En fed oplevelse at være med som supporter til VM i 24-timersløb

Anne Marie Geisler Andersens billede

Det var en god oplevelse at være med landsholdet til VM i Ultraløb i Holland den 11.-12. maj. Det hev en lille smule i mig og så alligevel ikke – for med knap 4 måneder til termin var det såmænd hårdt nok med den lange køretur frem og tilbage, kun 1,5 timers søvn under løbets 24 timer samt at stå op hele natten.  Alligevel var det det hele værd at være med, og jeg glæder mig kun endnu mere, til næste gang jeg selv skal løbe.

 

At se det udefra

Det var sjovt at opleve et løb udefra. Det første, der slog mig, var, at folk utrolig hurtigt går ind i sig selv. Der gik ikke mere end to runder (en runde var 2,3 km), før flere af løberne var svære at komme i kontakt med. Er man ikke selv løber, kan man hurtigt få den opfattelse, at de helst vil overlades til sig selv og være helt fri for opmuntrende kommentarer. Jeg kan dog huske fra egne løb, at jeg tog alle positive tilråb til mig – også selv om jeg ikke gav udtryk for det. Så derfor valgte jeg at blive ved med at forsøge at komme med positive kommentarer.

 

Koncentrerede mig om damerne;)

Jeg koncentrerede mig mest om damerne, da det er dem, jeg kender bedst. Ikke mindst Tina Andersen, der var den nyeste af de tre. Mette Pilgaard har løbet adskillige løb og havde desuden sin mand Morten med. Anne-Marie Rossen er heller ikke helt ny i det. Tina havde fortalt mig, at årsagen til, at hun blev dårlig ved sidste VM og måtte udgå, var manglende indtag af især væske. Derfor var jeg meget opmærksom på, at hun fik nok. Dette blev dog besværliggjort af, at fællesdepotet lå så langt væk, at vi ikke kunne holde øje med, hvad løberne tog der fra.

Der gik kun få runder, før jeg var bange for, at vi var ved at få lidt krise. Tina havde fået en allergisk reaktion, hvorfor tøjet kradsede. Men heldigvis skulle der ikke mere end en stribe tape til at tage kløen, og derfra gik det bare derudaf.

 

Natten er meget afgørende

Da jeg gik over for at sove omkring midnat, for at kunne være frisk om morgenen, hvor der formentlig ville være brug for det, var der, så vidt jeg husker, kun en enkelt dansk løber, der var udgået grundet en skade. Men da jeg kom tilbage to timer senere, var situationen en helt anden. Dette bekræftede mig i, at natten er og bliver både den hårdeste, men også den mest spændende del af løbet. På grund af det utroligt dårlige og våde vejr, var flere af løberne blevet så nedkølede, at de ikke kunne komme ordentligt i gang igen.

 

Kvinderne var seje!

En del af natten gik med at diskutere ligestilling med den nuværende landsholdstræner, Brian, og den tidligere landsholdstræner, Morten. Jeg kunne ikke dy mig for ofte at spørge,  hvor mange de havde tilbage på ”deres hold”, for kvinderne var simpelthen så seje! 10 løbere stillede op, heraf kun tre kvinder. Men ud af de fem, der løb hele vejen, var tre af dem kvinder.

Mette Pilgaard fik en flot afslutning på landsholds-løbekarrieren med godt 192 km. Anne-Marie Rossen nåede 188 km på trods af en kæmpe krise undervejs og kæmpede godt. Og sidst men ikke mindst satte Tina Andersen ny personlig rekord med næsten 194 km. Hun lagde altså godt 10 km til sin tidligere PR!

 

Løbets højdepunkt

Løbets sidste 10 minutter var helt klart mit højdepunkt. Bruno, der var den eneste, som ikke talte med i holdkonkurrencen hos herrerne, drønede derudad for at lægge ikke mindre end en 13-15 km til sin PR. Han endte på godt 215 km og kom dermed længst af herrerne. Ole, Anne-Marie og Mette kæmpede også fortsat bravt. Tina derimod havde til min overraskelse pakket det Dannebrogsflag ned, som hun havde fortalt mig, at hun havde taget med til de sidste runder. Da jeg hørte det, skyndte jeg mig at finde det i hendes taske. Idet hun kom ind i podiet og erklærede, at nu havde hun tænkt sig at stoppe, lagde jeg det rundt om halsen på hende. Og til min store overraskelse protesterede hun ikke det fjerneste over, at jeg ville have hende til at fortsætte og lægge endnu mere til sin nye PR.

Når jeg selv løber 24-timersløb, samler min mand Morten mig altid op bagefter. Da jeg typisk ikke kan gå, er det noget, jeg sætter meget stor pris på. Derfor løb jeg også ud for at finde Tina, og det øjeblik var simpelthen det største på hele turen. Jeg blev så bevæget over at se, hvor glad og stolt hun var, at det var hele turen værd. Hun holdt flaget op over hovedet og smilede stort, da vi skød et par billeder. Efterfølgende jokede vi lidt med, at man ikke har givet sig nok, hvis man kan gå hjem – det kunne Tina nemlig heller ikke;o)

 

Inspiration til mit næste løb – mål: ny danmarksrekord

Udover at det var super motiverende at være med som supporter, fik jeg også en del inspiration til mit næste løb, hvor planen bliver at slå Danmarksrekorden for kvinder på 218 km. Om det bliver til VM, DM eller et helt tredje løb, kommer blandt andet til at afhænge af, hvornår de forskellige løb bliver afholdt. Jeg skal jo føde midt august, og hvem ved – måske tager det længere tid end sidste gang at komme i form igen.

Jeg blev dog ikke kun motiveret mht. danmarksrekorden, men også inspireret til at have andre mål end en ny PR. Efter nu til to Verdensmesterskaber at have oplevet, hvor stor en andel af løberne, der går ud før tid, tænker jeg, det er en god ide at have nogle sekundære mål. Får man en slem skade, er der selvfølgelig ikke det store at stille op. Men hvis det bare ikke kører, fx pga. dårligt vejr eller andet, vil jeg forsøge at justere mine forventninger undervejs. I forhold til næste løb, kunne et sekundært mål være at slå den anden bedste præstation hos damerne nogensinde, der er på ca. 213 km. For nuværende har jeg jo kun den 3. bedste.

Ligeledes synes jeg også, der er noget sejt over de løbere, som kan levere et pænt resultat hver eneste gang. Nu har jeg kun løbet to 24-timersløb på henholdsvis 200 og 209 km, så jeg har endnu til ikke at nå mit mål eller måske ligefrem at gå helt ned. Derfor kunne det være fedt at gå efter at kunne levere minimum 200 hver gang – altså bortset fra, hvis man 7-9-13 måtte få en større skade.

Udover de personlige mål, fik jeg også mange ideer, hvad angår fødeindtag. Anne-Marie har lovet at sende et link til, hvor jeg kan købe de vingummier, hun spiste undervejs. Et par stykker svarer så vidt, jeg husker til en bar, og de er lette at indtage. Ligeledes tror jeg, at kartoffelmos vil være et hit for mig sidst på løbet, hvor alting klæber til ganen, fordi man ikke producerer meget spyt. Også lakridskonfekt, skumfiduser, drikkeyoghurt og kakao er ting, jeg overvejer at tage med, udover de obligatoriske barer, geler og sodavand, som jeg plejer at medbringe. Og så havde Anne-Marie noget Aloe Vera-energidrik, som duftede helt fantastisk godt – det er jeg vist også nødt til at få prøvet af før næste løb.  

Mht. påklædning ville jeg ikke før dette VM have overvejet at tage en løbe-regnjakke med. Men efter at have set, hvor hurtigt man kan blive for afkølet til at kunne fortsætte, er det helt sikkert noget, jeg skal have investeret i. Ligeledes vil jeg kraftigt overveje at investere i de samme slags løbesko i forskellige størrelser; der er et helt nummers forskel på mine fødder, og det kan kun endnu tydeligere ses efter 200 km. En sidste ting, som jeg aldrig selv ville have overvejet, er en tandbørste. Flere siger, at det er en god måde at blive frisket lidt op på hen under morgenen.

 

Jeg kan ikke sige andet, end at jeg slet ikke kan vente, til det bliver min tur igen;o)

Anne Marie

Billeder

#1

Brian Larsens billede

Dejlig beretning :) Og fedt at have dig på sidelinien denne gang (når du nu ikke kunne løbe med). Vi er mange, som glæder os til at du løber med igen - om ikke andet, så for at undgå "mobning" en hel nat ;) 

#2

Morten Pilgaards billede

Som Brian skriver en rigtig god beretning, og jeg glæder mig også til at du skal løbe igen, sikke en ro der bliver i depotetsmiley. Dejligt med gode mål. yes

 

#3

Mette Pilgaards billede

Hej Anne marie.

Flot beretnng. Ja det var dejligt at  have dig på side linien. Glæder mig til at følge dine løb. du har det der skal til--VILJE.

Jeg vil stadig løbe ultraløb, og hvem ved--pludselig står vi på samme startlinie igen.

dejligt at lære dig at kende, vi ses derude. hils Morten

 

kh Mette

 

Stadig en ultraløber:)

#4

Anne Marie Geisler Andersens billede

Kære Mette

 

Dejligt at høre fra dig, og at du bliver inden for ultraløb. Ked af jeg ikke nåede at stille op til en holdkonkurrence sammen med dig. Men måske ses vi til et andet løb;o)

Kh. Anne Marie

#5

Anne Marie Geisler Andersens billede

Bare vent Brian og Morten - jeg kan også vise jer, hvem der er det stærke køn fra den anden side af podiet;o)

#6

Michael Ms billede
Håber da i alle når jeres mål, nu i kæmper så hårdt for Danmark ( selvom jeg nu synes i generelt træner for lidt ) noget jeg jo aldrig kommer til....!!!

Om bloggen

Anne Marie Geisler Andersens billede
Landsholdsløber, sundhedscoach, politiker og mor til tre, Anne Marie Geisler Andersen, blogger om sine 24-timersløb. Hun satte tre gange i træk danmarksrekord i 24-timersløb, senest i 2017 ved at løbe 233 km på et døgn.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Peter Østergaards billede
    Tja, man kan vel kalde mig den løbende svømmer, eller den svømmende løber. Jeg kører et forsøg med mig selv, det omhandler de +/- Jeg oplever ved og svømme ved siden af min løbetræning, Målet er...
  • Bodils billede
    Drømmen er at løbe et marathon.
  • JanePetes billede
    Hej Jeg søger startnr. til Helvedet i Nord 10,3 km, da det er et fedt løb. Jane@andersenpetersen.dk KH Jane
  • Emils billede
    Dette er en blog omkring løb og i særdeleshed omkring udstyr. Der vil komme gode råd til valg af udstyr, samt gode råd til forbedringer af dit løb. Håber i vil læse med :)
  • Louise Andersens billede
    Her vil jeg kort og godt skrive om mine løbe ture og de motions løb jeg deltager i :)

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14335:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk