Løb under graviditet

Anne Marie Geisler Andersens billede

I sommer kom jeg på det danske landshold i ultraløb. Nu er jeg gravid og fem en halv måned henne. Jeg løber stadig, men hverken helt så langt eller lige så hurtigt, som før jeg blev gravid.

 

Træning og graviditet

Da det i efteråret gik op for mig, at jeg kun løb halvt så meget som de andre kvindelige landsholdsløbere om ugen, besluttede jeg at øge distancen fra 40 til 60 km. Jeg nåede dog kun et par måneder med den øgede distance, før min krop begyndte at opføre sig anderledes. Det blev lidt sværere at komme af sted, og den meget kolde vinter gjorde det ikke lettere at holde niveauet. Jeg følte ikke længere det samme behov for de lange distancer, og da kvalmen og opkasten begyndte at melde sig, gav det helt sig selv. De første måneder af graviditeten løb jeg omkring 50 km ugentligt. Men da jeg fandt ud af, jeg var gravid og to måneder henne, blev det ikke til mere end 40 km.

 

Svært at finde udstyr

Allerede da jeg var et par måneder henne, begyndte løbebukserne at stramme. Jeg spurgte i forskellige løbeforretninger, om de havde løbebukser til gravide, men fik blot at vide, at jeg kunne købe et nummer større og evt. vende dem om. Hvor bagdelen så skulle være, det ved jeg ikke – for den bliver jo ikke ligefrem mindre under en graviditet?

Det har undret mig lidt, at der slet ikke produceres løbetøj til gravide. Ikke mindst fordi, der jo mange steder står, at det er ok at løbe, hvis man er vant til det, og kroppen har det godt med det. Yogabukser skulle der være masser af, og spinningbukser har jeg ladet mig fortælle, at man også kan få. Men løbetøj - det er tilsyneladende ikke til at opdrive             

For nylig prøvede jeg en løbeforretning inde ved Nørreport. Jeg mener, den hed JoyRun eller noget i den stil, og her købte jeg et par løbeshorts i to størrelser større og med snøre rundt om livet i stedet for elastik, og det har vist sig at være løsningen.

 

At lytte til kroppen

Da vi i 14. uge fik lavet en moderkagebiopsi pga. et dårligt resultat i nakkefoldsscanningen, fik jeg at vide, at jeg godt kunne løbe allerede et par dage efter. Men for en gangs skyld havde jeg faktisk ikke rigtig lyst. De første 14 dage efter en biopsi er der øget abortrisiko, og jeg ville ikke risikere at komme til at belaste systemet for meget. I forvejen var jeg utrolig træt oven på biopsien – det var som om min krop lukkede helt ned og brugte al energien på at komme sig oven på indgrebet.

Efter at have modtaget brev fra hospitalet om, at vi venter en lille pige mednormale kromosomer, begyndte energien og lysten til at bevæge mig så småt at komme tilbage. Efter en uge var jeg ude på den første 5 km tur, og to uger efter løb jeg igen 40 km ugentligt. Fem en halv måned henne løber jeg nu mellem 40-50 km om ugen. Da jeg løb hurtigst, løb jeg vel en 12 km i timen, men nu tager det næsten en time at tilbagelægge de 9 km, som er det længste, jeg løber af gangen. De halvlange ture på en 15-20 km, som vi ofte løb tidligere, har jeg hverken haft lyst til eller behov for siden jul. Men jeg er glad for, at jeg endnu kan løbe samme distance om ugen, som jeg løb op til 24-timersløbet, og før jeg kom på landsholdet.

 

Spændt på hvor længe jeg kan løbe

Havde jeg ikke sat den ugentlige distance op, havde jeg formentlig ikke kunnet løbe så meget nu. Det siges jo, at det er godt at holde sig i gang under graviditeten, men at det kan være en god ide at sætte træningsniveauet lidt ned. Jeg er spændt på, hvor længe jeg vil kunne blive ved. Mit håb er, at jeg kan fortsætte et godt stykke tid endnu, men det betyder ikke, at jeg ikke lytter til min krop. Der er ingen tvivl om, hvad der er vigtigst lige nu, og det er hensynet til den lille.

Da jeg var omkring 4,5 måned henne troede jeg, at jeg var begyndt at mærke de første plukveer. Men min læge fortalte, at når det ikke var hele livmoderen, der blev hårdt, men kun en lille del af maven, var det ikke plukveer, men snarere muskelspændinger. Et par uger senere oplevede jeg så de første plukveer, men så længe de kommer sjældent og sporadisk, er der ingen grund til bekymring. Det er meget normalt at have en plukve engang imellem, og mine kommer på forskellige tidspunkt og langt fra altid i forbindelse med træning. Men jeg er selvfølgelig meget opmærksom på, om de tager til i hyppighed.

 

Mest ubehageligt i starten

Faktisk synes jeg, det er blevet mere behageligt at løbe, efter jeg er kommet lidt længere hen. I starten trak det lidt i lænden, og ledbåndene langs lysken gav sig. Men det mærker jeg ikke meget til mere. Ligeledes var det ubehageligt at føle, at man løb oven på et kæmpe måltid. Sådan føles det ikke nu, hvor maven er blevet lidt mere fast. Men mon ikke, det ændrer sig igen, når maven bliver rigtig stor?

Noget andet er, at man jo bliver tungere, og at kroppen skal have mere blod rundt. De første par måneder kunne jeg især mærke, at kroppen skulle arbejde ekstra, men det føles som om, den er kommet efter det. Til gengæld begynder jeg at kunne mærke de ekstra kilo. Fem en halv måned henne har jeg taget en 7-8 kilo på og dermed øget min kropsvægt med omkring 13-14 % i forhold de 55 kg, som var udgangspunktet. Et par gange har jeg mærket det lidt i knæene, og mine ben føles tungere. Igen tror jeg, det gælder om at mærke efter. Jeg er begyndt at svømme en gang imellem sammen med en af mine gravide veninder. Kan jeg en dag ikke løbe mere, så må jeg gøre det lidt oftere i stedet. Men jeg håber meget at kunne fortsætte løbet et stykke tid endnu..

 

 

 

 

  

#1

Lars Mikkelsens billede

Et dejligt og noget anderledes blogindlæg, men bestemt livsbekræftende held og lykke med det hele - barn, løb etc.

 

        lm 

#2

Gitte H. Andersens billede
Tak for et godt indlæg. Er selv gravid løber og synes det er rart at læse om andres erfaringer med løb under graviditet.

#3

Sallys billede

Godt indlæg!

Er selv 4 mdr. gravid, og mærker det også i lenden - håber det går over igen.

Og søger desuden også efter graviditets løbetøj - men det lyder til at jeg kan lede længe efter det ;)

Løb  du helt indtil fødsel?

#4

Anonyms billede
Hejsa:-) Er SÅ GLAD for at læse dit indlæg herinde, super godt! Løber selv meget, og er gravid... Nu 5 mdr henne og løber stadig:-) Alle synes jeg er vanvittig, men jeg elsker det:-) Min læge har sagt, at jeg skal reducere mine km og ikke løbe de samme km pr dag som jeg egentlig gerne vil:-( Hvor meget tænker du? Smil fra Jenni:-)

#5

Folles billede

Det her indlæg var rigtig inspirererende for mig!

Jeg er nu 26 uger henne, og har løbet for første gang siden jeg var 20 uger henne. Jeg kunne ikke løbe helt i starten (var så forkvalmet at jeg intet kunne), og så stoppede jeg da det begyndte at gøre ondt i livmoderen. Men nu savner jeg det så meget at jeg gav det et forsøg idag. Det var, som du beskriver; tungt - især for knæerne! Men jeg føler mig energized nu og SUPERglad :)

Tak fordi du deler din oplevelse! Og især fordi du skriver du har taget 7-8 kg på, for det har jeg også (6,5 mdr henne nu) - og det er rart ikke at være den eneste.

 

heart

Katrine

#6

Folles billede

Det her indlæg var rigtig inspirererende for mig!

Jeg er nu 26 uger henne, og har løbet for første gang siden jeg var 20 uger henne. Jeg kunne ikke løbe helt i starten (var så forkvalmet at jeg intet kunne), og så stoppede jeg da det begyndte at gøre ondt i livmoderen. Men nu savner jeg det så meget at jeg gav det et forsøg idag. Det var, som du beskriver; tungt - især for knæerne! Men jeg føler mig energized nu og SUPERglad :)

Tak fordi du deler din oplevelse! Og især fordi du skriver du har taget 7-8 kg på, for det har jeg også (6,5 mdr henne nu) - og det er rart ikke at være den eneste.

 

heart

Katrine

#7

Rikke Ernstsens billede

Jeg er ligeledes aktiv løber og nyder det heri 18 uge :)  Den 1 km er en prustende fornøjelse men derefter er det "næsten" som før graviditeten - dog som du skriver i et langsommere tempo. Jeg løber ca. 7 km hver 2-3 dag og nyder den friske luft, duften og vinden. Ville for intet i verden undværre det. 

 

Min nysgerrighed er hvor længe du så blev ved :) 

 

kh Rikke 

Om bloggen

Anne Marie Geisler Andersens billede
Landsholdsløber, sundhedscoach, politiker og mor til tre, Anne Marie Geisler Andersen, blogger om sine 24-timersløb. Hun satte tre gange i træk danmarksrekord i 24-timersløb, senest i 2017 ved at løbe 233 km på et døgn.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14332:

Niels Ginges billede
Jeg er årgang 1968, og har løbet siden sommeren 2016. Jeg har (oktober 2019) løbet en del småløb og...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk