Første landsholdstræning

Anne Marie Geisler Andersens billede

Så er det i morgen, Morten og jeg skal til den første landsholdssamling. Morten skal være hjælper for holdet og har lovet at hjælpe mig med at træne op, samt være min personlige læge. Sidstnævnte har jeg haft god brug for. Efter 24-timersløbet på Bornholm havde jeg en del vand i venstre knæ. Det var såmænd ikke fordi, det gjorde så ondt, det var blot en ydre belastning. Men det var irriterende at have sådan en udposning på knæet. Lægen tømte det en enkelt gang ved at stikke en tynd kanyle ind i knæet på mig og hive noget gulligt væske ud. Ikke så lækkert, men det hjalp. Dog trak det lidt sammen igen, da lægen ikke havde fået det hele ud. Morten måtte tømme det en tre gange på vores bryllupsrejse, før det gik helt væk. Jeg har intet mærket siden, og vi er så småt begyndt at øge distancerne til en 10-12 km.
Af programmet for weekenden fremgår det, at vi skal ud på en lille "hyggetur" lørdag på en 30 km. Jeg tror kun, jeg var ude over de 30 km to gange op til sidste 24-timersløb. Heraf var det ene Copenhagen Marathon. Selvfølgelig regner jeg med at skulle løbe mere ugentlig end de 40-50 km, jeg hidtidig har løbet. Men det bliver formentlige ikke før en måned eller to før VM/EM. Har ladet mig fortælle, at nogle 24-timersløbere løber en 120-150 km om ugen de sidste par måneder op til de store konkurrencer. Men jeg tvivler på, min krop kan holde til så mange kilometer, med alle de idrætsskader jeg har pådraget mig fra min tid som gymnast. En af de største udfordringer for mig har hele vejen igennem været ikke at overtræne, og at gå meget langsomt frem. Når jeg først kommer rigtigt i gang med træningen, vil mere have mere. Men jeg tror, noget af det vigtigste er at søge at undgå overbelastningsskader op til et løb. Og når jeg har kunnet løbe 200 km på 24 timer på baggrund af min hidtidige træningsindsats, så skal jeg formentlig ikke op på de halvanden hundrede kilometer om ugen.
Hvorom alting er så håber jeg at blive klogere på dette og meget mere i denne weekend. Jeg glæder mig til at møde de andre, få tjekket min løbestil, høre om de garvede ultraløberes løbeerfaringer og ikke mindst til en weekend uden politik og i sportens tegn:o)
Anne Marie

Billeder

Om bloggen

Anne Marie Geisler Andersens billede
Landsholdsløber, sundhedscoach, politiker og mor til tre, Anne Marie Geisler Andersen, blogger om sine 24-timersløb. Hun satte tre gange i træk danmarksrekord i 24-timersløb, senest i 2017 ved at løbe 233 km på et døgn.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Bramming IF Motions billede
    Udover testløbene, vil jeg på denne blog, forsøge at beskrive nogle af de løb jeg deltager i, men ikke selv skal være testløber på.
  • Tildas billede
    Fra sofakartoffel til 30 min løb.
  • Sune Hundebølls billede
    Ord om løb og træning.
  • pixis billede
    Hvad laver en motionsløber når hun IKKE lige løber ??? det og meget andet vil du kunne læse om her på bloggen, som først og fremmest bliver min personlige træningsdagbog. Jeg skal efter længere tids...
  • Mathiass billede
    Efter at have trænet de sidste 5 måneder i fitness-studio er jeg lige begyndt med at løbe ude i skoven. Målet er at løbe regelmæssigt og muligvis deltage i nogle løb i løbet af sommeren. Halvmaraton...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14332:

Niels Ginges billede
Jeg er årgang 1968, og har løbet siden sommeren 2016. Jeg har (oktober 2019) løbet en del småløb og...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk