Detaljeret træningsplan eller overordnet mål - hvad virker for dig?

Anne Marie Geisler Andersens billede

 

For flere måneder siden skrev jeg til min landstræner, Brian, for at høre, om han ville hjælpe mig med at lave en træningsplan. Ikke fordi jeg selv havde tænkt på det, men mere fordi min mand mente, at sådan en burde jeg have. Også selv om jeg aldrig tidligere har haft en. Imidlertid har træningsintensiteten givet helt sig selv, forstået på den måde, at jeg har valgt at lytte til min krop og tilpasse tempo og distancer til, hvad den kunne holde til. Både på kort og langt sigt. Jeg skal jo helst kunne træne hele vejen frem mod 24-timersløbet og være klar på dagen uden at have overtrænet.

Som efter sidste fødsel har jeg døjet lidt med smerter i mavemusklerne. Derudover har jeg haft mere stive haser end nogensinde før. Efter de to halvmaraton i sidste måned var det helt slemt. Så slemt at jeg begyndte hos min geniale kiropraktor, som altid har kunnet hjælpe mig, uanset hvad jeg er kommet med af problemer. Ligeledes begyndte jeg at overveje, om jeg skulle droppe Copenhagen maraton.

Generelt satte jeg farten lidt ned for at undgå mavesmerterne, der først og fremmest kommer ved for kraftig vejrtrækning, når jeg løber hurtigt. Ligeledes, tror jeg, mine stive haser hænger sammen med, at jeg har løbet hurtigere i denne sæson end nogensinde før, og så ovenpå en fødsel. Da jeg startede efter Millas fødsel, løb jeg meget tungt på hælene, og jeg tror, min krop har skullet vende sig til, at jeg er kommet længere frem på foden. Jeg har også måtte sætte distancerne ned af hensyn til mine knæ. Ved det sidste halvmaraton, måtte jeg således både sænke farten, inden jeg var halvvejs, og stoppe efter kun 16 km. Men det var det helt rigtige. For ved Copenhagen maraton fik jeg det optimale maratonløb to måneder før, danmarksrekordforsøget skal stå.

 

Copenhagen Maraton under 3.30

De sidste tre uger op til Copenhagen Maraton kom jeg op på omkring 75 km i snit om ugen. Fem dage før maratonløbet meldte jeg mig til, for først da vidste jeg, det var realistisk at få et godt løb. Og på dagen gik det bedre end aldrig før. Jeg løb stabilt i et behageligt tempo, havde ingen kriser undervejs, og kom ned under de 3.30, som var målet. Faktisk satte jeg ny PR på 3.27.34 og havde endda god tid til et toiletbesøg og til at stoppe ved alle depoter for at få fyldt godt op med vand og energi.

Det var et super fedt løb! Jeg havde overskud til at nyde publikums opbakning. Syntes også, det var fedt at være kommet så langt frem i feltet, at der er langt imellem de kvindelige løbere. Ikke mindst fordi folk så hepper endnu mere, når der kommer en kvinde forbi.

 

Stabilt løb

Det var også ved Copenhagen maraton, det gik op for mig, at jeg har en styrke i mit stabile løb. Ved VM i halvmaraton kom der godt nok en ældre herre (viste sig pudsigt nok at være min venindes chef) hen og sagde, at han havde nydt at løbe bag ved mig, fordi jeg løb så flot og stabilt. Men det var først, da noget tilsvarende skete ved Copenhagen maraton, det gik op for mig, at der må være noget om det. Ved ca. 20 km kom en ung mand hen til mig ved depotet og roste min løbestil og stabile pace. Det hjalp ham, sagde ham, hvorfor han lagde sig tæt op af mig resten af løbet, og derfor er med på stort set alle de billeder, der er taget af mig under sidste halvdel af løbet. På et tidspunkt trak jeg endda en hel gruppe af mænd bag mig, hvilket, jeg syntes, var lidt fedt.

Efter løbet sammenlignede jeg pace med en del andre løbere og kunne godt se, jeg løber mere stabilt end de fleste. Rent faktisk tror jeg, det er det, der er en af mine store styrker. Jeg lægger mig fast på et tempo og holder det. Nogle gange føler jeg mig lidt som en maskine, og det er en fed fornemmelse:)

Nogle af Spartas trænere sagde før løbet, at et realistisk mål for maraton var at fordoble sin halvmaratontid og lægge 20 minutter til. Jeg syntes, det lød af meget og endte da også med kun at lægge syv et halvt minut til min halvmaratontid ganget med to.

 

DM i 24-timersløb

Denne weekend er der så DM i 24-timersløb på Bornholm, og det trækker noget i mig. Selvfølgelig vil jeg gerne bliv danmarksmester en dag, når jeg nu har løbet bedst blandt kvinderne i to år uden at blive det. Men vigtigere var det lige at tjekke, om der var nogle, som nærmede sig danmarksrekorden for at vide, hvor langt man skal løbe for at slå den;) Tina Andersen lagde flot ud og bliver da også danmarksmester. Men hun når ikke op over de 200 km.

Mere og mere tror jeg på, at jeg har det, der skal til for at slå danmarksrekorden på 217, 75 km. Og en ting er sikkert – uden troen på at man kan, når man i hvert fald ikke sit mål  i 24-timersløb..

 

I forbindelse med danmarksrekordforsøget løber jeg mod depressionerne - både mine egne og ved at samle ind til Depressionsforeningen. Du kan støtte via linket nedenfor.

 

Billeder

#1

Charlotte Ms billede

Hej Anne Marie

Det bliver spændende at følge dig - om du når dit mål. Held og lykke.
Fik du så lavet en træningsplan eller fortsæter du som hidtil med din egen fornmmelse?

Mvh.
Charlotte

Om bloggen

Anne Marie Geisler Andersens billede
Landsholdsløber, sundhedscoach, politiker og mor til tre, Anne Marie Geisler Andersen, blogger om sine 24-timersløb. Hun satte tre gange i træk danmarksrekord i 24-timersløb, senest i 2017 ved at løbe 233 km på et døgn.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14335:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk