderne. Går du i bare fødder til daglig for at vænne dem til det?

#2

Rasmus Bisschop-Larsens billede

Hej Erik
Det med at træde i noget er et langt mindre problem end de fleste tror. Hvis man bruger sine øjne vil man kunne løbe uden om langt den meste. I de måneder jeg har løbet har jeg løbet over 200km uden sko og det eneste jeg har jokket op i foden er et meget lille stykke glad i vores værksted. Jeg kunne selvfølgeligt også bare lade være med at gå rundt, med bare tær, der hvor jeg lige havde skåret glas.

Angående den hårde hud er det faktisk noget jeg har døjet lidt med. Jeg har for hurtigt udviklet for meget af den. Det har givet mig problemer med vabler i kanten af det. Det er jeg nu kommet over og min hud er blevet dejlig sej og smidig. Der er faktisk mange der oplever at få blødere hud under fødderne af at gå løbe med bare tær.

#3

Nordboens billede

Her er en artikel som måske kan interessere:

http://www.marathonandbeyond.com/choices/clift.pdf

Hilsen.
nordboen

#4

BNs billede

Ved I at man kan beskytte fødderne ved at bruge FiveFingers?
Så skal man ikke være så bange for at træde noget op i fødderne.... Og foden kan stadig arbejde optimalt. Se evt. mere på shop4life.dk eller alun.dk

Happy day.

Birgitte

#5

Anonyms billede

Hej,

det lyder rigtig spændende med barfodsløb, og jeg overvejer også at gå den vej, vil dog starte blødt, ved først at løbe med "barfodssko". Men hvad så, blev det til noget med det marathon. Så at Ted (Barefoot Ted) også ville deltage, og i morgen-tv sagde han at han ikke regnede med der ville være andre barfodsløbere....

#6

Rasmus Nyholm Jørgensens billede

Hej Rasmus,

Hvordan går det med træningen - det er længe siden du har givet lyd fra dig

#7

HEPs billede

jeg startede med barfodsløb maj 2012. Jeg har ellers løbet ca 12-1400 km om året i sko i 12 år uden skader, men der skulle prøves noget nyt.

jeg har ganske vist aldrig røget hash, men jeg tror at følelesen af at løbe barfodet og ryge en fed , må føles ens. det er fantastisk, intet mindre. jeg er ikke til minimalist sko eller five fingers, det er bar fod, på asfalt, skovbund. jeg ved ikke hvad det er der sker, men kontakten direkte til jorden med fødderne, og især efter de vænner sig til det, er fantastisk. jeg har løbet 385 km på bare fødder+ 1000 med sko, i 2012. jeg var spændt på om jeg kunne fortsætte om vinteren, og det gik fint, på nær en gang hvor der var 10 graders frost og sne. jeg løb 3 km, men det resulterede i blister på de fleste tæer, så der var grænsen. men eller er det ok i + 5 til - 5 graderpå tør vej. fødderne vænner sig hurtigt til det. et andet + er, at jeg altid før i tiden havde kolde fødder hjemme i stuen om vinteren. det har jeg ikke længere, altid varme fødder.

PS. jeg går altid i bare fødder nu, også når jeg lufter hunden.

Kom igang derude, af med skoene, mærk kontakten til jorden, det vil gøre dig "høj" og du vil blive afhængig på den sunde måde.

Nåe ja, når du vænner fødderne til kulden, bliver du heller ikke forkølet mere, eller får influenza, så hvis du kommer til at savne det, skal du bare beholde skoene på.

Om bloggen

Rasmus Bisschop-Larsens billede

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Schaarups billede
    Bloggen skal være min ventil, hvor jeg kan få luftet alle de mærkelige tanker og planer der opstår når jeg engang begynder at løbe rigtigt igen .... :_)
  • Melindas billede
    Jeg vil skrive om mine oplevelser omkring træning, mad og min hverdag. Jeg styrketræner dels, men løber også meget og derfor vil mine indlæg være lidt en blanding af alt dette. Jeg håber nogle kan...
  • Janni Henningsens billede
    Jeg er desværre skadet i knæen om kommer ikke ud at løbe d. 05.05.2012 Nogen der vil købe denne billet til 200kr. normalpris 380kr. Der er en dame t-shirt med i størrelse small. Den kan måske byttes...
  • Lars Skjoldbys billede
    Velkommen til min blog: Løb med Lars. Her vil jeg fra tid til anden dele ud af mine løbeoplevelser, inspirere dig med tips til hvordan jeg forbedre mit løb, overvejelser i forbindelse med træning og...
  • Preben Wassmanns billede
    Vi anbefaler tilskud fra Forever Living produktserie, og vil gerne være til stede og støtte i vejledning med vore anbefalinger under Himmelbjegløbet den 25. oktober og stiller løbende op og viser vor...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14197:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019